Taran den Gamle er Tamons legendariske grundlægger. Skønt han givetvis har levet, er han omgivet af myter og tåger, og navnet betyder egentlig bare “kongen”. Sikkert er det, at han i DR205 gik i land på Erythias kyst med sine oeridere. Det siges, at de var 1200 mænd og et tilsvarende antal kvinder. Da flåden kom ud i en storm, var der også oeridere, der landede andre steder. Tarans bror, Aeran, gik i land på Tågeøerne, mens Ridder Arengar, gik i land i Arranas.
Man ved ikke, hvem der var mor til hans fire sønner – Arafaen, Eladan, Maragorn og Arion.
På den tid regerede den mørke gud Mahdûn over det meste af Erythia. Flaeness, landene vest for Velverdyva, som engang havde udgjort det mægtige elverrige Arvandor, var nu en overset del af verden, men den var fuld af bæster og vilde dyr. Således måtte Taran og hans folk kæmpe for at overleve, mens de langsomt stred sig op langs Aran-floden.
Drømmesynet
Mens Taran en nat lå i sin lejr, omtrent på det sted, hvor Rel Aran nu ligger, talte hans skytsgud Erebius til ham i et drømmesyn. Han bød ham bygge en by på et bjerg. Det bjerg var Tamons bjerg mod øst, og her ville han finde en trone af malakit.
Taran brød op og snart efter kom han til højsletten, hvor Tamon nu ligger. Over Tamons bjerg, så han en stor hvid ørn kredse. Han besteg bjerget og fandt her Malakittronen. Omkring den opførte han sit slot, mens han bror, Aron, opførte en helligdom til Erebius længere mod øst på højsletten. Slottet og templet blev de to søjler, Tamon kom til at hvile på.
De første kampe
En tid fik oeriderne fred til at bosætte sig og grundlægge deres rige, for Flaeness var en fjern afkrog af Erythia, som Mahdûns blik ikke var rettet imod. Efter nogle år blev de dog angrebet af den mørke guds løjtnanter. Først af Kas i DR205, siden af Longalis i DR214.
I begge tilfælde sejrede de oeridiske riddere og præster, og oeriderne styrkede deres magt i landene omkring Aran, i Haramor, samt i Arranas og på Tågeøerne.
Slaget i Helvede og Tarans død
I DR235 udgik der bud fra guden Paladin, der ledede kampen mod Mahdûn. Han bød oeriderne komme til hjælp. De oeridiske hære drog afsted og deltog i det titaniske slag i Helvede, hvor Mahdûn blev bragt til fald. Læs mere
I slaget faldt Kong Taran og det samme gjorde hans yngste søn Arion. På sit dødsleje bød Taran sine tre overlevende sønner (Arafaen, Eladan og Maragorn) grundlægge hver deres kongerige under ledelse af Højkongen, Arafaen, som skulle være først blandt ligemænd.
Brødrene svor en ed på det, med den undtagelse, at Maragorn afgav sin kongeværdighed til Arions søn, Anarion, da Arion havde frelst hans liv under slaget.
Således hændte det, at Arafaen og hans efterkommere blev højkonger i Tamon. Eladan grundlagde vestoeridernes kongedømme Bithynia,. Maragorn grundlagde hertugdømmet Veluna, og Arions søn, Anarion, grundlagde Shanara og blev konge for de sydlige oeridere.
Tarans lig blev bragt hjem til Tamon, og her blev han gravlagt i De Dødes Dal vest for byen. Det siges, at hans sjæl endnu vogter over byen, og at han vil rejse sig og værne sit folk, den dag, Tamon er i nød.
Se også
