Sproghistorie

Om sprog og alfabeter

Oldsproget

Det fortælles, at der et sprog, som er bundet til selve Skabelsen. Det udtrykker tingenes sande navn og deres natur. Derfor er det også et magisk sprog, og kaldes Oldsproget (yáralambë på højelvermål, aldrin på oeridisk).

Det er ikke et sprog for dødelige, men for guder og ånder, gennemvævet af magi og musik. Alle Erythias sprog er blot en bleg afglans af dette ene sprog.

Erebius lærer Erythias folk at tale

Da de første dødelige folk vågnede – jasirer, elverfolk og dværge, havde de ikke noget sprog. Kun uforståelige lyde, og sang – for sangen var i dem før sproget.

Da skete det, at Erebiud, guden for den klare tanke, drog rundt i Erythia og lærte dets frie folk at udvikle et sprog. Det siges, at det først skete blandt elverfolket, og at de gamle højelvere elskede at drage rundt i den nye verden og navngive alt, hvad de så og hørte.

Det siges også, at Erebius lærte de dødelige et og samme sprog. Snart udviklede det sig forskelligt blandt de oprindelige folk – formet af deres natur, de ting, deres hu stod til og de guder de dyrkede. Alle sprog er altså afledt af det sprog, Erebius lærde de dødelige. Det var en simpel version af Oldsproget, beregnet for dødeliges sind og præget af Erebius. Det kaldes Det Hellige Sprog (ainulambë på højelvermål, eldarin på oeridisk). Fragmenter af det kendes forsat af lysets præster, og det er et sprog tæt knyttet til den hellige magi. Skønt det er knapt så vanskeligt som Oldsprog, er der ingen dødelige, som behersker det i dets helhed.

De første sprog

Jasirernes sprog (Rauran) og Old-Elvermål (Noldorin) regnes som de ældste dødelige sprog. Hvordan Jasirernes sprog lød, ved ingen længere. Legender beretter, at jasirerne ikke formåede at hæve stemmen til mere end en hvisken, så de “talte” især sammen ved hjælp af telepati.

Anderledes forholder det sig med Elvermål. Elverne elskede sproget mere end nogen anden skabning. De lærte skovenes ånder og skabninger at tale men ikke dværge eller de nye menneskebørn, for de havde lært det af Erebius selv.

Menneskenes sprog

Oprindelsen til menneskenes sprog fortaber sig i tågerne. Givetvis har de lært at tale fra Erebiuss, men de lærde inddeler sprogene i grupper. Det er åbenbart, at sprog som nordisk og oeridisk har fælles rødder (og dermed også astron, som er afledt af dem), mens flan og rashmeni eksempelvis virker mere beslægtede med elvermål.

Ligeledes er sydens sprog – alzhedo og baklunish markant anderledes og er formentlig præget af ildguden Ramor, og af de djinnier, der længe regerede den del af verden. Også suloise (og dets forgænger Old-Zulk) har andre rødder, ligesom Mulhorandi har det.

Det sorte sprog

Sproget var en yderst nyttig gave til dødelige, og for de guder de tilbad og tjente. Den mørke gud Tharizdûn skabte sit eget sprog til sine tjenere – en forvanskning af Eldarin. Mens Raos sprog rummede kærlighed og ret, var den store fjendes gennemsyret af had. Det blev ophav til de forskellige sprog trolde, orker og andre mørke skabninger taler. Det kaldes Det Sorte Sprog (ligesom Raos kaldes Det Hvide Sprog), men ret beset hedder det gwathrin på oeridisk, hvilket betyder “Hadets sprog”.

Oghma lærer de dødelige at skrive

Da Rao trak sig tilbage til Ilmarin, vandrede Oghma endnu i Faerûn. Guden, hvis hu står til viden og hukommelse lærte de dødelige mange ting, men var ulykkelig over, at de tog dem med sig i graven. Det gjaldt især de flygtige menneskebørn.

Han opfandt derfor skriften for at nedfælde viden, og fastholde den over tid. Læs mere om sprog og alfabeter


Se også