Styreform: Regeres af tolv grever, hvoraf de tre (Netheril, Paragorn og Solanthus) har titel af prinser
Vigtigste byer: Miranthas, Paragorn, Solanthus, Roland, Caranon, Carthoran, Ethkaran
Grevskaber: Arandor, Carandor, Carthoran, Ergan, Ethkaran, Miranthas, Paragorn, Rolandor, Solandon, Solanthus, Tristalan, Valkor
Førende slægter: Arandil, Carthoran, Cathryn, Dargerian, Dunaril, Emeril, Ermingil, Grindeval, Gundelar, Hirthing, Ilgar, Landor, Lauthor, Netheril, Palamon, Penhaligon, Perenil, Rauthil, Solamay, Solanthus, Tarnas, Tulmin, Valkil, Virkhus
Herreder:
Befolkning: 792.000 (næsten alle mennesker)
Hærstyrker:
Areal: 73.676 km2
Handelsvarer: Fisk, granit, stridsheste (solanthaner, paragon, miranthaner), huder, jern, klæder, korn, kvæg, læder, muslinger, oste, rustninger, stenkvadre, skibe, uld, værktøj, våben, æbler, æblebrændevin, østers
Solamnia er en stor og frugtbar slette nordøst for Tamon. Den afgrænses af Aerdy Bugten i øst, Tolnedras bjerge i nord, Endor i vest og floden Aran i syd. Solamnia var et af de første steder, oeriderne gik i land i Faerûn og er et af deres kernelande. Kaldes også De Tolv Grevskaber.
Det er et meget sikkert land af færdes i, for her er hverken uhyrer eller røverbander af betydning. Man risikerer højst at møde unge hedsporer, som vil udfordre til duel. Landevejene er brostensbelagte og velholdte, og overalt er der hyggelige landsbykroer. I Solamnia anses det for bondsk at overnatte i det fri.
Her er også flere helligdomme end i noget andet land. Det gælder ikke bare i byerne. På borgene er der kapeller viet til slægtens skytsgud, og hver landsby har mindst én kirke, som typisk er viet til Elûne, Trithereon, Heironeous eller en anden af Lysets guder. Dertil kommer de mange klostre, der også tilbyder logi.
Tag dog ikke fejl. Der er farer i Solamnia – de lurer bare under overfladen!
Landet
Solamnia består af tre landskaber. Kystlandet (Carandor, Carthoran og Rolandor) består af stejle skrænter af limsten i syd og granit i nord, afbrudt af flodmundinger og små fjorde, hvor de fleste kystbebyggelser ligger. Folkene her er især fiskere og sømænd, mens der også er en del fåreavl på strandengene. I det bagvedliggende bakkeland er der frodige æblelunde og her fremstilles områdets berømte æblebrændevin (Gammel Car’n).
Det indre af landet (Arandor, Ethkaran, Solandon og Valkor) mellem Aran og Itrin består af bakkeland med frodige enge og mange små skove og floder. Folkene her ernærer sig primært ved agerbrug og kvæg- og fårehold.
Den nordlige del af Solamnia, fra floden Itris og helt til Solanthus (Ergan, Miranthas, Paragon, Solanthus, Tristalan) består af en vidtstrakt højslette med enkelte bakkedrag og skove. Her er store græs- og engstrækninger med kvæg og heste, samt frodige marker.
Solamnia har et mildt vejrlig, idet bjergene beskytter landet mod de hårde vinde fra nord og vest. Der er sne om vinteren, men bortset fra det nordlige bjergland sjældent i store mængder. Somrene er sjældent meget varme. Langs kysten er der meget regnfuldt, men det stormer ikke ofte.
De Tolv Grevskaber
Solamnia har ingen store byer, men derimod mange mindre byer. De er som regel opstået omkring en stormands borg.
Arandor
Lensherre: Grev Anakin Arandil regerer fra sin borg i Aramon. Han vides at have elverblod årerne
Herreder: Aramon, Enthram, Gundelar, Ilgar, Rel Aran
Indbyggertal: 25.100
Hærstyrker: 137 riddere, 252 tunge fodfolk, 340 bueskytter
Et malerisk grevskab som ligger langs floden Aran øst for Tamon. Det er en frodig egn, som i syd består af marker, frugthaver og flodenge, der i nord bliver til et bakket landskab med små skove og spredte landsbyer, hvor folk mest er fårehyrder, bønder og flodfiskere. Her er idyllisk og gemytligt.
