Monsalyar

Hovedstad: Kongerne regerer i Anakron og krones i Koranon
Styreform: Kongerige, som regeres af Kong Archimbold III Befinder sig for tiden befinder sig i borgerkrig
Befolkning: Godt 569.000, næsten alle mennesker
Vigtigste byer: Lopolla, Koranon, Caporna, Shanatar
Sprog: Monsalyarsk. Næsten alle forstår astron, og mange også oerdisk, alzhedo og chondathan.
Hovedguder: Nobanion. Derudover er både østlige guder som Rao og Elûne udbredte, det samme er solguden Ramor, Morgion og Wee Jas.
Handelsvarer: Læder, guld, tømmer, uld
Sprog: Astron, Monsalyarsk, Oeridisk (Calantansk)

Monsalyar er et gammelt stolt kongerige. Herfra kommer riddere, hvis selvbevidsthed endog overgår den i Højriget og Cormyr. Monsayars ridderskab har lange alentavler og stolte skjoldmærker. De har en meget udviklet etikette og et hav af skrevne og uskrevne regler for social opførsel. Derfor har fremmede det gerne svært i Monsalyar. Siden tidernes morgen har Monsalyar æret løveguden Nobanion, der er rigets skytsgud. Mange mener, at han er en inkarnation af guden Lathander eller af Heironeous, og løven er i hvert fald Monsalyars ubestridte symbol.

Monsalyar har altid ligget i krig, som i den grad er en del af hverdagen. De har kæmpet mod Shoon-imperiet i Calimshan, mod Tharizdûns hærskarer, mod Ividor den Gale i Shanara, mod Amn og mod mange andre. Når de ikke slås med andre, slås de gerne indbyrdes. Dueller med dødelig udgang hører til dagens orden, for Monsalyars riddere er ærekære og glemmer aldrig en fornærmelse. Det kan føre til blodfejder, og de sidste år har riget været i borgerkrig, hvor forskellige fraktioner støttes af Amn, Santander og andre naboer.

Vigtigste steder

Albanara

Større handelsby ved en biflod til Velverdyva. Lever mest transithandlen på floden mellem Amn og Lopolla i vest, og Santander i syd. Har 12.500 indbyggere.

Anakron

De monsalyarske kongers gamle borg. Ligger syd for Koranon og udgør en verden for sig med hoffet i centrum. Det er en forfinet verden med ædle riddere, fagre møer, poetiske skjalde og verdensfjerne vismænd. Det et meget smukt sted med pragtfulde haver med rislende vand, romantiske ture til Segoviens Skove i syd og ridder- og skjaldedyster. Hoffet og den omkringliggende by har omkring 6.500 indbyggere.

Belratane

Monsalayrs gamle åndelige centrum. Her er templer til Nobanion og diverse andre guder, samt en lærd skole. Her er blandt andet en patriark til Rao. Hele byen er vist til lærdom, og der bor ikke mange, der ikke er knyttet til templerne og skolen. Byen er dog ikke nem at erobre og har flere gange været et af de få frie byer i riget. Har 5.500 indbyggere.

Calydon

Monsalyars eneste større havneby. Mens meget af handlen i landet foregår omkring Velverdyva og dens bifloder, er Calydon handelsporten for Koranon, Ganathos og resten af det sydlige Monsalyar. Har godt 6.500 indbyggere.

Caporna

En by, som tidligere har været stor. Det var dengang Shanara var på sin højde, og Velderdyva kunne besejles hele vejen fra Sethanon til Santander. Byen rummer mange minder om fordums storhed, og greverne af Caporna har aldrig glemt deres arv. Byen har i dag 10.100 indbyggere.

Garnathos

En anden stolt by i det sydlige Monsalyar. Den lever især af minedrift i de omkringliggende bakker, skovbrug i Segoviens skove og fåreavl. Har 7.200 indbyggere.

Hasturl

Mindre by ved landevejen mellem Koranon og Calydon. Udover sin betydning som gennemfartsby, er Hasturl også centrum for fåreavl og handel med uld. Har 4.500 indbyggere, men et stort opland.

Koranon

Monsalyas gamle kongeby. Her er Monsalyars konger siden tidernes morgen blevet kronet. Det er ikke Rigets største by, men er utvivlsomt den stolste. Har 15.500 indbyggere.

Lopolla

Rigets ubetinget største by, og stort set den eneste, der ikke regeres af lokale lensherrer. Den regeres af et byråd ledet af de førende købmænd og laugsformænd. Lopolla er blevet rig på at transportere varer til og fra Amn i vest, og Velderdyvas flodsystem og Santander i vest og syd. Som by minder den mere om byerne i Amn, end dem i resten af Monsalyar. Den vestlige nabos indflydelse er stor, ikke bare økonomisk, men også politisk. Udover købmænd, er byen også berømt for sine tyve. Har 29.800 faste indbyggere, men mange flere gennemrejse og på markedsdage.

Shanatar

En afsidesliggende by og egn i det nordlige Monsalyar. Mod vest ligger Shanatar-skoven og Shanatar-passet, mod nord Tusmørkesumpene. Shanatar har et størst opland og er berømt for at være Monsalyars bolværk mod nord. Herfra er kampen mod fremmedmagter ofte foregået, og byen er stærkt krigerisk. Shanatar har 9.400 indbyggere.

Tor Draken

En stærk fæstning ved kysten mellem Calydon og Santander. Siden gammelt tid har den været domineret af en orden af mystiske krigermunke. Ikke blot mestrer de våbenløs kamp til perfektion, men deres kontrol over sind og krop gør dem også til yndede rådgivere for de monsalyarske herskere. Onde tunger påstår, at de også fungerer som snigmordere.

