Drager er nogle enestående skabninger. De udsprang af de fragmenter, der ikke blev formet under verdens skabelse, løsrevne fragmenter af lys og mørke, form og kaos. Drager er lige så gamle som verden og er ikke afhængige af hverken guder eller dæmoner. Da de er knyttet til verden er de ikke udødelige, men de kan blive uhyre gamle og rumme stærke magiske kræfter. Drager har deres eget ældgamle sprog, Aragrakh, et magisk sprog, som kun er forbeholdt dem selv.

Drageslægter

Visse lærde, der ikke ved bedre, inddeler drager i gode og onde drager. Det er noget sludder. Alle drager bryder sig ret beset ikke om andre skabninger, og hver drage er enestående. Dog er der forskellige dragefamilier, hvis egenart udspringer af, hvordan form og kaos, lys og mørke, er blandet i dem. Alle drager nedstammer fra tolv urdrager, som formerede sig til seks drageslægter.

Blå drager

Kaldes også “Nordiske drager”, for de dvæler mest i det nordlige Faerûn, da de holder af frost og kulde. Deres farve strækker sig fra dybblå til hvid (og undertiden kaldes de også hvide drager). De er stærkt magiske og råder ofte over mægtige elementarkræfter, såsom lynild, frost og kulde. Det siges også, at de undertiden har taget skikkelse af mennesker. Blå drager er meget ærekære og egenrådige. De har undertiden bragt død og ødelæggelse over mennesker, dværge og elverfolk. De er ofte til at forhandle med, men de er listige og forsøger ofte at narre folk. Nedstammer fra Malygos og Sindragosa.

Drømmedrager

Kaldes også Alfedrager eller Lôrelhug på elvermål. En stærkt magisk drageslægt, som dvæler i hjertet af fortryllede skove og er nært knyttet til landet og naturens guder Beory og Silvanus. De er også knyttet til elverfolket og deres mythaler. Det meste af tiden dvæler de hensunket i drømme, deraf deres navn. Mens de selv sjældent forlader det magiske land de bebor og nærer, kan de sende deres sjæl på rejse, og de har undertiden gæstet dødeliges drømme. Drømmedrager er knyttet til landet, og ligesom de nærer det, kan de også forgå, hvis landet ødelægges. De nedstammer fra Ysera og Eranikus.

Grønne drager

Denne drageslægt dvæler gerne i mørke skove og afsidesliggende sumpe. De er ondskabsfulde, listige og stærkt territoriale, men angriber sjældent uden for deres territorium. Derimod er de giftige og forpester de skove og sumpe, de dvæler i. De er ikke synderligt magiske, men kan skabe illusioner, som kan lede folk til fortabelse. De nedstammer fra Hydrex og Ezarysa.

Gyldne drager

Hvis der findes en drageslægt, der kan kaldes “gode”, er det de gyldne drager, som nedstammer fra Bahamut og Kereska. Det er de drager, der rummer mest lys og orden, og dem som bryder sig mest om dødelige. Undertiden har de givet særlige dødelige “Den gyldne gave”, der betyder, at dragens blod løber i deres årer. Sådanne dødelige udsender gerne et gyldent skær og er undertiden blevet mægtige magikere. Dog er de nu engang drager, og er derfor også grådige, listige og egoistiske. I dag er der stort set ingen gyldne drager tilbage, og visse lærde påstår, at slægten er uddød.

Røde drager

De røde drager er nogle af de mægtigste, mest frygtede og kaotiske af alle drager. De dvæler gerne i grotter eller ruiner på toppen af bjerge. Det er vældige naturkræfter som lægger hele lande øde med deres drageild. De er ondsindede og elsker især at samle store skatte, som de vogter nidkært. Især er de betaget af guld, og har i tidens løb ofte angrebet især dværgene. De nedstammer fra Drac (Draug, Dragion) og Zinistra.