Rel Aran ved floden Aran er en ubefæstet gammel by med stor historisk og mytologisk betydning, da det ifølge sagnet var her, Taran fik sin vision om at grundlægge en by på et bjerg. Det er den eneste by mellem Elturel og Tamon og derfor en vigtig station for flodtrafikken. Derudover tjener den som markedsby for hele grevskabet. Selv om der således er mange gennemrejsende, er den søvnig og hyggelig. Den har 6.600 indbyggere og ligger idyllisk ved floden omgivet af frugtlunde og marker.
Aramon i Arandor 
Grev Anaki Arandil af Arandor 
Carandor
Lensherre: Grev Kitaran Tarnas
Herreder: Caranon, Dolmarin, Luren, Sertharn (Syvhøj)
Indbyggertal: 23.000
Hærstyrker: 129 riddere, 245 tunge fodfolk, 300 bueskytter
Det fattigste af Solamnias grevskaber. Ligger i et vindblæst landskab ud til Aerdy Bugten og består ikke af meget andet end sandstrande og klitter med spredte fiskerlandsbyer og ensomt beliggende borge. Længere inde i landet, i ly af klitterne, er der mere frodigt. Navnet betyder ”De søfarendes land”.
Caranon. Hovedcentret i grevskabet. Navnet betyder ”Kaptajnporten”. Ligger 9 mil fra Ciderflodens munding og 35 mil nord for Elturel. En lille fiskerhavn i skyggen af en gammel borg. Egnen omkring Caramon er frodig og navnlig kendt for sine æbletræer og markante æblebrændevin (Gammel Car’n).
Fiskeriet og æblevinen giver byen en særlig lugt. Fra havnen kommer lugten af tjære, tovværk, salt og fisk, mens byen udsender æblevinens friske duft. Byen er også kendt for sine særlige retter såsom fiskesupper og skaldyr. Derudover er folk mest fiskere eller fårehyrder. Byen har godt 6.250 indbyggere. Der er en befæstet krigshavn udhugget i klippen og har bortset fra Elturel den mægtigste fæstning på Solamnias kyst.
Caranon 
Grev Kitaran Tarnas 
Carthoran
Lensherre: Grev Solonar Carthoril
Herreder: Beryel, Carthoran, Doldrith, Firnar, Haldeth
Indbyggertal: 24.000
Hærstyrker: 132 riddere, 319 tunge fodfolk, 275 bueskytter
Et stort og temmelig rigt grevskab ved kysten på begge sider af Vildornefloden. Det er et kystland med høje granitskrænter ned mod Aerdy Bugten. Lidt mere forblæst end Caranon, men her er mere håndværk, skibsfart og industri.
Carthoran. Havneby og greveborg ved Vildorneflodens munding. Efter Elturel og Roland den største havneby ved Aerdy Bugten. Byen er rig på smuk arkitektur, og her fremstilles stål og kniplinger. Den er bygget omkring Greverne af Carthorils gamle slot. Her findes også den såkaldte Carthoran-sten, en fin kalksten, der navnlig benyttes til tempelbyggeri, og som har gjort byen rig. Her er også en lille havn til skibsfarten på Vildornefloden. Har godt 7.500 indbyggere. De fleste folk er fiskere eller arbejder med skibsfart – skibsbyggere, rebslagere, sejlmagere osv. Navnet betyder ”Kaptajnens rede”. Beryel er en mindre fiskerby i den sydlige del af lenet med 1250 indbyggere.
Greverne af Carthorans slot 
Grev Solonar Carthoril 
Elturel
Lensherre: Højkongen, regeres af den kongelige statholder Arnulf Atalantar
Indbyggertal: 30.000
Hærstyrker: 30 riddere, 608 tunge fodfolk, 30 bueskytter
Stor havneby ved floden Arans munding. Regeres af Højkongen og hører strengt taget, derfor ikke til Solamnia. Elurel er en stor havneby, som ligger på en langstrakt ø ved floden Arans munding. Den har stor strategisk og handelsmæssig betydning. Hvad handel angår, er byen ikke så meget endt for sine egne købmænd, men som stabelplads for handelsskibe fra Rel Astra, Tågeøerne, Eldon, Telmar, Pern og mange andre steder og for flodpramme fra Tamon. Derimod har byen mange skibsbyggere og er base for Højkongens orlogsskibe. Navnet betyder ”Den første ankomsts by”.
