Puttes død og Gords lider

Rollespil 24. marts 2025
Christian (GM), David (Gord), Jakob (Zenya), Klaus (Fiore), Marianne (Faye),

Heltene begiver sig gennem skovene mod den lysning, hvor Denethors hær er ved at få bygget sine belejringsmaskiner. Gord spejder i forvejen sammen med sin elskede hornugle Putte. Pludselig affyres en række pile, og Putte styrter til jorden – død! Men heldigvis er det en familiar og kommer snart igen.

Heltene søger efter de skjulte fjender, men kan ikke finde dem. I stedet vælger de en anden taktik. Faye og Fiore maskerer sig med illusioner (bl.a. Hat of Disguise) som soldater, og fører en bundet Zenya imellem sig som fange.

Da sker der imidlertid noget højst uventet og ubehageligt. Sidste gang fandt Gord en ring, som han mener er en illusionsring. Og det er det også – men da han tager den på, bliver han stærkt liderlig! Og det går ud over Zeynya. Gord smider bukserne, hiver kalorius frem og prøver at forgribe sig på den bundne kvinde.

Men han kan tro nej! Faye forsøger at ophæve forbandelsen, og Zenya får vristet sig fri af sine bånd og stikker ham en, nej to, næsestyvere!  Så kan han lære det, og hun insisterer på, at han fremover skal gå foran hende. Den flove og uforløste Gord smider ringen ud i skoven.

Heltene fortsætter gennem skovene, men falder i et baghold. En række soldater ligger i skjul i buskadset, og for at flygte udtænker heltene en snedig plan: Fiore skal kaste et mørke, som kun han og Zenya kan se igennem, og så vil Faeye kaste Rope Trick, så heltene kan slippe væk.

Men!  En af Denethors troldmænd får omgjort besværgelsen (Darkness), så heltene må kæmpe. Fiore gemmer sig bag et træ, mens en usynlig snigmorder overfalder Faye og næsten tager livet af hende; men Zenya lægger sine hænder på hende, så hun modtager naturens liv og varme. Dernæst kvitterer hun ved at sende en gevaldig Fireball ind blandt fjenderne.

Tilbage er kun troldmanden, en præst, snigmorderen (som nu er blevet synlig) og et par soldater. Troldmanden forsøger at sende en Fireball i hovedet på heltene, men Faye negerer den. Til gengæld bliver hun fanget af Hold Person fra præsten.

Men selv uden Faye er kampen så godt som afgjort. Zenya tager troldmanden ud, og hun og Gord gør i fællesskab kål på snigmorderen, mens Fiore gør det af med præsten. Fjenden bliver tilintetgjort, og kun en soldat overlever, som heltene dog gør kort proces med, efter de har tappet ham for oplysninger. Endnu en storslået sejr for Den Sorte Drages Kompagni.

Planen er at storme lysningen og gøre det af med belejringsmaskinerne, og især de ingeniører der står for dem.

Næste spillegang er torsdag den 24. april.