Højlandet

Calantaras højland består af bjergdalene i De Hvide Bjerge og den store højslette nord for dem, der strækker sig til Taras ruiner. Plateauet omkring Ral Cabalon og Månetinderne regnes normalt med til Lavlandet.

I højlandet er vintrene gerne kolde. Sneen ligger tyk og lukker veje og bjergpas, så hære og karavaner ikke kan komme frem. Somrene er køligere end i lavlandet med mange, men korte regnbyger. Derfor er marker og enge frodige og her vokser utallige vilde planter. Udenfor byerne er folk hyrder og jægere, bønder og minefolk. Livet er stærkt præget af årstiderne.

De Hvide Bjerge

Jeg har set Skjoldtinderne i Cormyr og Tordentinderne i Endor. Først efter at have set De Hvide Bjerge, kan jeg i sandhed hævde, at jeg har set bjerge.

Disse sneklædte tinder adskiller Calantara fra Medegia i øst og fortsætter helt til den store flod Velverdyva flere hundrede mil i vest. Det er den største bjergkæde i Højriget. Bjergene er rige på mineraler, og her ligger en række navnkundige tinder. Blåhorn i det østlige Ernil er en af de største. Her lever en del, lindorme, bjørne, vild­svin, bjerggeder og ulve i bjergene, tillige med en særlig race af store kronhjorte og mægtige ørne og falke. I Ernil lever der også magiske væsener som enhjørninge og satyrer. Undertiden er her også bjergtrolde og kæmper, selv om de er mere almindelige i den vestlige del af bjergene.

De Hvide Bjerge

Kun to bjergpas forbinder Calantara med Medegia i syd, og det er derfor også her de vigtige byer Ral Partha og Bergamon ligger.