Ninemeh

Stort gammelt rige i den sydvestlige del af Erythia. Det består af et centralt højland, hvor kongebyen Azus ligger. Omkring det ligger de forskellige satrapper med hovedstæderne Nahaf (Zirbat), Zarih (Siraf), Nari (Nari) og Kirmaw.
Riget har ofte oplevet kaotiske tider med krige og dynastiers kommen og gåen, men hver gang har løvetronen rejst sig igen. Ninemehs begyndelse fortaber sig i fortidens tåger. Det har altid ligget der, og vil altid ligge der – påstår vismændene i hvert fald. De lokale påstår, at det bortset fra Kemet er ældre end alle andre riger i Erythia. Vismændene eller seere er noget af det, Ninemeh er kendt for. Det samme er dets skønne kvinder, dets prægtige heste, dets mægtige løvejægere, dets snigmordere, dets elegance, dets gastronomi, dets udødelige krigere og meget meget andet.

Officielt navn: Ninameh-Imperiet
Hersker: Gaumata, kaldet Kongernes Konge
Største byer: Azus (kongebyen)
Befolkning: xxxx
Religion: Mazok (Ramor), løveguden Nobanion (Paladin), elefantguden Ganesh for trolddom, og Arahita (Aspira) for ungdom, kærlighed og dristighed. Fuglen Rok er ikke en gud, men æres enormt som tegn på genfødsel og af mytiske grunde.
Handelsvarer: Dadler, figner, vin, heste, keramik

Historie

Ereth-Akbe kom ned fra bjergene. Da talte guden Mazok til ham ved den hellige ild. Skab et rige, som aldrig vil forgå. Som kan blive tilintetgjort, men som min ild evindeligt vil genopstå. Det gjorde Ereth-Akbe. Han grundlagde Azus og samlede de vældige vidder til Ninameh.

Således begynder fortællingen ifølge legenderne om Ereth-Akbe, Ninemehs første Kongernes Konge. Det skete på Ramors befaling, og ildguden har siden været æret i Ninemeh. Særlig berømt er måden, man begraver de døde. De lægges på en klippetop, og deres rester fortæres af vind og vejr og himlens fugle, før de tilslut føres bort i vinden. Mens Højriget hylder Erebius, og Kemet hylder Kronon, så hylder Ninameh Ramor, som de kalder Mazok. Og kongebyen Azuz indtager samme position i Ninemeh, som Ptah gør i Kemet, og Tamon gør det i Højriget.

Der har gennem tiden været mange magtkampe mellem Kongernes Konge og særlige separatistiske kræfter. Og undertiden er konge blevet væltet, eller myrdet, men består riget og har stort set samme udstrækning som på Ereth-Akbes tid.

Samfundet

Kongernes Konge har fire konger under sig – Nordens, Vestens, Sydens og Østens Konge. Der er dog også vicekonger (såkaldte satrapper) indsat i de forskellige dele af riget. Der er tempelpræster, mægtige rigmænd og så er der snigmordere.

Snigmord er udbredte i Ninameh. De fleste sker med gift, andre med snigmordere, og atter andre med giftslanger, magiske væsener og så videre. Folk i Ninameh er sande mestre i snigmord. De er også berømte for deres flyvende tæpper, og i det hele for på magiens forunderlige anvendelsesmuligheder. I velhavende hjem kan man være omgivet af åndetjenere, der serverer for en, eller kurtiserer, og kan man nu være sikker på, at den smukke danserinde ikke er en illusion?

På den ene side er samfundet temmelig stift, konservativt og klasseopdelt; på den anden side værdsætter man også vovemod og dristighed.

Religion

Store religiøse optog og offentlige ofringer er en del af Ninemehs religiøse liv. Til Mazok, Nobanion, Ganesh, fuglen Rok og kærlighedsgudinden Arahita, som også er særdeles populær på landet, hvor hun også er frugtbarhedsgudinde. Hvad der forener disse guddomme er evnen til at genopstå. I templerne brænder der altid en hellig ild, og der høres bønner natten lang. I Ninemeh er religion ikke en privat sag, men offentlig. Præsterne har i reglen dog ikke samme magt, som eksempelvis patriarkerne i Østen. Til gengæld er de heller ikke filtret ind i det politiske spil.

Steder

Azus

Kongebyen i Ninemehs centrale højland. Et prægtigt sted med gyldne paladser og haver. Her har løvetronen angiveligt stået siden Ereth-Akbes tid. Det er også her Kongernes Konges udødelige holder til, og her han har sit fantastiske harem.

De Udødelige

En hellig krigerorden grundlagt af Ereth-Akbe. Den rekrutteres fra forældreløse, men mange forældre sender også deres sømmer til ordenen. Mange falder fra undervejs, andre bukker under, men det er en af Erythias mest berømte krigerordener. De kæmper med lange snoede sværd, som de kan gøre det mest umulige med. Der er mange fortællinger om ordenen – magiske ritualer, at de går i en konstant opiumsrus osv. Sikkert er det dog, at de bærer jernmasker og aldrig taler med udenforstående.