Byen har sit eget byråd, men dens øverste myndighed er Arnulf Atalantar, som er Højkongens statholder. Huset Atalantar har i flere generationer bestridt dette ærefulde og vigtige hverv. Det er en smuk gammel by med mange fine torve og mosaikker. Elturel har op til 28.000 indbyggere, alt efter årstiden.
Ergan
Lensherre: Grev Estrin II Solanthus
Herreder: Arnbryn, Ergan, Grindeval, Myrglun
Indbyggertal: 16.750
Hærstyrker: 110 riddere, 210 tunge fodfolk, 220 bueskytter
Mindre grevskab mellem Paragorn og Solanthus. Ligger i skyggen af Drugal og Ellorn skovene og har store strækninger med heder.
Ergan. By og greveborg på landevejen mellem Tamon og Solanthus. Byen er blandt andet kendt for sit hestemarked. Det er en lille by med 4.500 indbyggere nær den store Ellornskov.
Mystisk statue i Ellorn Skoven 
Borgen i Ergan 
Grev Estrin II Solanthus
Ethkaran
Lensherre: Grev Garin V Penhaligon
Herreder: Emeron, Ethkaran, Perenor
Indbyggertal: 18.250
Hærstyrker: 84 riddere, 276 tunge fodfolk, 160 bueskytter
Et grevskab nordøst for Tamon og et af de ældste i Højriget. Består mest af enge og marker. Regeres af Grev Garin V Penhaligon, en yngre gren til familieoverhovedet i Paragorn.
Ethkaran. En af de ældste oeridiske byer beliggende i hjertet af Solamnia ved landevejen mellem Tamon og Paragorn. Den har ingen bymure. På overfladen virker det som om, tiden stort set er stået stille her. Byens hovedgade udgøres af en platanallé, omkring hvilken en række ældgamle byhuse ligger. Trods sine 9.000 indbyggere virker Ethkaran ikke som stort mere end en forvokset landsby.
Her er ikke meget gadeliv, men det vigtigste i Ethkaran sker bag facaderne – i gårdhaver, tårne og studerekamre. Der er en række gårde i byens udkant, og nogle håndværkere, men ellers er de fleste af byens indbyggere folk, der ønsker sig et fredeligt liv.
Øst for byen ligger en gammel slagmark, hvor oeriderne besejrede Kas. Der er ikke meget at se i dag, men stiger man op på et bakkedrag over slagmarken, kan man se, at græsset vokser i bestemte mønstre.
Borgen i Ethkaran 
Grev Garin V Penhaligon af Ethkaran 
Ethkaran
Miranthas
Lensherre: Grev Neogar II Netheril
Herreder: Caethryn, Elnar, Miranthas, Netheril, Pardoran, Rauthor, Tulmin
Indbyggertal: 44.500
Hærstyrker: 185 riddere, 652 tunge fodfolk, 390 bueskytter
Miranthas. Er med sine 23.000 indbyggere den næststørste by i Solamnia, kun overgået af Elturel. Det er en rig by, der er kendt for sine klædemagere og farvere og som nyder godt af handlen på Vildornefloden.
Grev Neogar II Netheril 
Erengar Netheril
“Den sorte prins”
Melkor Netheril 
Miranthas 
Miranthas med sin borg
Paragorn
Lensherre: Grev Hadril V Penhaligon
Herreder: Caladan, Elverin, Githnan, Mindanon, Paragorn
Indbyggertal: 37.250
Hærstyrker: 147 riddere, 529 tunge fodfolk, 330 bueskytter
Efter Miranthas det folkerigeste grevskab i Solamnia. En egn med bønder, kvægbrug og hesteopdræt.
Paragorn: Er ikke den største, men er formentlig den stolteste og prægtigste by i Solamnia, og regnes som grevskabernes hovedstad. Det en ældgammel by, formentlig ældre end Tamon, og ligger midt i Solamnia med veje til alle verdenshjørner. Den er blandt andet berømt for sine rustninger og skjolde. Før grundlæggelsen af Tamon, var Paragorn Tarans foretrukne residens. Har godt 16.000 indbyggere.
