Malbolge

Glasya, Asmodeus' datter
Glasya, Asmodeous’ datter

Malbolge er den sjette kreds i Helvede. Den regeres af Asmodeus’ datter, Glasya. Kredsen er Helvedets fængsel, hvor djævle som dømmes for at bryde loven, undergår årevis af pine under opsyn af Glasya. Det er en af de mest ugæstfri kredse i Helvede.

Malbolge er en lang skråning, som om det var en bjergside. Kampesten og brokker falder ned fra højderne i dødelige og overdøvende jordskred, og indbyggerne lever derfor i store huler i bjergsiden eller i fæstninger. Tidligere var her mange fæstninger af bronce, men de forfaldt.

Nogle steder er dog skærmet mod klippeskredene af bygninger, undertiden rejst på adamantit-søjler, der stikker ind i bjerget, således at de kan modstå skred, selv om stadig ryster. Her er bure med dømte djævle, der typisk hejses ned mellem platformene, således at de rammes af skredene, hvilet er smertefuldt, men ikke dødeligt. Grave med tag gør indbyggerne i stand til at rejse mellem de forskellige steder, selv om det stadig er farligt.

Geografi

Malborge er formentlig det hårdeste sted i Helvede. Den skrå kreds er vanskelig at passere, og man kan bevæge sig med halv fart (hvis man er trænet i bjergvandring) og en fjerdel af farten, hvis man ikke er. Hele kredsen består af en skråning der hælder fra 10-15 grader og op til 75 grader. Der er intet naturligt horisontalt plan, hvilet gør det vanskeligt at hvile eller bygge, og bringer konstant en i fare for at falde fra 3 til 3000 meter. De fleste baatezu klarer dette, fordi de kan teleportere sig – det kan de fleste rejsende ikke.

De som vil bestige Malbolge skal også klare de spidse kampesten, der ryger ned, og undertiden styrter hele dele af kredsen i afgrunden. Hvert 10. minut er der 1 ud af 5 risiko for, at en kampesten tilfældigt vil slå ned, og hver time er der en lignende risiko for et egentligt klippeskred. Blandt kampestenene på Malbolge er der store “øer af sten”, som er mere stabile. Selv disse er dog ikke fæstnet til bjerget selv.

Malborge har noget der minder om et underlag, men herfra rejser sig spidse skærver af obsidian, kendt som “Knive”, monolitter der læner sig mod hinanden og danner korridorer. Himlen ovenover koger af giftige farver og afgiver syreregn.

Steder

  • The Birthing Pits. Pestbefængte søer i høje, som de fleste fordømte sjæle vandrer til det humske vand. Djævle skubber dem ned i den fæle væske, fyldt med maddiker og snappende munde. Timer senere, kravler lemurer ud og drypper ned ad siden, hvorefter de vandrer hvileløst rundt i kredsen. De fleste af gruberne er dækket af skove, men de mest bemærkelsesværdige er i centret af kredsen.
  • Glasyas Citadel. Understøttet af solide, men tilsyneladende sprækkede søjler, og under det er en labyrint af celler og torturkamre, hvor Glasya piner dem, der har forarget hende.
  • The Garden of Delights. En indelukket have nær midten af Ossiea, omgivet af mure af kranier. Det er et smukt sted fyldt med planter fra mange verdener. Blomsterduften og hvisken fra succubi beroliger gæster, og beroliger dem. Her er ingen farlig fauna eller flora, og stedet er en oase midt i Helvede. Det eksisterer for at berolige Malborges ofre, således at torturen føles endnu værre, når den genoptages.
  • The Hag Countess’ Stronghold. Malagards citadel, da hun regerede Malbolge. Fæstingen er hjertet i en stor kampesten, der ryger ned ad bjergsiden i en bane ukendt for alle. Dette sære sted sikrer et stort antal sjæle til Helvede. Her er tre night hags og mange annises, green hags og medusaer, såvel som en stal fuld af mareridt.
  • The Hair Forest, også kendt som Sukkenes Skov, er en tæt, kroget skov af sorte, skællede og ildelugtende hår fra the Hag Countess, fæstnet i flager af hvid jord. Glasy abrugder dem både til at gemme sine skatte og sine hemmeligheder, og her isoleres fanger. Når hun er træt af en fange, spiddes de på grene og rådner i årtier. Det menes, at træer holder ofrene i lovet ved at pumpe livgivende safter ind i dem, mens de fortærer deres sjæle.
  • The Hag’s Innards. En række korridorer skabt af Malagards indvolde. Hendes kadaver dvæler stadig under Malbolge, og giver stedet et kødagtigt ydre, selv om det er hårdt som sten. Ikke-djævle i korridorer behandles som ufordøjet mad og udsættes undertiden for skyer af syre, mens kamrene er relativt normal og udhugget af den maddike-rige jord.
  • Galdesøerne. En samling pestbefængte damme, der frembringer forskellige stærke gifte, som Glasya putter på flaske og sælger i mange verdener. Giftife dampe stiger op fra søerne, og hele området er fyldt med gift.
  • Maggoth Thyg. En hule, hvis vægge udsender et gråligt lys. Indgangen blokeres ofte af faldende kampesten, men genåbnes altid. Djævle som er sendt derhen for at undersøge det, vender aldrig tilbage, og fra hulerne høres frygtelige skrig.
  • Ossiea. Glasya fæstningspalads, en hvid overdådig bygning med barok ornamentering. Ser ud til at være bygget af sten, men er i virkeligheden Malagards forvredne kranium. Paladset står ved randen af Sukkenes Skov over The Garden of Delights. Her er erotiske statuer og ildevarslende skulpturer, omslynget af giftplanter og fyldt med dyster musik. Nedenunder en en lang korridor, der i virkeligheden er Malagards strube, og hvis lyserøde vægge stadig bevæger sig, som om hun ånder.
  • Slag, The Final Fordtress. Den sidste af de store broncefæstninger fra Moloks tid. Det er en stor, halvt smeltet bygning med gallerier med hundredvis af væsener dryppet i flydende guld, så Moloks kunne betragte deres dødsstund. Glasya lod bygningen stå.
  • The Ten Towers. Krogede elfenbensspir, der engang var Malagards fingre. De er udhulet, og er vagtposter for de erinyer, der vogter over Malbolge. Det første tårn er dog Smertens Tårn, hvor Glasya opbevarer fanger. Jo højere op i tårnet man komme, des værre bliver straffene. De mindre etager rummer mindre fjender, herunder mange eventyrere, mens det øverste kammer rummer loyalister og sykofanter, der forblev tro mod the Hag Countess.

