
De forrevne floddale mellem floderne Val og Camberon kaldes Vals flodland. Her ligger mange byer og borge, og området er et kludetæppe af herskere. Det er et både spændende og farligt land. Her dyrkes især pibeurt.

Arceta
Befæstet landsby ved landevejen mellem Ernil og Valmora. Her dyrkes mest pibeurt og majs, og bønderne er nogle seje typer med stråhatte og majspiber.
Cyrtis
Landsby på vejen mellem Pericon og Olidammara. Består mest af fårehyrder og folk der avler pibeurt.
Gonora
Ridderborg sydvest for Saragorn og formelt vasal til dens herskere. Regeres af Ridder Nalbon Gonora, som er en selvtilstrækkelig mand, der passer sig selv og ikke finder sig i at andre blander sig i hans sager.
Malbek
Ridderborg vest for Pericon. Regeres af Irena Malbek, som siges at være en ædel borgfrue, som siden sin mands død har arbejdet hårdt for at forsvare sin borg og sine bønder i denne kaotiske del af Calantara.
Margan

Borg som regeres af Huset Bel Margan, der også har en gren i Rel Astra. Regeres af Garos Bel Margan, som er bror til Xander Bel Margan i Rel Astra. Borgen ligger strategisk ved landevejen mellem Ernil og Valmora. Det er en ø af civilisation i en ellers kaotisk del af Calantara.
Olidammara
Jeg er en mand, der sætter pris på lærdom, orden og skønhed. Olidammara har ingen af disse ting. Dog erkender jeg, at stedet har en uimodståelig slyngelagtig charme.
Det er en kaotisk og farverig by med mange gråfolk, gøglere, tyve og mordere. Siden Shanaras storhedstid har den været en vigtig markedsby, men stod længe i skyggen af Pericon og Valcyra. I løbet af de kaotiske århundreder blev byen samlingssted for lykkeriddere og andre lyssky eksistenser. Tyrannen Sencho Foy regerer byen, hvis man kan tale om, at han regerer.
Hersker: Sencho Foy. Befolkning: 11.100. Skatteindtægter: 2.220 gp. Handel: Lokalhandel 4 Handelscentrum: Valmora 3. Forsvarsværker: *
Olidammara eksisterer ikke mere. I DR1357 blev byen erobret af afbrændt af Greven af Valmyra. De fleste indbyggere flygtede til Krorn.
Pericon

Selv om det ikke er ufarligt, var det magtpåliggende for mig at komme til Pericon. Det er en stolt gammel by, og et lærdomssæde, som engang var hjemsted for en af Højrigets ypperste troldmandsskoler. Byen regeres af et råd af medlemmer fra byens laug og gilder, og dens symbol er en sølvhvid ugle på sort bund.
Ved første øjekast var Pericon en skuffelse. Troldmandsskolen er lukket og forladt, og de fleste troldmænd er forsvundet. Tomme tårne, krypter og våbenskjolde vidner om fortidens storhed.
Der er dog mere ved Pericon end den gennemrejsende umiddelbart fornemmer. Men det er hemmeligheder, jeg ikke tør røbe, da jeg ikke ønsker at blive forvandlet til en tudse eller sendt til et andet eksistensplan.
Befolkning: 4.600. Skatteindtægter: 920 gp. Handel: Lokalhandel 2 Handelscentrum: Valmora 2. Forsvarsværker: *
Ra’Camar
Mystisk borg, som vistnok regeres af en røverridder.
Saragorn

Mindre fæstningby, som kontrollerer Val-floden og derfor har stor strategisk betydning. Regeres af Grev Balor af Saragorn, der er beslægtet med Huset Carandil og formelt har Greven af Valmora som overherre. Reelt er den dog selvstændig. Omkring byen dyrkes pibeurt, og det er en dejlig by at spise og ryge stuen blå.
Hersker: Grev Balor Saragorn. Befolkning: 8.600 (Saragorn 4.600). Skatteindtægter: 1.840 gp. Handel: Lokalhandel 2 Handelscentrum: Valmora 2. Riddere: 33. Forsvarsværker: ** Riddere: 33. Forsvarsværker: **
Valcyra
Jeg drog ikke til Valcyra, men hørte mange rygter om stedet på min rejse i Vals flodland. Valcyra er en utilnærmelig by og fæstning i en af De Hvide Bjerges dybe dale. Her dvæler den røde greve, der er af sønderlandsk herkomst og centrum for en slags krigerkult. Hvorvidt det er Ramor eller en anden guddom, han dyrker, ved jeg ikke. Ved hans hof findes mange lejesoldater, gøglere, og røde troldmand fra det fjerne Thay.