Paragorn 
Paragorn 
Huset Penhalions Borg 
Prins Hadril V Penhaligon af Paragorn 
Hadril Penhaigon
Roland
Grevskab i hjørnet af Aerdy Bugten i skyggen af Tolnedras Bjerge. Består af kystland, og folkene her er tæt knyttet til havet som sømænd, fiskere og skibsbyggere. Det er også et land med mange sagn, myter og ånder og også megen musik. Skjaldene herfra har et godt ry.
Roland: En smuk havneby med hvide huse og tårne i det nordøstlige Solamnia. Herfra er mangt en oeridisk flåde sejlet på togt. Har godt 8.000 indbyggere. Fiskeri og eksport af sten (”Rolandssten”), jernmalm og uld. Havnen ligger nogle mil fra kysten og er underlagt tidevandets indflydelse, men kan ved højvande nås af selv de største skibe. Her bygges også skibe. Håndværkerne i Roland er kendt for deres udskæring i ben (narhval, enhjørning og elfenben), som laves til smykker, piber og pyntegenstande.
Grevernes borgen er en forblæst gammel borg og ligger på en klippe nord for byen. Den er nærmest uindtagelig, så længe den har forsyninger nok. Den er sæde for huset Solamay, der er kendt som søfarere og malakitriddere og for deres ro. I området bor også Avran Aethrendil, som er en af de mægtigste blå troldmænd.
Grev Aragal Solamay
Solanthus
Lensherre:
Herreder: Arosthel, Galgar, Hirthing, Solanthus, Virkhus
Indbyggertal: 25.250
Hærstyrker: 130 riddere, 364 tunge fodfolk, 255 buesytter
En prægtig by med 11.000 indbyggere beliggende på den vigtige landevej til Arranas i nordøst, og Furyondy i nordvest. Byen har meget af Paragorns pragt – riddergårde, skjalde osv., men er lidt mere krigerisk og streng.
Solidor
Tristan
Valkil
Magtforhold
Solamnia består af 12 grevskaber, hvortil kommer den store havneby Elturel, der regeres af Højkongen gennem en statholder. Tre af greverne – Paragorn, Miranthas og Solanthus må kalde sig prinser, og sidstnævnte er traditionelt talsmand for Solamnia. Bortset fra det, er alle greverne i princippet lige.
Imidlertid er magten efterhånden havnet i hænderne på nogle få magtfulde slægter. Lokalt omtales de som Tyren, Hingsten og Ørnen. Det henviser til husene Penhaligon, Solanthus og Netheril. Medlemmer af disse huse hersker over flere af grevskaberne. Husene er militært nogenlunde lige stærke. Penhaligon og Netheril er arvefjender – Solanthus opretholder balancen.
| Grevskab | Hus | Største by | Handelsvarer |
| Arandor | Arandil | Rel Aran | Frugt, korn, kvæg, ost, uld |
| Carandor | Tarnas | Caranon | Brændevin (Gammel Car’n), fisk, æbler, østers |
| Carthoran | Carthoril | Carthoran | Byggesten (carthoran-sten), fisk, jern, kniplinger, ost, skibe, uld, æbler, østers |
| Ergan | Solanthus | Ergan | Heste, huder, kvæg, tømmer, uld |
| Ethkaran | Penhaligon | Ethkaran | Heste, huder, korn, kvæg, uld |
| Miranthas | Netheril | Miranthas | Heste, huder, klæde, kvæg, uld |
| Paragorn | Penhaligon | Paragorn | Heste, jern, rustninger, stål, våben |
| Rolandor | Solamay | Roland | Fisk, granit (rolandskvadre), muslinger, salt, skibe, tin |
| Solandon | Penhaligon | Ingen | Frugt, korn, uld, urter |
| Solanthus | Solanthus | Solanthus | Heste, huder, jern, kvæg, stål |
| Tristalan | Netheril | Tristal | Bjergkrystal, frugt, jern |
| Valkor | Valkil | Ingen | Frugt, korn, ost, uld |
De store huse
Netheril (“Ørnen”)
Et ældgammelt, rigt og magtfuldt hus fordelt på to hovedgrene i Miranthas og Tristalan. De er sindbilledet på den solamniske stormandsslægt. De intrigerer hyppigt mod højkongen, ligesom de har en ældgammel rivalisering med Huset Penhaligon og vestoeriderne. Slægtens stamfader, Athanar den Stolte, blev nemlig dræbt af Eldacar. Siden har slægten frembragt adskillige dygtige feltherrer. Dens status er ikke helt, hvad den har været. Netheril deltog ikke i Valerians korstog og deres strid med kongehuset har heller ikke forbedret deres status. Den er ikke så talrig som rivalerne Solanthus og Penhaligon. Navnet betyder ”Under Eril”, som er navnet på den flod, der løber nord for Miranthas og på Astron kaldes Vildornefloden. I dag dækker slægtens jorde både den øvre og nedre del af floden. Netherils valgsprog er Eryl neis – “Uden tøven”.