Skyggedrager

Den mest gådefulde af de seks drageslægter. Nedstammer fra Nozdormu den Tidsløse og Alexstrasza. Det siges, at de egentlig ikke bebor denne verden, men dvæler mellem verdener. De er mestre i at rejse og åbne portaler. Visse mener også, at de kan rejse i tiden. Skyggedrager kan være frygtelige i deres vrede, men de har sjældent blandet sig i dødeliges affærer, selv om Jasirerne menes at have haft et særligt forhold til skyggedrager.

Sorte drager

Denne drageslægt er ofte ikke sorte af ydre (oftere er de gråsorte, stålgrå eller brune), men de er alle ondsindede. De ældste af dem er mægtige magiske væsener, der kan rejse mellem verdener. De nedstammer fra urdragen Tiamat den Mangehovede, der siges at have avlet dem af sit eget blod efter at have fortæret sin mage Marduk. Det er den drageslægt, der udvikler sig mest med alderen. Mens yngre sorte drager ikke er synderligt mægtige, og undertiden har tjent som flyvende gangere for onde dødelige, er de ældste sorte drager blandt de mægtigste skabninger i Erythia.

Dragernes historie

Dragerne har gennem tiden levet deres eget liv og har sjældent blandet sig i Faerûns krige og store begivenheder. Derfor forekommer deres historie fragmenteret.

Drageløfter. En drages løfte er ubrydeligt i tusind år. Dragen kan ikke bryde det uden at blive forkrøblet og svag. Det samme gælder, hvis du afgiver et løfte til en drage. Derfor afgiver drager sjældent løfter, og bruger gerne list, når de afgiver dem.

De første tider

Under den Første Tidsalders krige mellem Tharizdûn og de unge guder, holdt de fleste drager sig udenfor. Imidlertid blev Tiamat den Mangehovedede besejret af den mørke guddom og tvunget til at lyde ham. Som belønning indgav han hende mægtige kræfter, og derfor er hun den stærkeste af alle drager. For at opretholde balancen sluttede Bahamut den Gyldne forbund med de unge guder, og sammen besejrede de Tharizdûn. Derfor hævder nogle lærde, at gyldne og sorte guder er dødsfjender, men undertiden har de også samarbejdet.

Efter Tharizdûns fald var dragerne de mægtigste væsener i Faerûn og så, hvordan de første dødelige folk vågnede.

Mythalerne – elverne og drømmedragerne

Højelverne traf drømmedragerne i deres magiske skove og sluttede venskab med dem. Dragerne nærede landet, og for at styrke deres livgivende magi opførte elverfolket såkaldte mythaler, en slags magiske stensætninger, der forstærkede dragemagien og beskyttede landet. Alle de vigtigste elverbyer blev grundlagt omkring mythaler. En af de mest berømte var Myth Drannor i det gamle Cormanthor.

Jasirer og vestens drager

Mens mennesker over det meste af Faerûn frygtede dragerne, mødte andre , især vest for Dragehavet, dragerne med ærefrygt og dyrkede dem visse steder som guder. Jasirerne ærede skyggedragerne som guddomme og lærte mange hemmeligheder af dem. Andre steder blev den gyldne drage Bahamut og den mangehovede drage Tiamat æret og tilbedt. Dværgene kom også i kontakt med dragerne, og kom især i kamp med røde og blå drager over skatte.

Tharizdûns genkomst

Under Tharizdûns genkomst i Anden Tidsalder holdt de fleste drager sig uden for striden. Bundet af sit Drageløfte sluttede Tiamat sig imidlertid atter til den mørke gud og mobiliserede hele sin slægt. Tharizdûns elitegarde, Kaosridderne, red på disse drager. Længe hærgede de sorte drager landene vest for Dragehavet, indtil de tilslut blev besejret af Vindfyrsterne fra Aaqa, hvorpå Tiamat blev fordrevet. Det siges, at de gyldne drager ved den lejlighed bistod.

Mens de fleste drager nægtede at tjene Tharizdûn, fik han alligevel udnyttet en række drager til sin fordel. Nogle forledte han, andre slog han med vanvid. Således lokkede han den rosenrøde drage Ylveraasahlisar til at angribe Calimshan, og han slog den røde drage Zaranthsintra med vanvid så den hærgede Mulhorand.

