Disse ting er ikke alment kendt. Heltene kender dem kun, hvis et medlem af gruppen er troldmand eller lærd, eller hvis de får oplysningerne fra en NPC.

De Blå Troldmænd (Lûn Issar) er den mægtigste, ja stort set eneste, troldmandsorden i Højriget. Den er tæt knyttet til Højkongen og har som vigtigste formål at forsvare riget.

Ordenens historie

Ordenen blev grundlagt af ærkemageren Arcanturus i 200-tallet. Han flygtede fra de lande, Tharizdûn havde knust, og kom til Kong Tarans hof. Han fik lov at slå sig ned på Stjernehøjen i Tamon, samlede en lille kreds af lærlinge omkring sig, og forsøgte at bevare meget af den magiske viden, der gik tabt med Zûlks fald. Arcanturus og hans elever var kendt som De Tolv Stave. Oeriderne mistroede imidlertid troldmænd, og satte deres lid til ridderne og præsterne. De eneste vigtige undtagelser var Prins Eldacar og Kong Aeran.

Arcanturus og hans lærlinge fulgte derfor med Kong Aerans hær på Marchen mod Helvede, og spillede en afgørende rolle i sejren i De Grædende Engles Pas. Det blev påskønnet af Kong Arafaen, som tolererede De Blå Troldmænd, men generelt var de stadig mistroede. Kun få vidste, at Arcanturus og hans lærlinge efter Tharizdûns fald også forsvarede Højriget mod Kabalen under den første Troldmandskrig.

I 500-tallet blev ordenen ledet af Sularus den Blå, som blev fortrolig med Kong Belgarion. Ordenen fik flere rettigheder, men den havde endnu ikke officiel status.

Ordenens store gennembrud kom med Dragekrigene. Da blev De Blå Troldmænd ledet af Pendergast, som udviklede en række beskyttelsesformularer og ritualer til værn mod dragerne. Troldmændene viste sig så nyttige, at de nød generel anerkendelse og også fik officiel status af Kong Thorondor. Fremover skulle de være Højkongens trolddomsorden og stå over alle andre trolddomsordener indenfor rigets grænser.

De skulle ledes af en Stormester, som også havde plads i Højkongens Råd og fik officiel residens i Højmagiens Tårn på Kongehøjen i Tamon. Målet var at kontrollere brugen af trolddomskunst i Højriget, men også at uddanne og disciplinere nye magikere og at mobilisere troldmænd til rigernes forsvar.

Ordenen har siden deltaget i mange krige og korstog, såvel som hemmelige forebyggende operationer, undertiden alene, til andre tider i samarbejde med præster, Malakitriddere eller Højkongens agenter. Sideløbende med Korstogene udkæmpede ordenen Den Anden Troldmandskrig under den daværende stormester Zebulon den Grumme. Den ledes i dag af Khelben Cormaeril og er mere involveret i politik end nogensinde før.

Raos Kirke har altid været mistænksom og jalous overfor Ordenen, og forholdet mellem Kirken og Ordenen afhænger i høj grad af, hvem der er henholdsvis Patriark og Stormester. Stormester Khelben og Patriark Soloran afskyr hinanden, men de respekterer hinanden, så trods kulde og intriger, er der i dag et rimeligt arbejdsforhold mellem Ordenen og Kirken.

Ordenen

På papiret er ordenen meget stærk i Højriget. Den tæller adskillige ærkemagere, såvel som talrige mindre troldmænd og har store ressourcer til rådighed. Udfordringerne er dog mange:

Ordenen dækker hele riget og skal således overvåge og forsvare et meget stort område. Der er indbyrdes forskelle og uenigheder blandt medlemmerne. Nogle er decideret onde og står i ledtog med rigets fjender.
Der er i de senere år opstået splid i ordenen. Adskillige medlemmer har forladt den, og der hviskes om svig og forræderi.

Organisation og uddannelse

De Blå Troldmænd ledes af en stormester. Formelt vælges han af ordenens ledende medlemmer, reelt udpeges han ofte af sin forgænger.

Medlemmerne er inddelt i syv ordener, alt efter, hvor magtfulde de er. Jo højere orden, des flere rettigheder. Kun troldmænd fra 4. orden og op, må have lærlinge. Den 7. og højeste orden består af ærkemagere og udgør Ordenens øverste råd. Der er også inddelinger på lokalt plan, såkaldte kapitler. Undertiden mødes fx alle Velunas Blå Troldmænd for at drøfte ting, der kun angår Veluna. Det er typisk “retssager” mod medlemmer og tvister mellem medlemmer.

