Sydligt sprog. Tales i Calimshan, samt af dele af overklassen i Amn og Tethyr. Minder om persisk.
Thorass
Astron
Nordisk sprog. Det almindelige handelssprog i det meste af Faerûn i Tredje Tidsalder. Udviklet fra Chondathan, Nordbomål og Oeridisk. Svarer til dansk.
Oeridisk
Baklunish
Sydligt sprog stærkt påvirket af Alzhedo og Untherisk. Tales af stammerne i Shaar og omkring Dramidj-havet. Minder om arabisk.
Dethek
Chessentansk
Chessenta
Thorass
Chondathansk
Nordisk sprog med mange lån fra sydlige sprog. Tales i mange af landene omkring Dragehavet: Amn, Chondath, Cormyr, Dallandene, Darokin, Dragekysten og de store byer langs Sværdkysten. Svarer til engelsk.
Oeridisk/ Thorass
Chultansk
Chult
Drakonisk
Damaransk
Nordisk sprog med mange lån fra zulkisk. Nord og vest for Dragehavet: Sproget tales i forskellige dialekter i Dallandene, Damara, Darokin, Impiltur, Månehavet, Narfell, Cormyr og Den store Dal. Under navnet turmisk, tales det også i Aglarond. Wyrdisk er også en dialekt af dette sprog, men skrives med sorte runer. Minder om tysk.
Dethek
Dambrathansk
Dambrath
Espruar
Durpari
Durpar, Estagund, Var, Veldorn
Thorass
Flan
Jordsprog. Det oprindelige sprog, der taltes i Flaeness. Stærkt påvirket af elvermålene. Tales af Flan-folket i Højriget, på Moonshae-øerne og langs Sværdkysten. En variant af det tales også i Raumanthar i vest. Minder om keltisk.
Thorass
Halruuansk
Dialekt af Suloise. Tales i Hamruaa og Nimbral.
Drakonisk
Lantansk
Lantan
Midani
Sydligt sprog. Tales af alle civiliserede folk i Zakhara og af beduinerne i Anauroch. Udviklet fra Untherisk
Thorass
Monsalyarsk
Sproget som tales i Kongeriget Monsalyar. Påvirket af både oeridisk, alzhedo og chondathansk.
Oeridisk
Mulhorandi
Sydligt sprog. I forskellige dialekter tales det i Chessenta, Mulhorand, Murghom, Semphar og Thay. Det vigtigste sprog vest for Dragehavet. I Thay skrives det med sorte runer.
Hieroglyffer
Nordbomål
Nordboernes sprog, som også kaldes Illuskan. Er formentlig det tætteste, man i dag finder på old-thorass. Udenfor byerne tales det langs Sværdkysten, i Norden, i Furyondy og på dele af Moonshae-øerne.
Thorass
Oeridisk
Oeridernes sprog, som de bragte med sig til Faerûn. Regnes som et nordisk sprog, selv om oeridernes oprindelse er mystisk. Findes også i en sydlig dialekt (calantansk) og en vestlig (bithynisk). Nogle regner også Monsalyarsk og Medegisk som dialekter af oeridisk (calantansk), selv om de har mange egne ord.
Oeridisk
Rashemi
Rashenen
Thorass
Shaaransk
Dramidja, Lapaliiya, Sespech, Shaaar. Svarer til Baklunish-
Dethek
Shou
Kara-Tur
Drakonisk
Suloise
Moderne udgave af det sprog, der taltes i Zûlk (OldZulk). Findes i forskellige dialekter såsom Halruaansk, der tales i Halruaa.
Enternes gamle sprog og helligt sprog for druider, som tjener Silvanus.
Gnom
Gnommål. Et komplekst og teknisk sprog med lån fra mange andre sproggrupper.
Dethek
Jotun
Kæmpernes sprog. Findes i forskellige dialekter. Beslægtet med de nordiske sprog.
Thorass
Hobbitmål
Egentlig en dialekt af Astron, som forstås uden besvær. Har dog en del særlige udtryk og vendinger.
Oerdisk
Khûzdul
Dværgmål. Fælles.i forskellige dialekter (såsom Shanatan), men Khûzdul er et rituelt sprog, der forstås af alle dværge. Hemmeligt for ikke-dværge, og dværge har gerne et navn på Khûzdul og et andet navn, de bruger overfor omverdenen.
Dethek
Moriquendi
Mørkelvermål. Da mørkelvernes tidligt blev adskilt fra de øvrige elverfolk, kan de kun forstå hinanden rudimentært. Omhandler mest livet i undermørket og er i en primitiv form også fællessprog for Undermørkets væsener.
