Troldmandskrigene er navnet på to konflikter mellem troldmænd i løbet af Den Tredje Tidsalder. Kaldes også De Hemmelige Krige.
Den Første Troldmandskrig
I kølvandet på Tharizdûns fald forsøgte en orden af troldmænd, kaldet Kabalen, at gøre sig til herrer over menneskenes riger. De blev imødegået af ærkemagere, som mente, at troldmænd skulle bistå rigerne og ikke regere dem. Det førte til en lang og bitter krig mellem troldmænd, som blev ført på hemmelige steder og stort set var upåagtet af resten af verden.
Da Tharzdûn var blevet fældet og hans horder udslettet eller fordrevet, skulle Faerûn genopbygges. Mange riger var blevet knust, og der var opstået et magttomrum. En gruppe troldmænd mente, at de var bedst skikket til at herske og dannede en hemmelig orden, som i daglig tale kaldtes Kabalen. De mente nemlig, at skæbnen havde udvalgt dem.
Kabalen talte en række overlevende troldmænd fra Zûlk, men også troldmænd fra andre lande. Længe formåede Kabalen at vinde magt og udslette deres modstandere, men tilslut kom deres skumle hensigter for en dag. En række ærkemagere dannede Purpurordenen for at imødegå Kabalen. Blandt dens ledende medlemmer var ærkemageren Arcanturus i Tamon og hans hustru Fayona, der begge havde en fortid i Kabalen.
Krigen varede i 90 år. Den begyndte så småt i DR260, hvor de to ordener kom i åben kamp og sluttede i DR350. Det meste af krigen blev ført mellem individuelle troldmænd og grupper af troldmænd og bestod i høj grad af jagten på mægtige artefakter, der kunne sikre den respektive side sejren.
Historien om Arcanturus og Feyona
Efter Tharizdûns fald kom en ung pige, Feyona, til ærkemageren Arcanturus i Tamon. Angiveligt en flygtning fra et af krigens mange ødelagte lande. Hun var køn, hjælpsom og brændte efter at lære magi. Arcanturus tog hende som sin lærling og hun viste sig snart at være overmåde talentfuld. Den gamle ærkemager indviede hende ikke blot i magiens hemmeligheder. Hun forelskede sig i hende, og de blev gift.
Hvorvidt Feyona spillede dobbeltspil fra begyndelsen eller om hun først blev ond med tiden, er ikke til at sige. I hvert fald sluttede hun sig til Kabalen og udspionerede Arcanturus.
Da sandheden kom for dagen stødte ærkemageren hende fra sig, og de blev svorne fjender. Hun blev leder for Kabalen, mens Arcanturus ledte Purpurordenen. Tilslut overgik hun sin mester, men han besejrede hende ved at ofre sig selv, idet han trak hende med sig gennem en magisk portal. Hvor de endte, ved ingen.
Tilsyneladende sejrede Purpurordenen, for Kabalen blev opløst og dens medlemmer dræbt eller fordrevet. Imidlertid kostede den mange af Purpurordenens medlemmer livet, blandt andet Arcanturus, som tog den forræderiske Faemora med sig i døden. Desuden overlevede mange af Kabalens medlemmer og gjorde sig århundreder senere til herrer i Thay og Zhentilgard, og selve Kabalen menes også at være genopstået.
Den Anden Troldmandskrig
Den Anden Troldmandskrig udspillede sig i årene omkring DR900 til 950, sideløbende med Heksekongens Tid og Korstogene. Også denne krig forløb stort set upåagtet af den øvrige verden og vævede sig ind i dens begivenheder. I kølvandet på Heksekongens opstigen, blev Kabalen atter dannet. Nogle hævder, den tjente Heksekongen, men det mest sandsynlige er, at en ny generation af onde ærkemagere blot så en lejlighed til atter at bringe Kabalen til magt og ære. De talte blandt andre Manshoon og Zzass Tamm.
Overfor dem, stod nok engang Purpurordenen, som igen blev vakt til live. Den blev ledet af Elminster, Højrigets Blå Troldmænd under Zebulon den Grumme, samt Stridsmagerne fra Rauthyr og De Syv Søstre.
Krigen førte til mange kampe og endte atter med Purpurordenens sejr. De fleste af Kabalens medlemmer blev dog ikke udslettet, men skjulte sig, indtil de atter vovede sig frem. Således hersker Manshoon i dag over Zhentilgard, mens Zzass Tamm hersker over Thay.
I dag menes både Kabalen og Purpurordenen at eksistere i en eller anden form, og visse lærde mener, at en ny troldmandskrig venter.