Udover Højmagiens Tårn i Tamon med dens boliger og bibliotek driver De Blå Troldmænd, så vidt vides, ingen troldmandsskoler og har heller ikke andre samlede faciliteter. Dog bedrager skinnet formentlig, for Ordenen er omgivet af hemmeligheder, og øen Gond i Tågeøerne er i hvert fald knyttet til De Blå Troldmænd. Troldmandsskolen i Rauxes tæller medlemmer af De Blå Troldmænd, men skolen er som sådan ikke knyttet til ordenen og står undertiden i opposition til den.

Unge troldmænd oplæres af hver deres mester, og der er grænser for, hvor mange lærlinge en troldmand må have ad gangen.

I uddannelsen af lærlinge har ordenen især fokus på forsvarsmagi og ansvarlighed. Man ser ned på de troldmænd, der kun formår at udøve destruktion, og i tråd med sin status, vægter ordenen i høj grad, at kommende troldmænd lærer ansvarlighed, således at deres mægtige evner ikke bliver en trussel mod lov og orden. Man forener også formularer med eliksirer og andre hjælpemidler.

Ordenen giver først lærlinge et solidt fundament i magisk teori. Det varer længe, før de får lov at svinge en tryllestav. Når det sker, specialiserer de sig først og fremmest i Abjuration. Filosofien er, at man først beskytter sig og sine, og derpå går til angreb. Ordenens medlemmer har vundet mange kampe ved at lade fjendtlige troldmænd løbe storm mod deres magiske forsvar, og når deres kræfter er opbrugt, går man så til angreb.

Den næste skole er Conjuration, som bruges til både angreb og forsvar. Indenfor elementermagien er fokus især på luft og lynild. Divination anses også for at være en ædel og nyttig skole, men da De Blå Troldmænd ofte arbejder sammen med præsterne og seere (og Højrigets seere har deres egen orden), har de gerne andre til at tage sig af den side af sagen.

Necromancy er naturligvis bandlyst, og Enchantment og Transmutation anses også for suspekte, selv om medlemmer af de højere ordener mestrer dem. Medlemmernes formularliste ser typisk ud som følger:

Typisk trolddomsbog for De Blå Troldmænd

Cantrips – Eldritch Blast, Light, Mage Hand, Mending
1st level – Alarm, Comprehend Languages, Detect Magic, Detect Poison and Disease, Feather Fall, Find Familiar, Fog Cloud, Identify*, Mage Armor, Magic Missile, Shield, Tenser’s Floating Disk, Thunderwave
2nd level – Arcane Lock, Find Traps, Gust of Wind, Knock, Locate Animals or Plants, Locate Object, Rope Trick, See Invisibility, Thunderwave, Shatter
3rd level – Blink, Clairvoyance, Counterspell, Dispel Magic, Fly, Leomund’s Tiny Hut*, Lightning Bolt, Magic Circle, Nondetection, Protection from Lightning, Remove Curse, Tongues, Wind Wall
4th level – Arcane Eye. Dimension Door, Leomund’s Secret Chest, Locate Creature, Otiluke’s Resilient Sphere, Zebulon’s (Mordenkainen’s) Private Sanctum
5th level – Bigby’s Hand, Circle of Power, Destructive Wave, Telekinesis, Teleportation Circle, Wall of Force
6th level – Arcane Gate, Contingency, Disintegrate, Globe of Invulnerability
7th level – Forcecage, Zebulon’s (Mordenkainen’s) Sword
8th level – Antimagic Field

Ledende medlemmer i dag

Der er mange kvindelige medlemmer af De Blå Troldmænd, men dens øverste orden domineres af mænd. Det skyldes blandt andet, at de fleste kvindelige magikere er præstinder eller hekse (warlocks og sorcerers), og de indgår normalt ikke i ordenen.

Avran Aethrendil. Magtfuld ærkemager, som dvæler nær Roland i Solamnia og kommer fra en af højrigets ældste og fineste troldmandsfamilier. En arrogant, forfængelig og udiplomatisk mand, der aldrig tvivler på sine egne evner, mens han drager andres i tvivl. En kompetent troldmand og en af Khelbens mest oplagte rivaler, og Khelben besejrede ham i sin tid knebent, da de kæmpede om at blive Stormester for Ordenen. Ret beset afskyede de fleste medlemmer dem begge.

Balsamir af Asperdi. Hoftroldmand for Kongen af Tågeøerne. Den mægtigste troldmand på Tågeøerne og medlem af De Blå Troldmænds øverste råd. En viis og lærd mand, der sjældent bruger magi åbenlyst, men snarere fungerer som lærd rådgiver og er god til at arbejde i kulissen. Med sit lange hvidt hår og skæg ligner han en arketypisk troldmand.

Coravas den Blå. Gammel ærkemager, der dvæler i et tårn uden for Solanthus. En hædersmand, der ikke har brudt med De Blå Troldmænd, selv om han er stærkt uenig med Khelben. Hans privatliv har dog givet anledning til panderynker, ikke mindst, siden han giftede sig med en yndig og ung kvindelig lærling. Knyttet til Huset Solanthus.

