Guden for Erythias store skove er et sælsomt væsen, der inkarnerer naturens forløb. Således rummer han både livgivende og destruktive kræfter. Han er mage til Yolande, mens mens hun mest kærer om den frugtbare jord og blomsterne, står Habakuks hu mest til de vældige træer.

Kulten til Habakuk

Habakuk viser sig sjældent for dødelige, men hans tilstedeværelse kan mærkes, for det er som om skovene vågner til live. Hans hu står frem for alt til træer og andre planter, og til at vogte Erythias store skove, skabte han i urtiden enterne. Dertil er druideordenen især viet til Habakuk. For mens Jolande, æres og prises som den levende natur, inkarnerer Habakuk den aktive beskyttelse af den.

Han har intet begreb om godt og ondt, om ret og uret, men hans vrede kan være frygtelig overfor dem, som skader skoven uden grund. Der er således mange beretninger om griske skovhuggere eller invaderende hære, der er blevet opslugt af skoven.

Derfor både ærer og frygter skovhuggere Habakuk, og tager sig i agt for ikke at fælde mere tømmer end der behøves.