22. april 2025 hos Nils
DM (Jakob), Arraw (Andrea), Mad Mordogan (Nils), Seraphina (Mark), Valentina (Marie); Lukas Falke (Asger) var fraværende

Klosteret Bel Vigor

Jeg nød det gode vejr på vejen nordpå mod Marshant, da jeg stødte på en lille gruppe mennesker. De præsenterede sig. Seraphina, en smuk lyshåret kvinde med helt klart noget magisk over sig. To krigere, en ung rødhåret kvinde, Valeria, og en stor, men ret stille mand, Lukas Falke. Jeg fandt senere ud af, at han stadig var ved at komme sig over en tidligere kamp. Den sidste kaldte sig Mad Mordigan (som også gik under navnet, Bilbo). De fortalte hvordan deres lille hittebarn var kommet til dem. Det var en pige, jeg fik lov at holde hende lidt, og som de fleste børn reagerede hun positivt på mig. De var på vej mod Bel Vigor, et kloster i nærheden, og efter kort at have set hinanden an slog vi følge.

Bel Vigor, et befæstet kloster, berømt for deres æblevin, knejsede ud over havet. Dedikeret til Rao, den største af de Oeridiske guder. Vi gik ad den snoede vej mod klosteret, næsten overvældet af duften fra de blomstrende æbletræer.

Tre munke stod i skyggen af et æbletræ, den ene, Berogan, bød os velkommen til Bel Vigor. Vi kunne både finde mad, drikke og en seng her, men han understregede, at det var forbudt at trække våben under ens besøg.

Han henviste os til spisesalen, men småsludrede lidt om hvor vi kom fra og var på vej hen. Vi takkede ja til den tilbudte hjælp med hittebarnet fra en køkkenpige. Inden vi rigtigt fik gjort os det behageligt, blev vi spurgt, om vi kunne hjælpe med at finde en Melvin, en omrejsende munk som tilsyneladende var forsvundet fra sin celle. Gruppen fattedes penge og der var noget at tjene her, så det bliver et hurtigt ja.

Vi gik mod den munkecelle som Melvin boede i. Han havde boet i den ved tidligere besøg og havde denne gang specifikt bedt om at få denne celle. Det var en sparsomt indrettet celle, men der var mange bøger, bl.a. om landbrug. I stakken med bøger lå Mordenkainen, som var en kendt skrift om trylleformularer og magi.

I nogle tilføjede noter i bogen stod der forklaret om Glæden ved Ekstra-dimensionelle Rum, og noget om et Scepter. Det viste sig at ordet ”Scepter” åbnede en magisk dobbeltdørhvælving. Seraphina greb Mordekainen og lagde den i sin taske hvorpå vi alle gik gennem døråbningen.

På den anden side mødte vi den forsvundne Melvin. Han hilste på os med et ”Vær hilset”, han så træt og forhutlet ud. Han fortalte, at han havde forsøgt at komme ud, men at kodeordet ikke havde virket. Vi spurgte lidt til stedet, men han virkede konfus og mumlede, at det var ”en skattekiste af hemmeligheder” og ”Festandias hemmelige bolig”. Han fortalte at han var træt og bare ville ud. Med en lille bylt (så den ud til at bevæge sig?) i favnen gik han gennem døråbningen. Inden vi havde afgjort om vi burde følge med ham, vores opgave var trods alt at finde ham, lød der et højt ”klonk” og døren forsvandt. Uanset hvor mange gange eller på hvilken måde vi sagde ordet ”Scepter” kom døren ikke tilbage.

Så stod vi der. Der var ikke så meget andet at gøre end at udforske området.

Der var nogle lange gange og nogle døre, vi åbnede dem en for en.

1. Den første ud til et smukt arboret med høje smukke træer. Hvælvet loft og to store lysende lamper kronede rummet. Tæt parfumeret duft fra de blomstrende planter. Valeria spottede to små men dragelignende orange væsner i hver deres trætop. Vi bakkede forsigtigt ud igen.
2. Næste dør åbnede op til en slags spisestue, med et stort veldækket bord omkranset af seks højrøde fløjlsstole. En syvende stol stod malplaceret i hjørnet. Valeria stjal noget af sølvtøjet. Stolen i hjørnet angreb os, men det lykkedes os at besejre den.
3. Derefter kom vi til et køkkenlignende rum. Stort jernkomfur langs den ene væg, potter og pander hang på væggene – det hele var påfaldende pænt og rent. Midt på et bord stod der to homonculi, de præsenterer sig som Kommen og Koriander og spørger om de kan hjælpe os med noget, de tilbød nærmest alt indenfor rengøring, madlavning og tøjrens. De andre ville gerne have lidt at spise. Mad Mordigan spiste først, Valeria, Lucas og Seraphina fulgte hurtigt efter. Mens de to serverede maden, forklarede Seraphina stilfærdigt os andre om homonculi. De er skabt af troldmænd, som kun kan fremmane én ad gangen, så det er sjældent man ser flere på én gang. Når troldmanden dør, forsvinder evt. fremmanet homonculus.

