Ardelon

Der var tegn på, at Ardelon kunne blive en stor oeridisk konge, men i efteråret DR1357 forsvandt han i Tusmørkesumpene.

Ardelon havde en vild ungdom. Sammen med venner som Valaturpin turede han rundt i Tamon og omegn og nød livets glæder i fulde drag. Han var ubesindig, og kunne ikke sidde stille, men han udviklede sig også til en formidabel kriger.

Da hans far, Kong Telandor, døde i DR1350 ændrede hans liv sig pludselig, da han måtte bestige tronen. Det viste sig for øvrigt siden, at Talandor var blevet giftmyrdet af sin bror.

Ardelon og Valaturpin svor en ed på at lægge deres liv om, og med støtte fra sin mor Taranelda og “De gamle mænd” – patriark Soloran, ærkemageren Khelben Cormaeril og andre, gik han i gang med sine planer om at genskabe Højrigets storhed.

Skønt Ardelons hu stod til krig og kamp, havde han også blik for handel. Hans ambition var igen at gøre Velverdyva sejlbar for trafik fra Sethanon-søen og hele vejen til Santander. Til det formål var det hans plan at rydde Tusmørkesumpenene for uhyrer, og derfor begav han sig i sommeren DR1357 derned med en lille skare betroede riddere.

Da hændte det, at han pludselig forsvandt. Ingen ved hvorhen. Der var ingen tegn på kamp, og alskens troldmænd, præster og seere har uden held forsøgt at spore ham. Ligeledes har utallige riddere og eventyrere gennemtrevlet sumpene.

Ardelon er forsvundet, men intet tyder på, at han er død. Det skaber et voldsomt problem for Højriget, for det er en situation uden fortilfælde og egentlig ved man ikke, hvordan man skal forholde sig. Ardelon har ingen dronning og ingen børn, så udover hans mor, er der ret beset ingen blodbeslægtede til at holde tøjlerne.

Ardelon