Der er på en gang noget smukt og sørgmodigt over Bergamon. Det er et imponerende Grevskab, som består af en række dale med frodige marker og blomstrende enge i skyggen af De Hvide Bjerge. Især Lavendeldalen er en lille perle. Det er beboet af gode anstændige mennesker, som arbejder hårdt og sætter pris på traditionelle dyder som ro, orden og loyalitet. Nogle anser dem for at være hovmodige, men det oplevede jeg nu ikke – måske fordi jeg er en fremmed, eller måske fordi jeg er lærd – for få steder i Calantara sætter man større pris på lærdom end her.

Hersker: Prins Ekthalyan VII. af Huset Haradan. Befolkning: 33.500 (Bergamon 14.500). Skatteindtægter: 5.800 gp. Handel: Lokalhandel 7, handel over Tharsis-passet 12. Riddere: 196. Forsvarsværker: *** Vasaller: Baron Rostan af Lavendeldalen og Baron Danaron af Camara, som også er grevens svoger.

Historie

I sidste halvdel af 300-tallet førte Kong Anarion II en lang og bitter krig mod mændene fra Wog Mur. Fremmest blandt hans riddere var hans sønner Taragil og Castamir.

For at forsvare sine lande lod Anarion en rækjke fæstninger opføre, og han sendte Prins Taragil til De Hvide Bjerge. Her grundlagde han i DR361 fæstningen Bergamon. Stedet var gunstigt. Det ligger højt oppe i bjergene og er nemt at forsvare. Området er rigt på frisk vand, vildt, tømmer og mineraler og det ligger ved Tharsis-passet, som er det ene af de kun to pas, der fører fra Calantara til Medegia (det andet er Marthos-passet ved Ral Partha).

Snart voksede der en by op neden for slottet, og efter Tara blev Bergamon den ældste og vigtigste by i Calantara. Kong Taragils mellemste søn, Prins Haradan, arvede grevskab og grundlagde det hus, der har regeret det siden.

I takt med, at Shanara voksede i vælde, blev også Bergamon rigere og prægtigere, og var ved siden af Tara og Pericon det fremmeste sæde for lærdom og kunst i Calantara.

Da oprøret mod Kong Ividor brød ud, var Haradan et af de huse, der forblev loyale helt til slutningen. Det førte dem i bitter krig mod Huset Lendoril i Ernil. Efter et mislykket forsøg på at invadere Ernils højland blev Bergamon selv belejret i DR854, men de stærke mure holdt stand.

Under rigets opløsning oplevede Bergamon både gode og dårlige tider, I perioder regerede det både over Ral Partha, de frie byer og dele af Sheldomar-dalen. Langsomt det dog ned ad bakke, og i DR1153 faldt Ral Partha til Castimirs arvinger, og en ny farlig rival dukkede op. Mens forholdet til de andre store ridderhuse i Valmora og Ernil siden har været fredeligt. omend ikke hjerteligt, har Bergamon reelt ligget i krig med Ral Partha de sidste par hundrede år. Senest faldt Grev Ekthalyan i DR1357 i kamp mod Ral Partha i Slaget ved Valensis.

Bergamon

Grevernes by er en prægtig gammel stad ved Tharsis-passset. Her er en række smukke riddergårde, lærde skoler og små fine torve med fontæner. De brolagte gader er rene, og der er ikke en plet på gavlenes vinduer og skilte. Byen har kendt bedre dage, men det er som om folk her ikke vil erkende det. De sætter en ære i at opretholde gamle skikke og traditioner og opfører sig fuldstændig som om Shanara stadig eksisterede.

Her er en lærd skole, kirker til Rao og Elûne og et tempel til Gond, samt et hospital. Kroerne er gode og sobre, omend lidt kedelige. Griffens Gåde, Den Grå Hoppe og Slotskroen kan alle anbefales, mens Natskyggen har et blakket ry.

Over byen knejer grevernes slot med mange tårne, spir og bastioner. Jeg var så heldig at få foretræde for Grev Ekthalyan. Han viste mig Vidugias Klinge, et arvestykke fra Shanaras storhedstid. Derpå rullede han sin lange anetavle ud for mig, så jeg kunne bevidne, at han er den retmæssige arving til riget. Jeg fortalte ham diplomatisk, at det er han uomtvisteligt, efter de skikke, der holdes i hævd i Højriget og som også er nedfældet i Belgarions Lovbog, men at det er mit indtryk, at traditionerne er noget mere…diffuse i Calantara. Greven forekom mig at være en ædel, men plaget mand. I et kort øjeblik fik jeg lyst til at knæle og sværge ham min troskab, men vi blev afbrudt af grevens mor, Enkedronning Thalia. Hun er en indtagende og forstandig kvinde, som viste mig rundt i slotshaverne.

Camara

En mindre befæstet by nordøst for Bergamon. Den er ikke stort mere end en forvokset landsby, men vigtig gennemfartsby. Derfor ligger her også en anstændig kro, Kentauren. Her er mere muntert end på kroerne i Bergamon, og her er ofte vandrende skjalde og musikanter. Byen regeres af Baron Danaron Camara, der er svoger og vasal til Greven af Bergamon. I byen tales om, at baronen er forelsket.

Camara ligger hvor vejene til Bergamon, Sheldomar og Kysten mødes. Den er derfor en vigtig gennemfartsby. I modsætning til Bergamon er her en afslappet og uformel atmosfære.