Jasirerne

Jasirerne

Jasirerne var et ældgammelt og sagnomspundet folk, der ikke mere findes i Faerûn. De kaldtes også Imaskari ligesom deres sprog, som ganske få lærde mestrer.

Deres oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. De blev skabt i Stjernernes Tid omtrent samtidig med elverfolket. Hvordan de blev skabt, vides ikke, men de er traditionelt blevet knyttet til Ptahs børn – Istus, Kronos og Mandos – Skæbnen, Tiden og Døden. Ligeledes var de knyttet til de sagnomspundne skyggedrager, der rejser mellem verdener.

I det der i dag er Raurins ørken begyndte de for små 10.000 år siden at opbygge en civilisation fra hovedstæderne Inupras og Solon. De skabte fabelagtige magiske genstande og afdækkede mange magiske hemmligheder. De rejste også mægtige pyramide-formede templer viet til tiden. Ruinerne af dem findes vist stadig i Raurins sande.

For godt 4600 år siden begyndte jasirernes civilisation langsomt at gå i opløsning. De fik intet afkom og en mystisk skæbnesvanger galskab bredte sig iblandt dem. Byerne blev forladte og sandede til, templerne lukkede portene for deres hemmeligheder.

Da Sølvets Tid og Tharizdûns Genkomst oprindede var jasirerne så vidt vides uddøde. Deres magiske hemmeligheder søges stadig af troldmænd over hele Faerûn, og de har efterladt sig tydelige spor i både Mulhorand, Unther og flere af landene i det vestlige Faerûn.

Hvad de lærde ellers ved om jasirerne

Ifølge de lærde levede jasirerne i et stærkt hierarkisk samfund. Det blev regeret af præster, som dvælte i pyramidetemplerne og studerede skæbnen og tiden.

Lærdes rekonstruktion af en jasir