Opdateret:
Styreform: Feudalt monarki under Højkongen. Under ham står to kongeriger, syv hertugdømmer og over 100 grevskaber og 3 frie byer
Hovedstad: Tamon
Hersker: Formelt Højkong Ardelon, men han forsvandt for syv år siden (DR1357) og Riget regeres af et råd
Befolkning: 5.931.000 (Mennesker 96%, resten er især gnomer, hobbitter og halvelver, samt enkelte dværge)
Største byer: Tamon (80.000), Rauxes (38.200), Rel Mord (36.320), Rel Astra (32.000), Elturel (26.000), Miranthas (23.000), Paragorn (16.000), Valmora (16.000), Bergamon (15.000), Sethanon (15.000), Ral Partha (14.000), Asperdi (13.000), Aranthus (13.000), Torrich (12.000), Mirandor (12.000), Rethem (11.682), Telmar (11.100), Solanthus (11.000), Cyrithor (9.700), Rel Thorak (9.100), Tarnil (9.000), Ordulin (8.700), Ral Cabalon (8.500), Erion (8.200), Roland (8.000), Sarathor (7.800), Carthoran (7.500), Ral Thanan (7.500)
Sprog: Astron forstås af alle, Flan af mange bønder, skjalde kan elvermål, mens Oeridisk er ridderklassens og præsternes sprog. Troldmænd læser Zulkhisk, mens Monsalyarsk, Alzehdo og Illuskan tales af købmænd, lejesoldater og mange andre.
Hovedguder: Rao, Elûne, Heironeous, Trithereon, Nessa, Elathe, Aspira og den gamle tro med Beory, Obad-Hai og Ehlonna i spidsen
Handelsvarer: Bøger, glas, guld, heste, jern, klæde, kvæg, lejesoldater, ost, salt, tømmer, vin, våben og rustninger
Højriget (oeridisk Tar-Tamon) er det stærkeste menneskerige i Faerûn. Det har eksisteret i over tusind år og overlevet talløse stormvejr. Det er riddernes, skjaldenes og præsternes land.
Højriget er en feudal sammenslutning af kongedømmer, hertugdømmer, grevskaber og frie byer, som er forenet under en valgt højkonge. Hele riget ligger i Flaeness, som er en geografisk betegnelse for den del af Faerûn, som ligger øst for den mægtige flod Velverdyva.
Geografi
Østens Bjerge
I dag er Højriget i vest afgrænset af de bjergkæder, der samlet kaldes Østens Bjerge. De omkranser hele Flaeness, og er kun gennembrudt i floddalene omkring Velverdyva og Angel.
De Hvide Bjerge. Den sydligste del af De Hvide Bjerge, der løber fra Velverdyva i vest mod sydøst. De både rummer stolte ridderbyer, minotaurer og kæmper, såvel som væsener som lindorme. Her er også et rigt dyreliv med bjørne, vildsvin, hjorte, bjerggeder og store ørne. De største tinder er Solange i vest og Blåhorn og Hvidhorn i øst.
De Sorte Bjerge. Vest for Ereworn og Valethor ligger De Sorte Bjerge, som er hjemland for adskillige orkklaner, trolde og andre væsener. Det er et sted kun de dumdristigste begiver sig hen, men i en skjult dal ligger også troldmandsskolen Arad Zym.
Urnsts bjerge. De Sorte Bjerge glider umærkeligt over i Urnsts Bjerge, som er mere frodige og relativt sikre, der hvor gnomerne regerer, men som har mange farlige huler og grotter. Her er mange sjældne og nyttige urter, samt veje over bjergene.
Skjoldtinderne og Himlad. Dernæst følger Skjoldtinderne, der navnet til trods er et ret uhyggeligt sted med mange monstre. Her lever orkklaner, men her dvæler også dværge. Særligt fremtrædende er Mortagûl-bjerget, som er helligt for orkerne. Længst mod nord bliver de til Himlads Bjerge, hvor der også dvæler både orker og uhyrer.
