Skyggejægerne

En sælsom orden, hvis oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. Er også kendt under sit gamle navn Kjai Hammaryth.

Istvan og Akele

Det fortælles at Skyggejægerne blev til under fortidens store krige, hvor menneskene flygtede for Tharizdûns uhyrer eller gik over til den mørke fjende.

Istvan var den mægtigste jæger i Raumanthar, og Akele var hans søster. Deres forældre var blevet dræbt af barbarerne fra Narfell, og de to søskende måtte overleve i vildnisset og var tæt knyttet til hverandre. Da hændte det, at Narefell atter invaderede Raumanthar, og Istvan bragte sin søster i sikkerhed, mens han selv drog i krig.

Her hændte det, at han flere år senere stødte på ærkeheksen Zola Fel, som var på vej gennem Raumanthar med en eskorte af Nár-krigere. Han nedkæmpede eskorten og gik løs på Zola Fel. Den mægtige ærkeheks var ikke vant til, at nogen turde angribe hende, men Istvan tilføjede hende mange drabelige slag. For første gang i sit lange onde liv blev Zola Fel skræmt. Hun strakte hånden frem og sagde til Istvan, mens hun smilede et ondt smil:

“Tillykke, jæger. Du har besejre mig, hvad ingen mand har formået før. Vore veje skilles, men først vil jeg belønne dig med Zola Fels gave – at føle ubændig kærlighed til den første kvinde, du møder på din vej. Derpå teleporterede hun sig bort”.

Istvan trak på skuldrene. men da han drog hjem gennem skovene, kom han til en skovsø, hvor en ung kvindede badede. Betaget af hendes nøgne skønhed, sneg han sig nærmere, og jo tættere han kom, des mere tiltog hans længsel. Det var Akele, og da hun så ham, genkendte hun sin bror. Blændet af heksens forbandelse, genkendte han midlertid ikke hende, og da hun afviste hans kys, forgreb han sig på hende. Og da hun kæmpede imod som et vildt dyr, dræbte han hende med sine bare næver. Da løftedes forbandelse, og Istvan stod bøjet over sin døde søster.

Han ville tage sit eget liv, men først ville han hævne sig på Zola Fel og derefter dræbe sig selv. Han tændte et vældigt bål og påkaldte guderne for hævn, for blodtørst og for jagt. Og alle tre guddomme hørte ham. Først kom jægergudinden Ehlonna på sin enhjørning. Dernæst den sorte jæger Talos på bæstet Malar. Og tilslut blev skyggerne længere, og ud af dem kom Wee Jas.

Ehlonna gav ham evnen til altid at kunne opspore sit bytte. Talos gav ham blodtørst, og Wee Jas gav ham evnen til at bevæge sig uset. Imidlertid stod skæbnegudinden Istus også i bålkredsen, og hendes bidrag viste sig først senere.

Efter mange års jagt, fik Istvan omsider fældet Zola Fel (læs mere), men døden fandt han ikke, for Skæbnen havde andre planer. Han samlede en lille gruppe mænd og kvinder omkring sig og grundlagde ordenen af Skyggejægere, Kjai Hammaryth. Alle havde de begået en frygtelig udåd, og alle var de bandsatte på at sone og hævne.

Kjai Hamaryth

Skæbnen og tre guddomme stod faddere til ordenen, og derfor var og er den også meget sammensat , og hverken lys eller mørk. Den har også udviklet sig, siden Istvan forlod verden.

Skyggejægerne er hadede og frygtede. De dræber nemlig ikke bare uhyrer, undertiden dræber de også mennesker. Mange skyggejægere vil ikke dræbe mennesker, men andre er ikke så fintfølende. Dernæst kan alle skyggejægere blive grebet af blodtørst – det er en arv fra Talos. Når de gribes af blodtørst, dræber de alle – ven som fjende – indtil blodtørsten har lagt sig. Skyggejægerne er derfor udstødte i alle samfund, og mange steder er de ligefrem forbudte eller lovligt bytte.

Så vidt vides, er Skyggejægerne ikke et samlet broderskab, men enkelte skyggejægere og deres elever. De tjener dem som betaler dem, men står aldrig i nogens tjeneste. De kan ikke bestikkes, og de kan ikke skræmmes. De er de mest utrættelige fjender, man kan finde.

Skyggerjægene er omgivet af myter. De siges at omgås mørke kræfter, hvilket næppe kan overraske, når de er avlet af både Talos og Wee Jas. De har også mange særlige evner, og er modstandsdygtige overfor magi. Det vides også , at hver af dem er knyttet til et særligt dyr, som er individuelt for hver skyggejæger – heste, falke, ulve. Hvilke evner, de derudover har, ved man ikke med sikkerhed.