Version af Tengwar
Nandorin
Skovelvermål. Mere primitivt end de øvrige elvermål og omhandler mest naturen. Tales også af skovenes mælende væsener, som dryader og kaldes også Alfemål eller Sylvansk.
Orkmål
Da Tharizdûn skabte orkerne, udstyrede han dem med sproget Hulgorkyn (old-orkisk). Det var dog for komplekt, og derfor bruger de i stedet det meget simple Daraktan, der er velegnet til kamp og krig.
Sorte runer
Quenya
Højelvermål. Tales nu kun af ganske få, men flere vigtige skrifter er skrevet på det.
Tengwar
Sindarin
Gråelvermål. En slags fælles sprog for elverfolk, og også det elversprog fremmede typisk forstår. Kaldes også bare elvermål.
Tengwar
Undercommon
Handelsprog i Undermørket, svarende til Astron på overfladen
Espruar
Vættemål
Kaldes også Ghukliak, og tales af vætter, hobgoblins og bugbears.
Uddøde sprog
Sprog
Udbredelse
Alfabet
Aragrakh
Dragernes ældgamle sprog. Også kendt som Olddrakonisk. Rituelt sprog for drager og dragemagi. Forbudt for ikke-drager at tale.
Drakonisk
Roushoum
Jasirernes ældgamle sprog. Uddødt som talesprog, men vigtigt for studiet af magi, selv om det i dag kun er ganske få, der mestrer det. Forgænger til Durpari, Raumvira og forskellige dialekter af Tuigan.
Oldruner
Old-thorass
Det sprog der blev talt i Arnaks gamle Rige. Forgænger til alle de nordiske sprog. Som talesprog er det i dag uddødt.
Thorass
Old-Zulk
Sprog fra det gamle Zûlk. Forgænger til Suloise. Særdeles vigtigt for studiet af trolddomskunst.
Drakonisk
Særlige sprog
Abyssal
Dæmonernes sprog i Abyssen.
Celestial
Sproget for lysets guder, som bl.a. tales af engle.
Daelisk
Druidernes gamle rituelle sprog, som især omhandler naturen og elementerne. Beslægtet med Entemål, Nandorin og old-Flan.
Drakonisk
Kaldes også Glav eller Lokharisk og tales af drager, kobolder og dragemænd. Nedstammer fra Aragrakh.
Dybsprog
Aberrations.
Infernalsk
Djævlenes sprog i De Ni Helveder.
Ignan
Ildelementernes sprog
Primordial
Elementenes sprog. Omfatter Aquan, Auran, Ignan og Terranske dialekter.
Ruathek
Hemmeligt version af Ruathem for illusionister, og angiver især håndsignaler.
Ruathek
Ruathem
Magikernes sprog, som blev udviklet af troldmændene i det forgangne Zulk. Var bevidst forskelligt fra talesproget for at gøre det ufortåeligt fra menigmand. Har overlevet som det foretrukne sprog for inskription af formularer. Minder om latin.
Version af Drakonisk
Sylvansk
Alfelandets sprog.
Tyveslang
Sprog som består af håndsignaler, slang og kodeord. Findes i mange varianter rundt om i Faerûn, men forstås grundlæggende af alle indviede tyve, selv om man skal dele et fællessprog for at forstå hinanden fyldestgørende.
Mange
Zhentisk
Hemmeligt sprog beslægtet med Tyveslang, som tales af de, der tjener de mørke herrer i Zhentilgar
Thorass
Alfabeter
Alfabet
Bemærkninger
Dethek
Dværgruner. Det runealfabet, som også thorass er udviklet fra. Særligt egnet til at indridse tegn i sten eller metal.
Drakonisk
Drageruner, som nedstammer fra Oldruner. Det er nemt for drager at indskrive med deres klør. Mest udbredt blandt andre end drager i den sydlige del af Faerûn. En version af alfabetet bruges sammen med sproget Ruathem til indskrivelse af formularer overalt i Faerûn.
Hellige runer
Magiske runer, som anvendes af hellige præsteskaber. Omhandler mest godt og ondt, liv og død.
Hieroglyffer
Det tegnalfabet, som anvendes i Mulhorand og nabolandene. Nedstammer fra Hellige runer.
Oeridisk
Det alfabet Oeriderne bragte med sig, og som er alfabet for både astron og oeridisk og også anvendes mange steder, hvor der tales chondathan, såsom Rauthyr. Svarer til vores latinske alfabet og er især velegnet til at skrive på pergament.
Oldruner
Det ældste runealfabet, som Gilean skabte til dødelige. Ikke lydbaseret. Hver rune betegner noget specielt og kan varieres på utallige måder. Således kan én enkelt rune rumme en meget kompleks betydning. Uhyre svært at lære og ingen dødelig mestrer det til fulde i dag, men magiske formularer er skrevet i oldruner. Gamle drager er blandt dem, der bedst mestrer oldruner.
