Grevskabet Ral Partha

Fra Sheldomar-dalen drog jeg op ad Castamirs Trappe, den bjergvej der går langs Valensis-faldet og fører fra Sheldomar-dalen til højlandet. Således kom jeg til Partha-dalen.

Grevskabet Ral Partha

Det er en stor åben græsklædt dal, hvor Sheldomar har sit udspring. Adgang til dalen kontrolleres af fæstningen Parthanon, der ligger på en ø i floden. I den nordlige del af dalen ligger rige miner.

Eneste større bebyggelse er den stærke fæstningsby Ral Partha nær Marthos-passet. Den blev grundlagt af tronraneren Castamir, som er stamfader til huset Marakirth. Da slægten blev fordrevet, regerede skiftende huse over byen, indtil Castamirs ætlinge for et par hundrede år siden generobrede den fra Huset Haradan.

Ral Partha er ikke så hyggelig eller ædel som Bergamon, men er fuld af energi og virkelyst. Her er mange soldater, grubefolk og håndværkere. Byens kroer er ikke tiltalende. De er store og larmende. Her er ofte slagsmål, men aldrig noget der udarter sig, for der er mere orden i byen, end man tror ved første øjekast.

Byen har en påfaldende mangel på helligdomme. Her er et tempel til Gond, men ellers er Stormbringer den guddom, folk her ynder mest. Men han behøver jo ikke templer – han æres på slagmarken.

Mens jeg forgæves ledte efter et passende logi, blev der sendt bud efter mig fra citadellet. Med bævende hjerte blev jeg ført til Prins Isenfaen. I Rel Astra havde jeg hørt købmændene bande over ham, og i Bergamon havde de omtalt ham som ”den onde selv”.

Med fare for at fornærme mine venner de to steder, må jeg tilstå, at jeg blev imponeret over prinsen. Frem for at prale af sin by, forhørte han sig længe og indgående om mine rejser, og hans spørgsmål var skarpe. Prins Isenfaen er muligvis farlig, men en simpel lejesoldat er han ikke.

Befolkning: 31.000 (Ral Partha 14.000). Skatteindtægter: 5.600 gp. Handel: Lokalhandel 7, handel over Marthos-passet 14. Riddere: 188. Forsvarsværker: ***

Ral Partha

Dette er den eneste by i grevskabet. Den blev grundlagt af Prins Castamir.

Ral Partha

Ral Partha bykort