Først var stjernerne der, derpå Månen og endelig Solen. Derfor bygger Torils ældste kalendere på stjernerne og Månen.
Jasirernes kalender var udelukkende en stjernekalender, der var så indviklet, at kun præsterne forstod den. Den blev senere overtaget i Mulhorand og Unther, hvor den blev forenet med en sol- og månekalender.
Elverne byggede især deres kalender på Månen, og det er fra dem, ideen om måneder opstod.
Solkalenderen
Da menneskene vågnede var Solen begyndt sin gang over himlen. Og da mennesker især blev bønder, var det Solen, de byggede deres kalendere på. Ved at studere Solen, eller lære det fra elverne, forstod de, at Solen beskriver et kredsløb. At dagene bliver længere fra Vintersolhverv og frem til Sommersolhverv. At nat og dag er lige lange ved jævndøgn.
På den måde opstod solkalenderen med fire årstider opdelt adskilt af de to solhverv og de to jævndøgn. Det er den, langt de fleste folk i det østlige Faerûn benytter. Man kender dog månederne og deres navne, men de benyttes mest af lærde, præster og embedsmænd. En typisk bonde vil ikke sige “Eleint 10”, men “den 40. dag på sommeren”, eller snarest “5 dage før høstfesten”.
Kalender DR1364 – “Bølgens År”
Vinter
1. Krystalis (Hammer, Griffens Måned)
Årets første måned og svarer til januar. Overalt i de fleste lande ligger sneen højt og hård frost regerer både dag og nat. Det er frostmøen Aurils måned, men blandt oediderne er det en måned viet til Rao og nye begyndelser. Typisk en måned, hvor man bliver indendøre, udveksler fortællinger og sange, ordner regnskaber og udstyr og planlægger det kommende år. Viet til stjernebilledet Griffen og er forbundet med genopstandelse og nye begyndelser.
2. Alturak (Hvalfiskens Måned)
Årets anden måned, svarer til februar og er forbundet med stjernebilledet Hvalfisken. Folk laver vinterarbejde og forbereder sig til foråret, vinstokkene beskæres og fårene lemmer. Sneen ligger stadig tæt over landet, men nénekis og andre tidlige forårsblomster er begyndt at titte frem, og urtesamlere er aktive.
Kyndelmisse (Alturak 2). Regnes traditionelt som året koldeste dag og er viet til Frostmøen Auril. I Højriget er det en lysfest.
Midvinter (Alturak 15). Midt i Alturak ligger Midvinter (Pagtfesten, Imbolc). I Højriget fejres det som en ihukommelse af oeridernes landgang i Faerûn og pagten mellem Taran og Rao. Højkongen drager i parade til Raos tempel, hvor han fornyr pagten, soldaterne parerer, grifgarden laver opvisning og de forskellige lav og broderskaber holder store optog. Også ramme for årets første ridderturnering.
3. Tarsakh (Dragens Måned)
Årets tredje måned, svarer til marts og er forbundet med stjernebilledet Ormen (eller Dragen). Måneden for tøbrud, blæst, slud og regn. Grusveje skylles bort, floder går over deres breder. Derfor ikke en måned, hvor folk rejser, men hvor de forbereder sig til rejser. Måneden er forbundet med narrer og gækkere.
Karneval (Tarsakh 19). En fremmed skik, som fejrer forårets snarlige komme. Folk klæder sig ud og slipper gækken løs. Mindre ridderturnering.
Forårsjævndøgn (Armethis, Birke)
Markerer overgangen fra vinter til forår, og er en vigtig skik i mange druide- og heksekulter. Her er store markeder, og mange riddere og krigere bruger måneden på at banke buler ud af deres rustning, slibe deres våben, og forsyne sig med, hvad de mangler af rustning og våben.
Forår
4. Kythorn (Sommerfuglens Måned)
Årets fjerde måned er Forandringernes måned og svarer til april. Der kan stadig være nætter med frost mod nord, men forårsblomsterne pibler frem. Forbundet med stjernebilledet Sommerfuglen, et elsket stjernebillede. Kvæg og fæ hentes ud af staldene og drives på græs, svinene sendes i skoven. Også en højtid for mode, hvor fruer og terner forbereder sommerens tøj.
5. Mirtul (Himmeltræets Måned)
Året femte måned svarer til maj og er forbundet med frugtbarhed og blomstring og stjernebilledet Himmeltræet. Alt begynder at blomstre. En måned fyldt med mange turneringer, markeder og festivaler, og unge mænd går på frierfødder.
Forårsfesten (Mirtul 15). Midt i Mirtul ligger Forårsfesten eller Blomsterfesten (Belratane, der bebuder forårets komme. I Højriget er der udsmykket med blomster alle vegne, og folk valfarter til kilden nord for byen. Borgerbevæbningen holder parade, og der afholdes ridderturneringer. Det er også her druider typisk mødes til den store forårsfest, og her ung mænd går på frierfødder.