Ruathek
En række tegn, som benyttes af illusionister til at notere formularer og illusioner. Bruges ofte til at forklæde magisk skrift som noget almindeligt.
Sorte runer
Magiske runer som modsvarer hellige runer. Anvendes af sorte præsteskaber og til sort magi som åndemaning.
Tengwar
Gråelvernes smukke og meget kunstneriske alfabet. Tager lang tid at lære at mestre og kun med magi kan det indskrives på andet end pergament.
Thorass
Runer, som mennesker anvendte over hele det østlige Faerûn før Oeridernes ankomst i slutningen af Tredje Tidsalder. Beslægtet med Dværgruner.
Dværgruner (Dethek)
Dværgenes runer blev skab til mejsle tekst i sten og ridse ord i sværd. Menes at være udviklet i det gamle Shanatar. Langs Sværdkysten og landene nord for Dragehavet, var Dværgruner oprindelig det mest benyttede alfabet blandt mennesker. De fleste som taler Chondathan, er nu gået over til det oeridiske alfabet, men det bruges stadig til at skrive i sten eller metal, og damaransk og dværgmål skrives fortsat med Dethek.
Dethek
Oeridiske bogstaver (Tarans tegn)
Da oeriderne kom til Faerûn, medbragte de også de bogstaver. der svarer til vores oeridiske alfabet. Det egnede sig både til pergament og indridsning i sten eller metal, og kom snart til at fortrænge ældre alfabeter. Især bliver Astron skrevet med disse bogstaver. selv om der lokalt er dem, der holder fast i Thorass. Det oeridiske alfabet udmærker sig ved, at det både benytter store og små bogstaver. Formelt hedder det “den oeridiske majuskel og minuskel”.
Thorass
Beslægtet med dværgruner, som det delvist er udviklet fra, men også egnet til at ridse i bark eller på pergament. Nogle mener, det er udviklet af druiderne til deres hellige skrifter, andre, at det blev opfundet af vismænd i det gamle Chondath. Delvist fortrængt af det oeridiske alfabet,
Thorass
Elverruner (Tengwar)
Dværge og elverfolk skændes om, hvem af dem, der først begyndte at skrive. Sikkert er det, at begge folk lærte det af guden Oghma. Det er et smukt, men også meget vanskeligt alfabet at skrive på pergament, og det kræver magi at indmejsle det i sten eller på våben. Vokalerne skrives over konsonanterne. Anvendes af elverfolket, især Højelverne og Gråelverne.
Espruar
Baggrund og sprog
Land
Sprog
Aglarond (Ixz)
Aglarondisk og Chessentansk, Damaransk, Drakonisk, Sindarin, Mulhorandi eller Nandorin
Amn
Chondathansk og Alzhedo, Baklunish eller Monsalyarsk
Calantara
Astron, Oeridisk (Calantansk)
Calimshan
Alzhedo og Baklunish, Chondatansk, Chultisk, Drakonisk, Ignan, eller Tashalansk
Cardolon
Astron, Oeridisk (Vestoeridisk)
Chessenta
Chessentansk og Aglarondisk, Chondathansk, Drakonisk, Mulhorandi, Turnisk eller Untherisk
Cormyr
Chondathansk og Damaransk, Gnommål, Hobbitmål eller Sindarin
Dallandene
Chondathansk og Damaransk, Daraktan, Gnommål, Jotun, Nandorin eller Sindarin
Damara
Damaransk og Chondathansk, Jotun, Khuzdul, Orkmål, Vættemål
Dragekysten
Chondathansk og Aglarondisk, Chessentansk, Damaransk, Hobbitmål, Orkmål, Turmisk eller Vættemål
Højriget
Astron og Oerdisk (ridderklassen) eller Flan (bønder) eller Suloise (byboer) eller Illuskan (Nordboer)
Medegia
Astron og enten Alzhedo, Monsalyarsk eller Oerdisk
Monsalyarsk
Astron, Monsalyarsk
Moonshae Øerne
Flan og Chondathansk, Illuskan, Jotun, Nandorin eller Orkmål.
Mulhorand
Mulhorandi og Aglarondsk, Chessentansk, Drakonisk, Durpari, Tuigan, Untherisk eller Vættemål.
Månehavet
Damaransk og Chondathansk, Drakonisk, Jotun, Midani, Orkmål eller Vættemål
Valethor
Astron og Oeridere (riddere), Flan (bønder)
Waterdeep
Chondathansk og Illuskan, Jotun, Khuzdul, Orkmpl, Sindarin eller Vættemål