Damara Cormaeril. Khelbens tante, som dvæler nær Elturel. En barsk og aristokratisk gammel dame, der er betydeligt ældre end hun ser ud (hvilket man ikke bør nævne). Bryder sig ikke ret meget om mænd (undtagen unge kønne mænd), og fremmer ved enhver given lejlighed kvindelige magikere. Har en kreds af kvindelige lærlinge og ret beset flere end ordensreglerne tilskriver, men ingen har hidtil vovet at gennemtrumfe det. Skønt hun og Khelben er slægtninge, er hun mindst lige så barsk overfor ham, som overfor alle andre. Onde tunger påstår, at hun egentlig slet ikke er rigtig troldkvinde, men heks.

Gax af Rauxes. Underviser i forsvarsformularer på troldmandsskolen i Rauxes. En af de mest fremtrædende vestoeridere i Ordenen, og en slags bindeled mellem Ordenen og de meget selvstændige og selvbevidste troldmænd i Cormyr.

Khelben Cormaeril. Kommer fra gammel troldmandsfamilie, der i tidens løb har været beskyldt for at anvende sort magi. Den talentfulde og ambitiøse Khelben formåede dog at gøre lynkarriere. Blev lærling for den gamle stormester, Uther, men da denne blev senil, var det Sarthor den Gamle, som blev hans virkelige læremester. Mange mistror Khelben og hans hensigter, og han har stødt mange fra sig, også troldmænd, fordi han har taget et langt strammere greb om Ordenen og dens medlemmer, end stormestrene plejer at gøre.

Kuno Enøje. En dyster ærkemager, der dvæler i den lille købstad Erion i Cormyr. Var eventyrer som ung, og både dengang, og i sit arbejde for Ordenen, har han mangt en gang kæmpet mod dæmoner, djævle og andre uhyrer. Mangler sit venstre øje. En barsk mand. Medlem af Rådet og ekspert i kampen mod overnaturlige væsener. Går altid klædt i sort, og kaldes også Kuno den Sorte. Det hævdes, at ingen har hørt ham grine, og de som har set ham smile, er gerne kommet af dage.

Lorena Sølvtåre. Hvorvidt denne ærkemager fra Tolnedra har alfeblod i årene, sådan som rygterne hævder, er ikke til at vide. Men, at hun har sære og kaotiske kræfter, hersker der ikke tvivl om. Hun er egenrådig og viljestærk og har ofte været på kant med Ordenens øverste, men ingen betvivler hendes dygtighed.

Nystul den Gyldne. Med Shanaras opløsning, blev de fleste bånd også brudt mellem Ordenen og sydens troldmænd. En undtagelse er Nystul, som dvæler i Rel Astra. Han kommer fra en gammel velhavende troldmandsfamilie, som elsker magi, luksus og det søde liv. For dem er magi en leg, men Nystul er dog også en del af Rel Astras politiske liv, og Khelben anser ham for at være et vigtigt medlem af Ordenen, selv om han på mange måder skiller sig ud.

Ofelia Mirtusa. Denne rødhårede troldkvinde fra Veluna er ikke en af de mægtigste i Ordenen, men hun er en af de mest aktive. Hun blev oplært af Elmingar Krageklo, hvis tårn står nær Garathanon, men vakte snart opmærksomhed blandt Ordenens ledende medlemmer, fordi hun hele tiden stillede spørgsmål og kom med forslag, selv på tidspunkter, hvor hun ikke havde tilladelse til at tale. Især Khelben blev interesseret i hende (og onde tunger påstår, hun er hans elskerinde). I hvert fald er hun blevet sendt på mange opdrag for Ordenen.

Oleander af Kelmar. Ambitiøs yngre ærkemager med stort magisk talent. Er steget hurtigt i graderne og er det sidst tilkomne medlem af rådet. Oleander er meget udfarende og aktiv og har hovedet fuldt af handlingsplaner. Khelben sætter pris på hans energi , men visse i Ordenen er bekymrede over hans mentale sundhed, og det hævdes, at han er spion for Hertugen af Cormyr.

Sarthor den Gamle. Ældgammel agtværdig troldmænd. Khelbens gamle lærermester, og en af de få troldmænd han respekterer. Et flertal ønskede ham som ny ordensmester, men det ville han ikke. Tør, barsk. pessimistisk og efterhånden lettere senil. Dvæler i Paragorn i Solamnia og er knyttet til Huset Penhaligon. Ligesom disse riddere sætter han pris på god vin, smukke kvinder og skjaldekunst.

