Avernus er den øverste kredse i Helvede, og den som er i størst fare for at blive angrebet af dæmoner. Det er således en slagmark i Blodkrigen, og legioner af djævle marcherer over dens sletter, konstant beredte på at slå dæmonhorderne tilbage, der kommer hertil via floden Styx. Avernus regeres af den frafaldne engel Zariel.

Geografi

Avernus er den største kreds i Helvede – en helvedets landskab med floder af lava, nøgne bakker og lave, klippebjerge, så langt øjet rækker. At bestige bjergene eller bevæge sig for hurtigt er mildest talt uforsigtigt, eftersom vulkansten, kvarts and andre krystaller stikker ud fra det takkede land, og skærer klæder og flænser kød. Allevegne er der klipper og kampesten, nogle af hvilke ligner forpinte ansigter og menneskeformer, og landskabet er ekstremt farligt og svært at forcere. Brokker dækker de store askesletter på Avernus, med boblende tjæregruber, kviksand, lavasøer og saltbanker fra de fordømtes tårer.

Ildkugler farer over Avernus mørke himmel, tilsyneladende tilfældigt, falder til den forbrændte jord og efterlader rygende kratere og brændte lig i deres kølvand. Rejsende skal finde ly, såsom en bygning eller en hule, medmindre de vil rammes. Den syreholdige luft er fyldt med pimpsten og vulkansk aske og er fyld med sværme af fluer. Red og sorte skyer med orange flammer farer over himlen, men er hverken sol eller stjerner, kun et konstant blodrødt lys.

Blod er Avernus’ ledemotiv: Flodfloden gennemstrømmer landet og mange bifloder strømmer hertil, blod fra millioner af slag. Stort set hele Avernus er gennemvædet af blod og dækket af knogler, både fra djævle eller dæmoner.

Floden Styx løber gennem Avernus med en række bifloder og vandfald.

Styre

Avernus er indgangen til Helvede og det mest besøgte af De Ni Helveder. Fordømte sjæle kommer til Avernus, før de når de øvrige kredse i Helvede og er således besøgt af tjenere for andre ærkedjævle, såsom barbazus, der indsamler de fortabte, eller imper og spinagon sendebude.

Som buffer mellem Helvede og Abyssen, er Avernus utrolig farlig, selv uden naturlige farer, for hære af baatezu træner her til kamp. Kredsen havde engang mange byer og citadeller, har århundreders Blodkrig hærget den.

Lederen af Avernus er den frafaldne engel Zariel, der dvæler i et et stort basalt-citadel. Hun har erstattet de tidligere herskere Geryon og Bel.

Handel

Det berømte materiale Baator-grønstål findes kun på Avernus. De hentes fra dybe skakter i store miner. Det bruges til at fremstille stålvåben, der er hårdere, skarpere og lettere end andre materialer.

Historie

Avernus blev engang regeret af Tiamat, som var tro mod Asmodeus. Hun skulle forhindre andre djæle i at blive en trussel, men hun klarede sig så dårligt, at Asmodeus fratog hende embedet. Han straffede hende dog ikke, og satte hende endda til at bevogte porten til Dis. Avernus blev dernæst regeret af Zariel, indtil hun blev forrådt af Bel, en pit fiend general i Blodkrigene (og ikke en ad De Mørke Otte). Han var herre i 1372 DR og siges at have fanget Zariel dybt under Broncecitadellet og drænet hendes for hendes kraft.

Under Bels styre, bød Asmodeus i hemmelighed Tiamat om at yde bistand til Bel, og spillede på den vis Bel og Tiamat ud mod hinanden. Noget senere mistede Bel Asmodeus’ tillid, især fordi han ikke formåede at hindre dæmoninvasioner af Avernus. Zariel genvandt sin titel, og Bel blev degraderet. Han blev tvunget til at tjene Zeriel som rådgiver.

Før Zariels andet herredømme var Avernus kendt som en rig og civiliseret kreds af byer og handel. Blodkrigen forvandlede kredsen til en forladt ødemark, hvis eneste funktion er militær.

Steder

• Broncecitadellet. En enorm fæstningsby, der strækker dig mange mil og er omgivet af tolv hårdt forsvarede mure. Den rummer hundredtusindvis af mindre djævle og krigsmaskiner. Den udbygges konstant. Zariel regerer her.
• Den Store Avernus-vej. En massiv vej, der bruges til at transporte store hære i kamp.
• Kraniesøjlen. Et trofæ for dem, der er dræbt i Blodkrigen. Den strækker sig mere end 1.5 kilometer, og er tæt på indgagen til Dis.

Zariel

Zariel var engang en engel, der kæmpede vildt i Blodkrigen mod dæmonerne. På et tidspunkt blev hun fanget i Helvede, hvor Asmodeus forførte hende, og tilslut blev hun ærkedjævel og hersker af Avernus.