Penhaligon (“Tyren”)
Et magtfuldt og vidt forgrenet hus, hvis jorde og besiddelser dækker store dele af Solamnia. Kun Huset Netheril kan måle sig med dem. Slægten er mestre i ægteskabsalliancer, og har altid fostret et hav af børn, og mange af de besiddelser den nu råder over skyldes giftermål og arv. Trods sine stolte aner forekommer huset ikke så arrogant som Netheril og står sig bedre med den jævne befolkning. Dog skal man ikke lade sig narre: De er præcis lige så selvbevidste og patroniserende – de smiler bare mere! Selv om de er konservative, er de også kendt som fanden-i-voldske og kan til tider være opfindsomme. De elsker eventyr og gode historier, og slottet i Paragorn er et museum for alskens trofæer slægtens medlemmer har erhveret gennem tiden.
Slægten er berømt for sin uforfærdede tapperhed og offervilje og har ret til at bære korset i sit våbenskjold. Den har sine magtbaser i Paragorn og Ethkaran, men fungerer også som lensmænd i højkongens besiddelser.
Slægten tæller mange ægtefødte medlemmer, og der er vedholdende rygter om adskillige uægte børn. Navnet betyder ”Tyrehale”. Ifølge sagnet indbød Kong Taran sine riddere til dyst. Den som først kunne ride en vild tyr, ville komme til at regere Paragorn. Huset Penhaligons forfader sejrede ved at holde fast i tyrens hale og tog navn efter dysten. Penhaligons valsprog er Elk hal mag thimyth – “Enhver tyr kan tæmmes”.
Solanthus (“Hingsten”)
En umådeligt gammel og magtfuld slægt, der hersker over det nordlige Solamnia og Endor, og således sidder med nøglerne til hele Tarandors forsvar. Har gennem århundreder været hærførere, præster og malakitriddere. Deres magt, stolthed og hovmod ofte bragt dem på kollisionskurs med Tamon. De er rivaler med de øvrige solamniske huse – Penhaligon og Netheril, men der hersker dog også fælles interesser. Yngre grene af slægten lever på Tågeøerne og i Valethor. Slægten har for tiden 16 mandlige medlemmer. Slægten er opkaldt efter borgen og byen Solanthus, som igen har navn efter et markant bjerg i området, hvis navn betyder ”Rytterhoved”. Greven af Solanthus er den uformelle, men accepterede, talsmand for Solamnias riddere. Slægtens valgsprog er kertas keansonis – “Retfærdigheden vil sejre”.
Netherils borg i Tristan 
Okendrion Solanthus 
Abelgil i Valkor 
Grev Alkin Valkil af Valkor
Folket
Solamnnia er riddernes kerneland. En hyppig sentens i Solamnia er: Eth sularus oth mithas (“Min ære er mit liv”), og frem for noget andet sted er Solamnias riddere ærekære og stolte, grænsende til det arrogante. Deres slægts ære er dog vigtigere end deres egen, og solamniske riddere er ekstremt slægtsbevidste. De kan på stående fod opregne deres forfædre og deres meritter. Der er både venskaber og fjendskaber mellem slægterne, som skyldes begivenheder, der ligger århundreder tilbage. Det er ridderfruernes opgave opregne at holde styr på slægtens annaler, og de er lige så slægtsbevidste som deres mænd. Også solamniske skjalde har godt styr på heraldik og stamtræer.
Da Solamnia er et fredeligt land, får de unge riddere kamptræning gennem de ridderturneringer, som afholdes året rundt og kulminerer med den store høstturnering i Tamon. At vinde den, er den mest udtalte hæder for en ung ridder. Dertil bliver de ofte udstationeret ved Højkongens hof og tjener ved nogle af de kongelige fæstninger i grænseegnene.
