Oeridiske udsagnsord
Udsagnsordene er et af de punkter, hvor der er størst forskel på lavoeridisk (LO) og højoeridisk (HO).
Den form af et udsagnsord, der står i ordbasen er væremåden (infitiv), fx kire “at dræbe”. Fjerner du “-e”, har du ordets rod, nemlig kir.
På lavoeridisk kan du klare dig ved at sætte jeg, du, han, vi osv. foran roden.
Eksempel 1: Helt simpel bøjning af udsagnsord
ey kir “jeg dræber”
au kir “du dræber”
Dara kir “Dara dræber”
På højoeridisk bøjer man imidlertid udsagnsordet, alt efter, hvem der udfører handlingen. Det gør du ved at putte det personlige stedord bag på udsagnsordet.
Eksempel 2: Standardbøjning af udsagnsord
kirey “jeg dræber”
kires “du dræber”
kireth “han/hun/den/det dræber” eller Dara kireth “Dara dræber”
kireym “vi dræber”
kiraym “I dræber”
kiroi “de dræber” eller Dara ai Armandil “Dara og Armandil dræber”
På skjaldeoeridisk er bøjningen af udsagnsordene endnu mere kompliceret, men det behøver vi ikke komme ind på her.
Bydemåde
I kamp er det nyttigt at kende udsagnsordets bydemåde (imperativ) – og det er ret simpelt.
Taler du til en, sætter du bare -ay på roden.
Taler du til flere, sætter du -oth på roden. Ender roden på -th bruger du bare den.
Eksempel 3: Bydemåde
kiray! “dræb!” (til en), kiroth! “dræb!” (til flere)
ithay! “gå!” (til en), ith! “gå!” (til flere)
Med det du lærte i sidste lektion, kan du nu sige:
Jeg dræber dig: LO “eykir aun”, HO “kirey aun”
Dræb mig! “kiray eyn!”
Dara dræber ham LO “Dara kir eken”, HO “Dara kireth eken”
Senere i kurset, skal du lære om at bruge udsagnsord i datid, før nutid og meget mere.
Sidst opdateret: