Taran-sønnen Eldacar den Mørke var draget hinsides De Sorte Bjerge og havde her grundlagt kongeriget Bithynia på sletterne sydøst for Anauroch. Her regerede hans efterkommere i århundreder fra kongebyen Meneloth. 

Vestoeriderne var tapre riddere og oeridernes dygtigste fæstningsbyggere. Dertil var især kvinderne magtfulde magikere, navnlig indenfor heksekunst. Endelig var de også dygtige alkymister og giftblandere.

Alle dette betød, at vestoeriderne i århundreder kunne forsvare Bithynia mod alle de fjender, der truede riget. Men de var aldrig talrige, og det slog dem ekstra hårdt, når dødelige epidemier hærgede landet. Der var også profetier, som forudså rigets undergang, især fra den kendte seer Alaundo.

I DR925 brød en rædsom sot ud, som præsterne var magtesløse overfor. Den tog livet af Højkongen og lagde halvdelen af Tamon øde, og byer, landsbyer og borge lagt mennesketomme. Langs kysterne hærgede pirater fra Lunat-imperiet, et ørige i Smaragdhavet. Disse trusler holdt østoeriderne beskæftiget, og derfor var de ikke i stand til at bistå deres fæller i vest, da stormfloden kom.

I DR927 rejste en mægtig hær sig pludselig mod Bithynia og ramte landet som en flodbølge. Den bestod af dæmoner, barbarer, trolde og værre uhyrer og blev ledet af heksemesteren i Wyrd. Vestoeriderne kæmpe længe imod, men i længden var de for få til at dæmme op for angrebene.

I sin dårskab besluttede Bithynias sidste konge, Eldacar XIII, at møde fjenden i åben kamp. Han blev lokket i baghold og det meste af hans hær blev udslettet på det, der i dag er Højheden.

Derpå blev Bithynia løbet over ende, indtil der tilslut kun var kongebyen Meneloth tilbage. Dens stærke mure holdt stand mod alle angreb, men i DR929 skiftede en af Eldcars mest betroede mænd, Greven af Bel Maris, side. I nattens mulm åbnede forræderen byens porte for fjenden, som strømmede ind i hobetal. Det blev et blodigt slag, men tilslut måtte vestoeriderne give efter for overmagten, og de blev udslettet til næsten sidste mand. Kongen selv faldt i heroisk kamp. Da byens skæbne var beseglet udvirkede Bithynias troldmænd under ærkemageren Arton den Sorte stor magi og nedkaldte en meteorregn over byen, som dræbte ven såvel som fjende. Således overlevede næsten ingen slaget om Meneloth.

Således forgik vestoeridernes rige, men overlevende slap over De Sorte Bjerge, og til Cardolon, hvor de slog sig ned under Huset Naelex og endnu lever den dag i dag. I Højriget skabte Kong Valerian Ridderne af Malakittronen og drog på korstog mod heksekongen. Det varede i årevis.