Jasirerne

Jasirerne var et ældgammelt og sagnomspundet folk, der ikke mere findes i Erythia.

Deres oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. De blev skabt i Stjernernes Tid omtrent samtidig med elverfolket. Hvordan de blev skabt, vides ikke, men de er traditionelt blevet knyttet til Ptahs børn – Sieme, Kronon og Nemos – Skæbnen, Tiden og Døden. Ligeledes var de knyttet til de sagnomspundne skyggedrager, der rejser mellem verdener.

I det der i dag er Akhnetons Sande begyndte de for små 10.000 år siden at opbygge en civilisation fra hovedstæderne Inupras og Solon. De skabte fabelagtige magiske genstande og afdækkede mange magiske hemmeligheder. De rejste også mægtige pyramide-formede templer viet til tiden. Ruinerne af dem findes vist stadig i Akhnetons Sande.

For godt 4600 år siden begyndte jasirernes civilisation langsomt at gå i opløsning. De fik intet afkom og en mystisk skæbnesvanger galskab bredte sig iblandt dem. Byerne blev forladte og sandede til, templerne lukkede portene for deres hemmeligheder.

Da Sølvets Tid og Mahdûns Genkomst oprandt, var jasirerne så vidt vides uddøde. Deres magiske hemmeligheder søges stadig af troldmænd over hele Erythia, og de har efterladt sig tydelige spor i Kemet og flere andre lande i det vestlige Erythia. Det meste er dog begravet under ørkensandet.

Hvad de lærde ellers ved om jasirerne

Ifølge de lærde levede jasirerne i et stærkt hierarkisk samfund. Det blev regeret af præster, som dvælte i pyramidetempler og studerede skæbnen og tiden.