Rollespil hos Klaus 12.9.2025
Jakob (DM), Christian (Sadolin), David (General Zod), Klaus (Corvus), Marianne (Tosh)
17-22. Eleasias, DR1364

De tre helte, Corvus, General Zod og Tosh er tilbage i Valmora, hvor de møder Sadolin, en sej, senet munk, der kommer langt vestfra og taler lidt sjovt. Han fortæller, at han er opvokset på gaden, slås med de bare nævner og hans mission er at nedkæmpe al ondskab – han passer perfekt til de tre andres mål i livet – og Faerûns sejeste eventyrgruppe er nu samlet. [vi mangler stadig et navn]

De befinder sig på kroen ”Enhjørningen”. Her møder de den lærde Maldora Starling af Pericon og en tyk købmand, der kalder sig Simon Filibus, som tilbyder dem et job. Heltene skal tage sydpå til bjerget Djævlehorn, finde Modu-Koduz’ grav, dens hemmeligheder og skatten. For dette får de 500 gp + halvdelen af skatten (eller et item efter eget valg).

Shamanen Modu-Koduz levede for over 1000 år siden og tjente den unævnelige (Tharizdûn) – hun er mest kendt for at have myrdet Prins Arions kone Myramare. Hun blev nedkæmpet af sønnen Kong Anarion I. Man mener at hun undslap, men at der blev bygget et mausoleum under bjerget Djævlehorn (oe. Glamfel).

Den er heltene med på og de gør sig klar til at rejse næste morgen. De lægger Valmores landskab bag sig, kommer først til landsbyen Edora, hvor de overnatter den første nat, videre til fæstningsbyen Saragorn, hvor de nyder byens særlige pipeurt og overnatter den anden nat. De rejser langs Valfloden og kommer på tredjedagen til en borg, hvor de venligt bliver budt velkommen af Ridder Gavan Lecrosil, som tilbyder dem logi. Gavan inviterer dem på middag – han virker sorrigfuld, men da heltene ikke kender ham, så tænker de at han måske er ulykkelig forelsket.

Næste morgen forærer Gavan dem heste og de rider nu mætte og udhvilet videre mod ruinerne af det sagnomspundne Olidammara. De dvæler ikke ved ruinerne men fortsætter frem mod broen over Val. Her møder de et brød af en mand – ikke en kæmpe – men tæt på. Han stopper dem og siger, han hedder Kroman og de skal betale 300gp og give ham tre af deres heste. Ikke så meget forhandling – general Zod går til kamp og svinger sin glaive og samtidig, fra ruinerne bliver de dels angrebet af to manticore (krop som løve og vinger) og to hold bueskytter. Generalen kaster sig over Kroman og kæmper side ved side med Corvus, der behændigt giver skade med sit grumsværd og Sadolin, der slår med både visdom og behændighed, mens Tosh kaster magiske pile mod manticorene og dernæst en cone af ildkold luft, som også rammer det ene hold bueskytter. Sadolin lader General Zod og Corvus om at nedkæmpe Kroman, som viser sig at være temmelig sej og kaster sig over det andet hold bueskytter. Efter en blodig kamp får heltene nedkæmpet det, som de tror er en røverbande – dog en fattig en af slagsen, da de intet rov finder.

De drager videre til landskabet Glamis og landsbyen Arceta, som er omgivet af palisader. De indlogerer sig på kroen ”Den glade græshoppe” og finder gamle fordrukne Onok, der fortæller dem, at Dvælehorn er forbandet, fordi den gamle heks boede her og hele området er gennemsyret af ondskab. For at finde en indgang under bjerget, skal de først gennem skoven, og så over en eng. Når løvtræer bliver til fyr, vil de se tre døde mænd der peger og når hanen galer tre gange, er de kommet til indgangen til Djævlehorn.

Næste morgen rider de afsted og følger gamle Onoks råd. Og ganske rigtigt hænger der tre mænd i en galge, som peger mod en bjergtinde, og da hanen galer, dukker der tre haner op på størrelse med hunde og en kæmpe hane [en Cockatrice], som angriber dem med deres næb. General Zod tager sig af de små – mens Corvus, Sadolin og Tosh kæmper med kæmpehanen. Det bliver en lang og hård kamp, men til sidst får de nedkæmpet fjenderne og der er nu masser af mulighed for at lave en stor omgang hønsesuppe 🙂