6. Mariamne (Svanens Måned)
Året sjette måned svarer til juni. Den er forbundet med stjernebilledet Svanen, og i Højriget knyttet til Elûne. Lan Quile (Svanedagen) fejres mange steder i Højriget som en hyldest til Elûne, dronninger og kvinder. I Ordulin i Calantara afholdes Den Gyldne Ske, en stor gastronomisk dyst melem byens kroer.
Sommer
Midsommer. Ligger mellem Mariamne og Eliasias. Sommersolhverv fejres ikke så meget i Tamon som mange andre steder. Benyttes mest som en dato til at betegne, hvordan alliancer og aftaler indgås eller udløber. Der afholdes også store markeder, hestevæddeløb og store fiskekonkurrencer ved floden. Højdepunktet for ridderturneringer, men også for magiske festivaler.
7. Eleasias (Den Sorte Roses Måned)
Årets syvende måned svarer til juli, og sommeren er på sit højeste. Stjernebilledet Himmelrosen er forbundet med denne måned.
8. Eleint (Den Hornedes Måned)
Året ottende måned svarer til august. Forbundet med høsten og med rigdom og med stjernebilledet Eleint. Første dag i måneden er Lammas, der normalt er viet til den første frugt i høsten og spiller en stor rolle i landbosamfundene.
Høstfesten (Eleint 15). Midt i Eleint ligger Høstfesten (Lugnasad, Symbel Mora), hvor man spiser og drikker til man segner, klæder sig ud i festlige dragter, spiller, danser og frier. Visse steder markeres ølbrygning også.
9. Nerthus (Ildfuglens Måned)
Årets niende måned svarer til september, stjernebilledet Ildfuglen er forbundet med den. Vinhøsten i Sheldomardalen og omkring Rel Mord og hestemarkeder mange steder.
Tarans Dag (mellem Nerthus og Marpenoth). I Tamon fejres årsdagen (kaldet Lan Tarane) for Tamons grundlæggelse ifølge traditionen. Man fejrer byen med udsmykninger, og laugene, og borgerbevæbningen går parader og dyster, og der afholdes en stor ridderturnering. I Sheldomardalen fejres vinhøsten med vindrikning, men også med gøglere. Det er dog også en dag for årvågenhed og eftertænksomhed, for ondskaben lurer derude, og vinteren er på vej. Derfor også en festdag for Trithereon.
Efterårsjævndøgn (Velen)
Falder mellem Nerthus og Marpenoth og betegner sommerens ende. Dagene bliver kortere, nætterne længere. Markeres især af hekse og druider.
Efterår
10. Marpenoth (Jægerens Måned, Løvfald, Sædemåned)
Årets tiende måned svarer til oktober. Den er knyttet til stjernebilledet Jægeren og regnes som en magtfuld måned. Bladene falder af træerne, og bønderne kalder den også Sædemåned, fordi de her sår vintersæden, i særdeleshed rug. Den tid på året, hvor Månen er tættest på Toril, og Marpenoths fuldmåne kaldes derfor også en jægermåne. Her foretager onde kulturer ofringer og blodsorgier. Andre går op i, at det er måden for æbler og svampe, og mange heksekonventer mødes her. Måneden er også viet til jægergudinden Ehlonna.
11. Uktar (Nordstjernens Måned, Blodmåned)
Årets ellevte måned svarer til november, og er forbundet med forrådnelse og forfald og stjernebilledet Uktar. Den første sne falder typisk i denne måned og frosten sætter for alvor ind. Mange store epidemier er også brudt ud i denne måned.
Månefesten (Uktar 15). Midt i Uktar ligger Månefesten (Samhain, Morgam, Symbel Seline). På denne dag fejres forfædrene og de døde. Børn klæder sig ud som monstre og skræmmer folk til at give slik! Men også en vigtig højtid for hekse.
12. Nightal (Tågernes Måned)
Årets tolvte og sidste måned svarer til december og er ikke forbundet med et synligt stjernebillede, men med det tomme rum. Sneen ligger fleste steder dybt, og dage og nætter er ofte tågede. Astrologisk er måneden forbundet med glemsel, tilintetgørelse og ælde. Her er ofte snestorme, og folk bliver indendørs, hvis de kan, og pynter hjemmene med lys og godter.
Lige før Vintersolhverv ligger Yule. Den nordiske tradition med at fejre vintersolhverv, har oeriderne taget til sig. Man spiser og drikker overdådigt og giver hinanden gaver.
Vintersolhverv (Yule)
Året slutter med Vintersolhverv, der i Højriget markeres som Vokslysenes Dag eller Nytår. Her mindes man de døde og tænker mod det nye år.
Vokslysenes Dag (Lan Hamere). Man ærer sine døde og tænder lys for dem. Denne dag er også en ihukommelse af Heironeous’ lidelser og offer. Folk afgiver løfter for det nye år.
