Ernil er et eventyrrige. Grevskabet ligger i den østlige del af De Hvide Bjerge og består af mørke fyrreskove, brusende vandfald, hurtige små floder, knejsende tinder og dybe afgrunde. Terrænet gør det næsten uindtageligt. Jeg var her om sommeren, da alt var frisk og grønt, men vintrene må være barske. Siden greverne af Ernil gjorde oprør mod Ividor i DR826, har landet været løsrevet fra Calantara.
Det er et magisk land, berømt for sine mægtige bjørne og prægtige jagtfalke, men her er også satyrer, alfer og farligere væsener i skovenes mørke. Er man kyndig i urter, er landet en guldgrube, for her vokser adskillige lægeplanter, som kun findes få andre steder.
Befolkningen lever på afsides gårde i skovtykninger og dale eller omkring borgene. Det er et sejt og ukueligt folk, drevet af stor frihedstrang og frygtede for deres tapperhed og vildskab i kamp. De er jægere, småbønder eller grubegravere. Alle er kampduelige, også kvinder og børn. Efter at have besøgt Ernil, forstår jeg til fulde, hvorfor Ividors overmagt aldrig formåede at knægte dem.
Eneste større bebyggelse er bjergfæstningen Rel Albi, hvor Grev Arion regerer. Blandt folket tales dog mest om hans slægtning Prins Æthrian af Keltos, som skulle være en formidabel kriger, og om grevens datter, den fagre Belgara. Desværre lykkedes det mig ikke at få foretræde for greven, da han var på jagt i skovene. Der er et par udmærkede kroer i Rel Albi, men folk kappes om at tilbyde husly. Jeg logerede hos en djærv enke i et kammer fyldt med skind fra bjøne og ulve. Over ildstedet hang et sværd, som en af hendes forfædre havde svunget i Slaget under Træerne. Hun severede en kraftig gam på vildsvin, vilde urter og gærede bær.
Befolkning: 28.900 (Rel Albi 4.900). Skatteindtægter: 1.960 gp. Handel: Lokalhandel 4, handel over Tharsis-passet 4. Riddere: 134. Forsvarsværker: ***
Rel Albi
Den eneste by i Ernil er ikke stort mere end nogle bebyggelser for foden af fæstningen, Murene omkring byen er mest beregnet på at holde vilde dyr væk, mens terrænet gør byen nem at forsvare og selve bjergfæstningen er næsten uindtagelig.