Shauna. Denne bebrillede troldkvinde fra Valethor ser ikke ud af meget. Hun er usikker, stammende og klodset. Derfor er det let at undervurdere hende. Khelben opdagede hende, mens han engang var på gennemrejse i Valethor, og tog hende med til Tamon, fordi hun brændende ønskede at studere på Belgarianon. Hun viste sig at have stort talent for historie og viden om magiske hemmeligheder, men det viste sig også – og på temmelig uheldig vis – at hun besad betydeligt magisk potentiale. Da det gik op for Khelben, teleporterede han hende straks ud af klasselokalet (og brød derved op til flere af Rigets love) til højmagiens tårn, hvor han gjorde hende til biblioteksassistent og sin lærling (og brød derved flere af Ordenens regler).

Tyander af Syvhøj. En hyggelig gammel mand, som dvæler i landsbyen Syvhøj i Carandor i Solamnia. Elsker dyr og eliksirer. Jordbunden og en smule tosset.

Valthor Angelion. I en skov nord for Torrich i Arranas ligger et gammelt troldmandstårn. Her dvæler Valthor, en magtfuld aristokratisk ærkemager, som er et ledende medlem af De Blå Troldmænd. Havde ligesom Khelben Sarthor den Gamle som lærer, og de to lærlinge var længe venner. Er dog gledet fra hinanden. Valthor er ofte bekymret og i stigende grad menneskesky. Han vil helst være i fred med sin have, sine magiske dyr og sine trolddomsbøger.

Vinuga af Hemmach. En af de mægtigste troldmænd i Højriget, den stærkeste troldmand i Endor og medlem af Rådet. Og så er han en fantastisk kok og inkarneret piberyger. Vinuga er en særling, der lever i sit tårn lidt udenfor landsbyen omgivet af magiske dyr, bestandigt i færd med at udvikle nye madopskrifter. Han er også forfatter til adskillige kogebøger. Vinuga fremstår som en lille småtosset mand. Han dvæler i udkanten af landsbyen Hemmach i Endor.

Fremtrædende stormestre gennem tiden

Arcanturus. Før han flygtede til Tamon, havde Arcanturus ført et omflakkende liv. Han vides at have studeret i både Zûlk, Cormanthor og Urnst, men hvor han oprindelig kom fra vides ikke. Efter Tharizdûns fald forsøgte Arcanturus at redde mange af de magiske hemmeligheder, som krigen havde ødelagt, og han oprettede en cirkel af troldmænd viet til at bistå Højriget. De blev kendt som De Tolv Stave og fik lov til at slå sig ned på Stjernehøjen, som dengang lå udenfor Tamon. Var i daglig tale blot kendt som “Mesteren”. På sine gamle dage blev han forrådt af sin lærling og hustru Feyona, og efterfølgende udkæmpede han Den Første Troldmandskrig mod hende og Kabalen. Tilslut forsvandt han, da han trak Feyona gennem en magisk port.

Sularus den Blå. Var halvt oeridisk, halvt suloise, og derfor lidt af en paria. Som leder af De Tolv Stave udbyggede han ordenen til at omfatte flere medlemmer og gav den en fastere struktur. Først og fremmest stolede Kong Belgarion på hans loyalitet og gav ordenen flere rettigheder, trods protester fra dele af Kirken. Død DR585.

Pendergast. Ledede ordenen under Dragekrigene. Udviklede en række beskyttelsesformularer og ritualer til værn mod dragerne. Efterfølgende anerkendte Kong Thorondor officielt ordenen, men gav den også væsentlige begrænsninger og faste rammer. Højmagiens Tårn blev bygget under Pendergast. Død DR698.

Zebulon den Grumme. Ordenens leder under Korstogene og Den Anden Troldmandskrig. Optog en række vestoeridiske flygtninge fra Bithynia i Ordenen og tillod i en vis grad også studiet af magiske skoler, der før havde været forbudt. Død DR976.

Leomund Tusindfryd. En munter og højt elsket stormester, samt et stort legebarn og en ihærdig lystfisker, som skrev bestselleren “Den fuldendte lystfisker”. Opfandt mange forunderlige formularer. Død DR1228.

Uther. Khelbens forgænger og læremester. Kompetent ærkemager, men en barsk og ofte urimelig mand, som skræmte de fleste af sine lærlinge fra vid og sans. Yndede også at sætte dem op mod hinanden. Den sidste del sit liv var han senil, og hans ældste lærling, Sarthor, stod for oplæringen af nye lærlinge og ordenens forretninger. Død DR1349.

Prins Khelben. Den nuværende stormester for De Blå Troldmænd. En myndig og viljestærk leder, som i høj grad er involveret i politik. Khelben betegnes som arrogant. diktatorisk og skruppelløs, og mange afskyr ham, men der hersker ikke tvivl om, at han er kompetent som både magiker og leder.