Floderne
I Højriget løber et stort antal floder. De udgør vigtige transportveje, og langs dem ligger mange borge og bebyggelser. Fem store floder har særlig betydning.
Angel. Denne flod strømmer tværs gennem Furyondy, og dette kongerige er opstået langs dens bredder. Den munder ud i Tågebugten, hvorfra der især handles med Moonshae Øerne og landene langs Sværdkysten.
Aran. Hjertet i Højriget er landene omkring floden Aran – Solamnia, Tamon, Veluna, Endor, Anaran og Lyaran. Floden har sit udspring i Tordentinderne i Endor og løber forbi Aranthus og Tarnil. Ved Tamons havneby, Harlond, løber flere floder til, blandt andet floden Lurin, der løber gennem Tamon, og herfra danner den grænsen mellem Solamnia og Veluna og er sejlbar helt til sit udløb ved Elturel i Aerdy Bugten. Det er en forholdsvis dyb og hurtig flod med mange strømme og sandbanker, som kræver garvede flodskippere for at kunne besejles. Den er 631 mil lang, fra 30 til 200 meter bred og godt 10 meter dyb.
Furyon. En langsomt flydende og bred flod Furyon betyder ”Den kolde flod” og har sit udspring i den nordøstlige del af Skjoldtinderne i godt 1400 meters højde. Den udgjorde engang Højrigets nordgrænse. Efter grundlæggelsen af kongeriget Furyondy (landet hinsides Furyon), er dette ikke længere tilfældet. Der ligger ingen større byer ved floden, som mest er omgivet af marsk og ødemark. Den er 652 mil lang og i snit over 200 meter bred.
Sheldomar. Den store flod Sheldomar udspringer i De Hvide Bjerge og løber hele vejen gennem Calantra til Rel Astra, hvorefter den udmunder i et stort sumpet delta. Floden danner også grænsen mellem Calantara og nabolandene Ahlissa og Ereworn. Fra Sheldomar-dalen kommer nogle af Højrigets prægtigste vine. Den er 688 mil lang, og er godt 200 meter bred ved Sheldomar-dalen. Efterhånden som den nærmer sig havet, bliver den bredere, og er 3-12 km bred i deltaet.
Landene
| Land | Hersker | Hovedby | Grev- skaber | Riddere | Befolk- ning |
| Ahlissa | opløst i kaos | Perleberg | 6 | ? | 626.000 |
| Arranas | Hertuginde Marion af Arranas | Torich | 6 | 153 | 198.000 |
| Calantara | forskellige grever ledet af Bergamon , Ral Partha og Valmora | Rel Astra | 9 | 480 | 616.600 |
| Cardolon | Hertug Galedros IX Naelex | Rauxes | 15 | 751 | 1.144.500 |
| Endor | syv forskellige grevskaber | Aranthus | 7 | 245 | 154.000 |
| Furyondy | Kong Emrohir Belgaril | Eldon | 4 | 75 | 141.000 |
| Solamnia | tolv forskellige grevskaber | Miranthas | 12 | 626 | 1.188.000 |
| Tarendor | Højkongens lande – Anaran, Lyaran, Tamon og Elturel | Tamon | 10 | 349 | 282.000 |
| Tolnedra | Hertug Robilar Athoril | Telmar | 7 | 143 | 130.500 |
| Tågeøerne | Kong Aeran IV Athoril | Asperdi | 8 | 746 | 792.000 |
| Valethor | Hertug Gambold Shimeril | Maldon | 9 | 212 | 257.250 |
| Veluna | Hertug Rastotil II Maragil | Garathanon | 9 | 301 | 402.000 |
| 102 | 4.081 | 5.931.850 |
Dertil kommer de frie byer Rel Astra, Rel Mord og Velen.
Skabt 19. august 2019.
