Arranas

Hovedstad: Torrich
Hersker: Hertugdømme under Hertuginde Marion Arranas
Førende slægter: Arranas, Bryandil, Coronil, Glar, Gondoril, Gralan, Ingram, Karn, Koldaril, Lunara, Verulan.
Grevskaber: Bryándor, Gambrolmar, Gondoril, Koldaril, Torrich og Verulan
Areal: 48.484 km2 (15 herreder)
Største byer: Torrich, Gondomar, Gambrolmar
Befolkning: 132.000
Handelsvarer: Bøger/skriftruller, klokker, musikinstrumenter, salt, sølv, urter

Arranas er et lille fredeligt hertugdømme, der omkranses af floden Furyon i nord, Solonor Havet i øst og Tolnedras Bjerge i syd. Bjergene skærmer mod de hårde vinde fra vest og nord, og klimaet er mildt, selv om det kan storme ved kysterne, og der gerne kommer en del sne om vinteren.

Arranas betyder egentligt “engene” på oeridisk, og det er et grønt land med mange skove og små floder. Ved havet er der fiskersamfund. I floddalene dyrkes landbrug (herunder hvidvin), mens skrænterne og højdedragene er fårehyrdernes land, hvor de i deres ensomhed spiller fløjte eller synger. Derfor er Arranas også kendt for sin musik og sine sange, og skjaldene herfra har et godt ry. Det er også kendt som et land, hvor man kan få lov til at være i fred. Måske derfor finder man flere troldmænd her, end i de fleste andre dele af Højriget.

Vigtige lokaliteter

Gambrolmar

En lille by med 3.000 indbyggere ved Gambrols munding. Byen ernærer sig som markedsby, stabelplads, samt ved lidt fiskeri og saltsydning. Der ligger to kroer i byen.

Gondomar

Havneby med omkring 4.500 indbyggere og den næststørste by i hertugdømmet. Er ikke meget andet end et forvokset fiskerleje med lidt handel, men med stor saltudvinding. Herfra er det normalt muligt at få skibslejlighed til Telmar. I byen ligger kroerne Den Hviskende Heks og Den Røde Dværg.

Ilyon

Øst for Torrich har der på en ø i Gambrol-floden fra gammel tid ligget et tempel til Elûne. Det er måske oeridernes ældste tempel i Faerûn. Det er en enkel, men umådeligt smuk gammel bygning. Elûne er skytsgudinde for huset Arranas, og stedet er hertugdømmets vigtigste helligdom. Indenfor Elûnes kirke spiller stedet også en særlig rolle og ledes af en matriark. Den nuværende matriark hedder Ethelrydd og er halvt flan.

Torrich

Eneste større by i Arranas og hertugindens residensby. Den ligger på en lille høj (118 meter) omslynget af den brungrønne Gambrol-flod og en lille biflod.

Det er en gammel by, måske ældre end Tamon, med snævre krogede gader, idyllisk beliggende på det kuperede terræn over floden, omgivet af skovklædte bjerge. Med sine små torve og gårdhaver, er den et paradis for den, som søger provinsiel fred og ro.

Byen er hjemsted for en gammel lærd skole og en række templer. Den kaldes også “klokkernes by” på grund af sine dygtige klokkestøbere. Den er også berømt for andre håndværkere, såsom sølvsmede, legetøjsmagere og vognmagere. Har adskillige hyggelige gæstgiverier.

Blandt Torrichs 12.000 indbyggerne er en del gnomer og hobbitter, samt enkelte halvelver og dværge.

Personer

Hertuginde Marion er den gamle og mystiske hersker af Arranas. I sin ungdom drog hun på eventyr og omgikkes også Malakitridderne. Siden hun overtog tronen har hun trukket sig tilbage til sit slot i Torrich. Det er som om hun har trukket sig ind i en magisk døs, som de lokale kalder Hertugindens Døs. Derfor har greverne fået stor magt. Den mægtigste er Cedric Bryandor, Arranas marsk. Også Grev Albus Gondoril er magtfuld.

Historie

Arranas blev grundlagt af en af Kong Tarans kaptajner, Arengar, som i en storm kom væk fra den øvrige flåde, dengang oeriderne landede i Faerûn. Han strandede i Arranas, og det siges, at en hvid hjort, som nogle mener var jægergudinden Ehlonna, ledte ham til dér, hvor Torrich nu ligger. Her anlagde han sin fæstning, og herfra har hans efterkommere siden regeret landet som hertuger og hertuginder. Hans datter, Belgara, blev forøvrigt gift med Kong Arafaen den Retfærdige, og Huset Arranas har altid været tro mod Malakittronen.

Arranas er i de seneste 30 år blevet regeret af Hertuginde Marion, der er ugift og barnløs. Hun skyr selskab og har aflagt kyskhedsløfte. I hendes tid er det som om Arranas er blevet indhyllet i en trylledøs (“Prinsessens Fred”), der lader landet uberørt. Visse mener, hertugindens trolddomskraft beskytter landet, andre at hun er en halvgal heks. Måske er begge dele lige sande.