Under måltidet småsludrede vi med de to husalfer, som virkede meget hjælpsomme. Seraphina spurgte, hvem de hørte til Kommen og Koriander svarede henholdsvis Festandia og Freyot. De kendte ikke til de troldmænds indbyrdes relation, og det var meget længe siden de havde set dem, eller nogen andre, altså bortset fra Melvin, som næsten lige havde været her. Der stod otte mindre foderskåle i hjørnet. De var til kattene, hvilket ifølge de to også var derfor en del af dørene skulle stå på klem. Og så nævnte de en imp, som også havde hørt til stedet, men som de sidst havde set sammen med Melvin. Det var her, det gik op for os, at den lille bylt vi så Melvin med, nok havde bevæget sig – det var nok den imp.

De to fortalte os at de væsner vi så i arboretet var pseudo-drager, de var ikke direkte farlige, men de var drilagtige af natur og var berygtede for bl.a. at stjæle folks ting. Vi besluttede os for ikke at opsøge dem, hvis det kunne undgås.

Kommen og Koriander kom ikke så meget udenfor køkkenet og vidste ikke om der var farlige områder her, men inden vi gik fortalte de advarende, at de mange gange havde fået besked om, at man under ingen omstændigheder måtte røre de bøger, der kun havde ét bogstav på.

• Næste var et lille kamptræningslokale, oplyst af et blåt lys fra hvad der lignede et nordvendt vindue. Gulv, vægge og træningsdukke er tydeligt afsvedne. Der var en menneskelignende træningsdukke midt i lokalet, og stativer med stave og dolke. I hjørnet stod en kost og fejede af sig selv. Valeria og Mad Mordigan stjal et par dolke og en stav.
• Næste dør åbnede op til en slags terrasse, men i stedet for en udsigt over et landskab, var der magiske hvirvlende tåger. Intet at se, så vi gik hurtigt ud igen.
• Vi kom ind i et bibliotekslignende rum. Store reoler med bøger fra gulv til loft og flere af de højrøde fløjlsstole rundt omkring. En reol væltede ned over Mad Mordigan. Bøgerne fløj ud af reolen og samlede sig til et stort monster som angreb os. Alle gik straks til modangreb, men det var Mad Mordigans shortsword, der gav monsteret dødsstødet.

Efter kampen fandt vi tid til at undersøge lokalet. Der var et stort bord med en høj stak bøger om plan-rejser, planter, historie mv. Valeria stjal en smukt udsmykket brevåbner. Der lå også en stor sort bog med kun et bogstav – et stort forgyldt ”R”.

• Det næste mindede om et arbejdsværelse, foruden den bugnende store bogreol var der bøger overalt også på de højrøde fløjlsstole. Der var også en miavende kat, som Valeria straks aede.

Der var tre malerier på væggene, en grøn drage over en fyrretræslund, en flyvende pegasus og en enhjørning der står fredeligt i en lund. De mange bøger viste sig at være skrevet at Festandia, der var en lang række erindringsbøger, hvoraf det fremgik, at Festandia var en mægtig troldmand og præst. Seraphina fandt en bog som aktiverede en reol, der kørte til siden og afslørede en nedadgående trappe bagved. Hun læste sig frem til, at vi skulle finde i alt 7 bogstavsbøger som ville give os et løsen, så ville vi kunne forlade dette ekstradimensionelle rum.

Vi fandt endnu en bog – denne gang med bogstavet ”L”. Vi gik ned ad trappen til en lille vinkelformet gang med døre ind til flere rum. Vi fortsatte vores udforskning og gik ind ad den nærmeste dør.

• Rummet mindede om et laboratorium, der var en kraftig kemisk lugt, afsvedne vægge, syrestænk, flasker i alverdens farver og faconer. Der var bøger om kemi og alkymi. Vi så fire lerfigurer som lignede forskellige forstadier til en homonculus.

Vi fandt alkymistisk materiale (50 GP) og 2 Healing Potions (2d4+2).

Vi fandt endnu en et-bogstavsbog med bogstavet ”B”.

• Næste rum var meget mørkt, med helt bare vægge men med et kæmpe diagram på gulvet. Der var en stor tom reol på gulvet. Der sad en ret stor tudse i hjørnet, og der lugtede af svovl. Så skiftede tudsen form til en djævleagtig figur.

Mad Mordigan og Valeria blev tydeligt bange. Så vi stak alle af og smækkede døren efter os. Monsteret fulgte ikke efter os.

Vi manglede stadig én dør hernede i kælderen og hvem vidste hvor den opadgående trappe ovenpå førte til. Vi havde tre bogstaver, ud af syv: R, L og B.