Berengar

Berengar var en mand af blandet herkomst. På mødrene side havde han oerdiske rødder, på fædrene side nordiske. Visse lærde påstår endog, at han nedstammede fra Nordens gamle konger.

Som ung var han lejesoldat og eventyrer, men efterhånden vandt han berømmelse for sin krigerkunst og lederevner. Mænd begyndte af fylkes om ham, og som han blev ældre fattede han planer om at slå sig ned.

Dengang var landet nord for Furyon en ødemark befolket af kæmper, trolde og vilde bæster. Her levede også en del dværge, mens elverfolket efterhånden havde forladt deres gamle hjem. Oeriderne havde under Dragekrigene opført Angelkraag og andre fæstninger i området, men ellers var her ingen større bebyggelser.

Berengar forelagde nu højkongen en plan om at kolonisere landet og knytte det til Højriget. I DR1135 drog han derfor over Furyon med en skare af både nordboer, flan og oeridere. Med base i Angelkraag begyndte han at rydde området for uhyrer og sluttede også forbund med elverkongen i Celadon. Han indgik også en handelsaftale med dværgene i Gantylgrym og andre steder.

Derpå anlagde han sin kongsgård Eldon på skrænterne ned mod Angel, og herfra begyndte bønder at opdyrke landet. Og han kaldte sit rige Furyondy – landet hinsides Furyondy. De fleste i Højriget rynkede på næsen af disse opkomlinge, men ved Berengars død var rigets eksistens sikret.

I DR1223 kom Berengars sønnesøn Isengar selveste Tamon til undsætning. Som tak blev landet indlemmet som et kongerige i Højriget.