Falax

Falax er søn af Erebius og Elûne. Han er skytsgud for dem, som kæmper for at forsvare noget. Han bekæmper således dem, der invaderes fremmede folks lande, ransmænd og tyranner.

Falax’ kult

Falax er især værdsat i velordnede riger som Højriget og De Syv Riger. Han er skytsgud for byvagter, militser og borgerbevæbninger, men adskillige dommere ærer ham også, og der er flere ridderordener viet til ham. Mens Paladin er skytsgud for de riddere, som forlader slægt og hjem for at bekæmpe ondskaben, er Falax skytsgud for hovedparten af det øvrige ridderskab, hvis opgave er at beskytte deres len.

Især i byerne i disse lande har Falax templer befolket af krigerpræster i rustning bevæbnet med stridskøller. Sådanne templer er gerne samlingspunkt for militser.