Hovedstad: Suzail
Befolkning: 1.360.000 (mennesker 85%, halvelver 10%, elver 4%)
Vigtigste byer: Suzail (28.000), Marsember (22.000), Sethel (18.000)
Styreform: Monarki regeret af Kong Azoun Obarskyr IV
Sprog: Chondatan og Astron tales af næsten alle. Dernæst taler enkelte Damaransk. Elvermål (Sindarin) og Oeridisk.
Hovedguder: Beory (Chauntea), Trithereon (Helm), Heironeous, Rao, Elûne, Silvanus, Ehlonna, Stormbringer, Tymora og Gilean
Handelsvarer: Klæde, Kobber, korn, kul, rustninger, tømmer, våben
Cormyr er et gammelt og tætbefolket kongerige, som ligger ved Dragehavets nordøstlige bredder. Det er et af de stærkeste kongeriger i Faerûn og har lært at overleve i en kaotisk del af Faerûn. Det regeres af Kong Azoun IV og er berømt for sin stærke kongelige hær, Purpurdragerne, og for sine Stridstroldmænd der tjener kongen.
Cormyr er berømt for sin stærke kongelige hær, Purpurdragerne, og for de kongelige troldmænd, som ledes af den navnkundige Vangerdahest.

Vigtigste byer
Anabor (30.606). Rauthyrs tredjestørste by ligger i den nordlige del af riget, fjernt fra hovedstaden. Den har ofte været angrebet, og den har også være base for oprør mod Huset Obarskyr Byen er hjemsted for lejesoldater, eventyrere og jægere. Byens største tempel er viet til Tymora.
Marsember (36.007). Rauthyrs næststørste by og en vigtig havneby, som er bygget på en række øer forbundet af broer og gennemskåret af kanaler. Opstod som et tilflugtssted i en sump, og undertiden lugter her stadig forfærdeligt. Også kendt som “Krydderibyen”, for Marsembers købmænd henter krydderier i fjerne lande og sælger dem videre til Rauthyr og nabolandene. Byens eneste store tempel er viet til Lathander.
Suzail (45.009). Kongebyen og den rigeste by i Rauthyr. Den er omkranset af 24 meter høje mure. Hjem for mange vigtige ridderslægter og købmandshuse. Byens centrum udgøres af det kongelige palads, som er omgivet af haver og bygninger til hoffet. Her er også store barakker til Purpurdragerne, samt pakhuse, skibsværfter og dusinvis af kroer, ølhaller og vinstuer. Dertil kommer en række helligdomme, hvoraf templerne til Rao og Tymora er de mest prominente.

Historie
Det blev grundlagt i DR26, da en menneskestamme under Huset Obarskyr indgik en alliance med de overlevende elverfolk fra Cormanthor og fik tilladelse til at bebo et grænseområde i det tidligere elverrige. Huset Obarskyr har siden regeret landet, hvis historie har været præget af krig og ufred.