Rollespil 28. maj 2014 hos David
Christian (DM), David (Gryn), Jakob (Zenya), Klaus (Fiore), Marianne (Faye)
Efter drabet på tjenestepigen og kongens forsvinden, trækker heltene sig tilbage til Den Glade Gris for at behandle deres traumer. De overnatter på kroen og bliver tidligt om morgen ledt tilbage til citadellet. Her møder de – igen – de fire rådsmedlemmer:
Lady Kex
Lord Biron
Baron Vlegh
Lord Elay
Kaptajn Farenkiel bliver kaldt ind for at aflægge rapport. Til heltenes overraskelse virker det som om, han er under bevogtning, og da Faye får mental kontakt med ham, bekræfter han, at han er taget i forvaring. Farenkiel fortæller heltene og rådsmedlemmerne, at indtrængerne, der slog tjenestepigen ihjel og som tilsyneladende har kidnappet kongen, kom ind gennem latrinet i fangehullets kælder. Præcis den indgang som heltene tidligere har advaret imod, og som også blev nævnt i det brev, der desværre var blevet opsnappet. Snigmorderne slog to fangevogtere ihjel, kravlede op på taget og derfra videre op ad tårnmuren til kongens gemakker. Derefter er der ingen spor.
Efter at have aflagt rapport, bliver kaptajnen ført bort.
Lord Elay er helt urimeligt kritisk (!) over for, at heltene ikke straks da de ankom til byen opsøgte Farenkiel og fortalte ham om latrinet. Men han var jo ikke i tjeneste og var gået hjem. Rådet pålægger heltene opgaven at opspore prins Arthur, da han – hvis kongen ikke dukker op – jo er den retmæssige arving til tronen. Andre vil angiveligt eftersøge kongen, mens heltene søger Arthur.
Tilbage på kroen rådslår gruppen på deres værelse, og opdager undervejs, at en af tjenestepigerne er blevet betalt for at udspionere dem. Efter moderat psykisk pres afslører hun, at det er XXX , ham der fulgte heltene frem og tilbage fra Den Glade Gris til citadellet, der har betalt hende.
Gruppen må aflevere deres signetringe, der ellers identificerer dem som kongens sheriffer, men får til gengæld 100 gp til rejseudgifter. Målet er at opsøge Kong Leon, Guineveres far, da han muligvis ved noget om parrets lokation.
Heltene drager afsted og den første nat går uden problemer. Gruppen fravælger at tage til Blackstone og rider venstre om byen (jeg ved ikke om det er øst eller vest for byen, men man ved jo alligevel aldrig med øst og vest…)
Den anden nat bliver lejren stormet af ti lizardmen, men de bliver forholdsvist hurtigt nedkæmpet med blandt andet Thunderwave og Hunger of Hadar. Om morgen drager gruppen ind i marsken nord for skoven.