I det sidste slag i Helvede deltog også drager på begge sider.

Dragepagten og Dragekrigene

Efter Tharizdûns fald bredte menneskene sig over stadigt større dele af Faerûn. Nybyggere slog sig ned i områder, hvor drager før havde regeret, hvilket førte til strid. Mennesker begyndte også aktivt at gå på dragejagt – af frygt, for at erobre deres skatte eller få fat i de dele af dragerne, der anvendes til formularer og trylleeliksirer.

Truslen fra menneskene fik Nordens mægtige blå drage, Malagos, til at skabe en pagt mellem de blå og de røde drager, og det førte snart til strid.

I DR644 hændte det, at den oeridiske højkonge, Athalon, var på jagtudflugt i det nuværende Furyondy. Kongen og hans følge kom ind på dragernes territorium. Her blev de opdaget af en flok unge blå drager ledet af Malagos’ søn, Seragos, og Højkongen blev dræbt. De oeridiske riddere svor hævn, og snart efter opsporede og fældede de Seragos.

Det førte til en bitter blodfejde mellem oeriderne og dragerne, som varede i næsten halvtreds år. Optændt af sorg og had mobiliserede Malagos de blå og de røde drager, og også en række grønne og sorte drager sluttede sig til. Horder af drager angreb Højriget, kulminerende med Dragestormen i DR650, da Tamon blev angrebet af 30 store drager, som imidlertid blev besejret med våben og magi.

Takket være deres griffer, var oeriderne i stand til at bekæmpe dragerne i luften og forfølge dem til deres hjemlande.

Efter årtiers bitter krig, besejrede Aratars søn, Thorondor ”Tordenbetvingeren” omsider dragere endegyldigt i DR690 og tvang dragefysten Malagos til at afgive et Drageløfte. Det indebar, at ingen drage måtte befinde sig øst for Velverdyva i de næste tusind år. Krigen kostede hundredevis af drager livet, men svækkede også Højriget.

Drager i dag

Siden Dragekrigene er antallet af drager gået støt tilbage, efterhånden som menneskene har bredt sig. I afsides dele af Faerûn findes dog stadig gamle og magtfulde drager, og ingen kender dragernes styrke eller tal.

Blandt vores dages navnkundige drager kan nævnes følgende.

Arveiatura “Den Store Hvide Orm”. Stor hvid drage fra Norden, som ikke må forveksles med Hothar (se nedenfor). Dvæler på en ø i Den Flydende Is og angriber undertiden skibe langs Sværdkysten.

Balagos “Den flyvende fakkel”. Også kendt som Bahor. Stor rød drage, der dvæler i bjergene i det vestlige Amn. Siges at vogte en skat, der også rummer mange magiske hemmeligheder. Adskillige eventyrere og troldmænd har i tidens løb forsøgt at fraviste dragen skatten, men det er hidtil ikke gået så godt.

Emaryza “Eddertand”. En gammel grøn drage, der dvæler i Ereworns skove. Flere eventyrere har i tidens løb forsøgt at gøre det af med dragen, men så vidt vides, er det endnu ikke lykkedes.

Hothar “Den store orm fra Hogunmark”. En umådelig stor hvid drage, der dvæler i det yderste nord. Den slumrer i lange perioder, men når den vågner, hærger den store dele af Norden. Hothar er ældgammel og sagnomspunden. Det er måske den mest berømte drage i det østlige Faerûn. Han optræder i mange eventyr og børnesange og i talemåder, såsom det oeridiske “Hvad skal jeg med den store orm fra Hogunmark”, hvilket betyder noget i retning af – Kom til sagen! Har også mange andre navne, såsom Arauthor, Hvidklo og Den Hvide Død.

Woklef. En sort drage, som dvæler på Højheden. Kommer fra en berygtet slægt af sorte drager. Hans forældre var Vilholin og Wastirek, og han er bror til Aswidorg, Zheleen og Kasidikal, og oldebarn til den navnkundige sorte drage Calathanorgoth.