Det monsalyarske samfund

Det monsalyarske samfund er helt og aldeles centreret omkring ridderne. Ære og tapperhed er ubetinget de egenskaber folk i Monsalyar sætter højest. En monsalyarsk ridder er stolt og vil altid forsvare sin egen, sin dames eller sin lensherres ære. De glemmer aldrig en fornærmelse, og blodfejder mellem slægter og deres tilhængere har siden tidernes morgen hørt til dagens orden i Monsalyar. Kun mod ydre fjender formår de at optræde samlet.

De monsalyarske riddere har nogle af Faerûns mest pyntede rustninger og klædedragter. De har utallige forsiringer og symboler, hver med deres betydning. Det samme har deres våben og kapper.

Monsalyarske mænd bærer gerne overskæg og sætter samme ære i det, som de nordiske dværge sætter i deres fuldskæg. Især store svungne overskæg er på mode, især da de tager en del år at udvikle og derfor også vidner om modenhed.

Kvinderne i Monsalyar er lige så stolte som mændene. Der findes kvinder som slås, og er respekterede for det, men overordnet lader kvinderne sig betjene af mændene. Unge riddere har typisk “deres hjertes udkårne” for hvem, han vil gøre alt. Der er intet erotisk i det, og kun kan sagteds være gift med en anden mand, eksempelvis en lensherre.

Kvinderne i Monsalyar er eksperter i flirt, forførelse og sigende blikke. De er særdeles modebevidste, og kan ting med lommetørklæder og vifter, som får andre til at måbe. De anses for nogle af de mest elegante i Faerûn.

Man skal dog ikke tage fejl – de er lige så krigeriske, ærekære og ambitiøse som mændene. Hvis de ikke selv råder den fysiske styrke, eller kan gå andre til at udføre det beskidte arbejde, begår de gerne snigmord. Gift er særligt populært, og Monsalyar har mange giftblandere, men også en dolk i ryggen er yndet. Hvert år forsvinder mange mennesker i Monsalyar.

Både mænd og kvinder er særdeles glade for hovedbeklædning, som er en videnskab for sig. Begge køn er meget glade for baretter, huer og bredskyggede hatte.

Monsalyars historie

I lange tider var Monsalyar underlagt Shoon-imperiet i Calimshan. Under Tharizdûns genkomst, stod dette riges hersker imidlertid uforvarende i den mørke guds tjeneste. De fromme og frie folk rejste sig til oprør, som imidlertid blev hårdt slået ned. Kun enkelte steder som Belratane forblev frie, men efterhånden blev folket samlet under Anakron, og smed Shoon-herskerens onde lakajer på porten.

Da Heironeous rejste Faerûns frie folk til den sidste storm på Helvede, deltog Anakron og hans riddere også. Anakron blev såret af guden Erythnul, og mistede et øje, men han kæmpede videre og drev pestgudinden Syrul på flugt. Næsten alle hans riddere gik under, men monsalyarne kæmpede heroisk og var med til at nedkæmpe Tharizdûns sorte garde af Drakonere.

Efter krigen blev Anakron Monsalyars første konge. I de efterfølgende århundreder var Monsalyar undertiden frit, til andre tider mere eller mindre underlagt Shoon-imperiet i Calimshan.

Tiden under Shanara

Det ændrede sig i DR693, da oeriderne i Shanara godt og grundigt besejrede Shoon-imperiet. Medegia havde oeriderne allerede underlagt sig, og nu vristede de også Monsalyar fra sønderlændingene. Monsalyar blev en del af Shanara, men nød udstrakt selvstændighed.

Da Ividor den Dødsløse i DR739 blev konge af Shanara begyndte tingene at ændre sig. I starten af hans regime nød Monsalyar stor økonomisk fremgang, men da Ividor blev gal og oprøret i Shanara bredte sig, brød også Monsalyar fri. Riget blev frit og selvstændigt og gik sine egne vegne.

Ividor den Gale

Borgerkrigen

Shoon-imperiet og Shanara er forlængst gået i opløsning, men de seneste år har Monsalyar været plaget af opløsning og borgerkrig. Den nuværende konge, Archimbold III, er gammel og svag, og først og fremmest har han ingen mandlig arving. Derimod har han to døtre, Dorothea, Elvira og Leonora, der er under indflydelse af hver deres fraktioner.

Der er stort set lige så mange fraktioner i Monsalyar, som der er riddere. De vigtigste er dog:

  • Amn-fraktionen. Ledes af de store købmænd i Lopolla og understøttes af de store amniske byer Crimmor og Athkatla. Mange frygter, at denne fraktion i sidste ende vil gøre Monsalyar helt eller delvist til en vasalstat under Amn.
  • Caporna og Albanara. De to grevskaber langs Velerdyva kæmper begge om tronen, og har ret beset lige stort (eller lidet) arvekrav på den. De understøttes i et eller andet omfang af købmændene i Santander og benytter i vid udstrækning lejesoldater fra Medegia.
  • Kongens fraktion. De kongetro og konservative kræfter har hovedbase omkring Anakron og Kornanon. De følger kongens bud og ønsker først og fremmest at bevare et frit Monsalyar uafhængigt af både Amn og Santander.
  • Shanatar. Folkene i det nordlige Monsalyar gør som sædvanlig, hvad der passer dem. De er en slags joker i spillet om Monsalyar.