Stygia er den femte kreds i Helvedes og regeres af Levistus. Ligesom dets herre er en mærkelig del af hierarkiet i Helvede, har Stygia ingen specifik funktion. I stedet er det et utæmmet hav, grufuldt koldt og udfordrende. Det er opkaldt efter floden Styx, der gennemstrømmer det.

Stygia kan bedst beskrives som et frossent ocean, en grav af endeløs, dystre vande og uforudsigelige strømme med knusende og ubegribelige isflager og isbjerge. Det er et rige, hvor is og kulde regerer, mens ild og varme formindskes (selv fra magiske genstande og spells); selv lysmagi påvirkes og tager et blødt, gråligt skær. Hele kredsen er dækket af et tykt lag pakis, op til næsten 5 km, men giver mange steder plads til åbent vand, og selv i selv i Stygia strømmer floden Styx.

Floden snor sig gennem Stygia som en slange. Hvor floden møder havet, er flodens fordærvede vande tydeligt forskellige.

Udover den bitre kulde og floden Styx, er Stygia præget af den bitre, blodige list fra dets herre, Levistus. Stygi er et sted, der fjerner kærlighed og medlidenhed, fortærer sorg, og – i det mindst undertiden – vækker en uimodståelig sult, og underspringer springer gejsere frem.

Civilisationen er begrænset til de isflager, der er store nok til at rumme byer og fæstninger, og det meste samler sig om bredderne af Styx. Flere dele af Stygia er forbundet med broer af støbejern, der strækker sig mod himlen, for at komme ned igen, nogle tusinde fod senere. Sådanne broer er dækket af frosne alger og slim, de skælver når man går på dem, og er så glatte, at de som går på dem, risikerer at falde i havet eller isen.

For hver godt 10 mil langs bredder af Styx er fæstninger med vagttårne. Herinde er er dystre labyrinter af gange, og besøgende udspørges om deres formål og ejendele, udspørges og ydmyges, og tvunget til at betale en adgangsbillet på 500 gp i mønter, ædelstene, magiske genstande eller lignende.

Geografi

Stygia består af mange højdedrag og dale. Her er højde bjerge af is og fossen klippe. Der er også lange snoede klippeafgrunde og hængende dale, og selv nogle få vulkanske sprækker i bjergene. Det går det svært at forcere kredsen uden magi såsom spider climb. Selv om her er ufrugtbrt og terrænet er råt, er Stygia rig på naturlig rigdom. Bruddene i bjergene rummer mange af de byggesten, der benyttes i Helvede, såsom granit, basalt, marmor og selv kalk, såvel som rubiner, beryler og turkis. Ligeledes er der mange metalårer.

Mod midten af Stygia ersattes bjergene af en umådelig saltsump, der dækker meget af kredsen. Men selv den er frossen. I umindelige tider har bittesmå arktiske planter og mosser slået rod i Stygias tykke is, og sender ranker ned for at samle næring, og årtusinders forrådnelse af disse planter, har skabt kolde sumpe på toppen af pakisen. De områder med mest sump er de mest beboelige, og også her hvor kredsen er varmest – og man risikerer at fald gennem isen.

Stygias frosne hvide landskab, står i kontrast til det sorte hav og til Styx. Her er ineg sol, kun en grå himmel fyldt med sorte skyer, og et landskab af evigt tusmørke og de lange skygger fra isbjergene. Men kredsen oplyses næsten konstant af lynglimt, selv om man kun kan se godt 55 meter væk. Elektriske storme er almindelige i Stygia, og efter hvert lyn kommer torden og skaber et stadigt drøn, der gjalder genne issletterne. Andet bemærkelsesværdigt er de de skydende stjerner af rygende is, der undertiden falder fra toppene og kastes ned i sumpen.

Kulde

Kulden i Stygia er et overnaturligt fænomen. Eksempelvis er er kold is, sære hvide flammer, der er frygteligt frysende at røre. De brænder på klippetinder i nogen tid, efter at lynet er slået ned. Stygia er også kilde til “Stygisk is”, en særlig form for is, indgydet med kredsens sjælløse ondsab og floden Styx. Denne sorte substans er fyldt med en tynd blegblå tåge og er koldere end almindelig is (selv om den stadig smelter omkring 4,4 grader), og smelter til giftige dampe. Det farlige ved denne is er, hvad den gør ved sindet. De som kommer i kontakt med den, får langsomt frosset deres erindring. Og på under et minut kan de ende som en wraith.

Historie

Førhen blev Stygia regeret af ærkedjævlen Geryon. Efter Levistus dræbte Asmodeus’ mage Bensozia, blev han fængslet i isen i århundreder, indtil Asmodeus satte Geryon fra magten og overdrog kontrollen over Stygia til Levistus. Men Asmodeus frigav ikke Levistus. I stedet beordrede han, at Levitus skal tilbyde flugt og sikkerhed til desperate individer. Derfor blev Levistus ekspert i at indgå handler med dømte forbrydere.