Historie

Malbolge har haft mange herrer, som hver har præget kredsen. Det siges, at Malbolge engang var en stor og smuk have. Derpå kom Asmodeus’ oprør og krig, der omformede riget. Tilslut gav Asmodeous kredsen til Lucifer, men tog det fra ham igen, da han i hemmelighed fik et barn. Derefter gav Asmodeus kredsen til Baalzebul, en falden engel, som tak for ukendte tjenester; men han gav også kredsen til Molok, der havde gjort sig fortjente i krigene mod dæmoner. Således regerede Baalzebul og Molok sammen Malbolge.

Malbolge var dengang fyldt med lemurer, nupperibos og hornede djævle, som blev torturet og lemlæstet. Mindst to ud af fem af djævlene manglede dengang lemmer, og terrorregimet gjorde ikke Malbolge til et velordnet sted, og djævle ledet af cornugons plyndrede stedet.

For at holde ham i skak, gik Baalzebul konstant Molok til at være på farten, og han hav ham ærkedjævlen Lilith som mage for at pacificere ham. Asmodeous’ plan var naturligvis også at spille de to djævle ud mod hinanden, men efterhånden blev regimet sammen. det begyndte, da Molok tog the night hag Malagard som rådgiver og andenhustru. Asmodeus’ datter, Glasya, havde selv fået udkig på Malbolge og udtænkt en revolte mod ham, der også omfattede Malagard. Hun havde til gengæld en affære med Moloks ærkerival Geryon, som hun lokkede med løfter om at blive herre over Helvede. På snedig vis fik hun også Molok til at rejse sig mod Asmodeus.

Med hjælp fra Geryon fik Asmodeous dog besejret Molok og Baalzebul, og Malagard forræderi mod Molok havde båret frugt. Asmodeus fratog Molok hans herredømme over Malbolge. Hvad der blev af Molok vides ikke. Nogle siger han undslap til andre verdener via en portal. Andre, at han blev forvist til Toril. Ifølge nogle var det Asmodeous, der dømte ham, mens andre mener, Asmodeus lod Malagard dømme. Baalzebul blev også fjernet, for forbandet. Malagard herskede nu over Malbolge. Efter århundreder samlede Molok en stor hær af djævle og forskellige uhyrer for at genvinde Malbolge, men mistede Corbinets Sten, der kunne bringe han tilbage til Helvede, og blev fanget.

Malagard havde lært at frygte Asmodeus og holdt sig ude af Helvedets interne politik, men uf uklare grunde faldt hun alligevel. Nogle siger, hun mistede tilliden fra Asmodeus, som dræbte hende. Andre, at det var Asmodeus’ datter Glasya, der stødte hende fra magten. Under alle omstændigheder fik Malagard en bizar død. En morgen faldt Malagard pludselig om på gulvet og skreg af smerte. Jorden begyndte at svulme, og hun blev opslugt af Malbolge. Hendes kranium svulmede til et citadel, hendes knogler bøjede sig og rev sig løs fra kødet, og hele kroppen flækkede og udsendte giftige dunster over hele kredsen. Hendes ribben blev til bjergene, hendes fingerben blev til hvide tårne. Hun sank ned i jorden og dannede en labyrint af snoede tunneler, og hendes organer blev til søer af galde. Hendes grå hår blev til vederstyggelige træer, og hendes tænder blev til depoter af elfenben. Malagard skreg længe efter, hun skulle være død.

Det er uvist, hvorfor Asmodeus lod Malagard dræbe og overdrog Malborge til Glasya, men hans plan har formentlig været længe undervejs. Eller hvorfor han erstattede den loyale Geryond med hans hustrus morder Levistus. Men måske gav Asmodeous Malborge til Glasya som straf, på grund af hendes mange intriger. På den måde blev hun faktisk fange i Malbolge.

Om under omstændigheder var både Glasya og Asmodeous hurtige til at udnytte det tomrum, der var opstået i Helvede, og Glasya pinte i årtier, de som var blevet loyale mod Malagard. Hun udviste stor opfindsomhed i indretningen af sit nye hjem, blandt andet ved at bruge Malagards kadaver til sin egen fæstning, og til vagttårne og torturkamre. Og hun skabte The Garden of Delights.