Som bekendt var stjernerne der først, derpå Månen og endelig Solen. Derfor bygger Torils ældste kalendere på stjernerne og Solen.

Jasirernes kalender var udelukkende en stjernekalender, der var så indviklet, at kun præsterne forstod den. Den blev senere overtaget i Mulhorand og Unther, hvor den blev forenet med en sol- og månekalender.

Elverne byggede især deres kalender på Månen, og det er fra dem, ideen om måneder opstod.

Solkalenderen

Da menneskene vågnede var Solen begyndt sin gang over himlen. Og da mennesker især blev bønner, var det Solen, de byggede deres kalendere på. Ved at studere Solen, eller lære det fra elverne, forstod de, at Solen beskriver et kredsløb. At dagene bliver længere fra Vintersolhverv og frem til Sommersolhverv. At nat og dag er lige lange ved jævndøgn.

På den måde opstod solkalenderen med fire årstider opdelt adskilt af de to solhverv og de to jævndøgn. Det er den, langt de fleste i det østlige Faerûn benytter. Man kender dog månederne og deres navne, men de benyttes mest af lærde, præster og embedsmænd. En typisk bonde vil ikke sige Eleint 10, den 40. dag på sommeren, eller snarest “5 dage før høstfesten”.

Kalender DR1358 – “Skyggernes År”

1. Krystalis (Hammer, Griffens Måned)

Pagtfesten (Midvinter). Fejres som en ihukommelse af oeridernes landgang i Faerûn og pagten mellem Taran og Rao. Højkongen drager i parade til Raos tempel, hvor han fornyr pagten, soldaterne parerer, grifgarden laver opvisning og de forskellige lav og broder-skaber holder store optog.

2. Alturak (Hvalfiskens Måned)

3. Tarsakh (Dragens Måned)

19. Karneval. En fremmed skik, som fejrer forårets snarlige komme. Folk klæder sig ud og slipper gækken løs. Mindre ridderturnering.

14. Heltene rejser ud fra Rel Mord med Strut og Rejsefølget.
22. Heltene ankommer til Tamon.
24. Heltene møder Morbius.
27. Heltene møder Permaneder og drager dagen efter afsted mod kysten i hans “flyve-ting”.

4. Kythorn (Sommerfuglens Måned)

Blomsterfesten (mellem Kythorn og Mirtul). Bebuder forårets komme. Der er udsmykket med blomster alle vegne, og folk valfarter til kilden nord for byen. Også et godt tidspunkt at gå på frierfødder.Borgerbevæbningen holder parade. Mindre ridderturnering.

5. Mirtul (Himmeltræets Måned)

6. Mariamne (Svanens Måned)

Midsommer. Sommersolhverv fejres ikke så meget i Tamon som mange andre steder. Be-nyttes mest som en dato til at betegne, hvor-dan alliancer og aftaler indgås eller udløber. Der afholdes også stort hestemarked, heste-væddeløb og store fiskekonkurrencer ved floden. Mindre ridderturnering.

7. Eleasias (Den Sorte Roses Måned)

8. Eleint (Den Hornedes Måned)

9. Nerthus (Ildfuglens Måned)

Tarans Dag (mellem Nerthus og Marpenoth). Årsdagen for byens grundlæggelse ifølge traditionen. Man fejrer byen med udsmykninger, og laugene, og borgerbevæbningen går parader og dyster. Stor ridderturnering.

10. Marpenoth (Jægerens Måned)

11. Uktar (Nordstjernens Måned)

Månefesten. På denne dag fejres forfædrene og de døde. Børn klæder sig ud som monstre og skræmmer folk til at give slik!

12. Nightal (Tågernes Måned)

Jul (Nightal 20). Den nordiske tradition med at fejre vintersolhverv, har oeriderne taget til sig. Man spiser og drikker overdådigt og giver hinanden gaver.

Vokslysenes Dag. Man ærer sine døde og tænder lys for dem. Denne dag er også en ihukommelse af Heironeous’ lidelser og offer.

Nytår.