Arton var den mægtigste vestoeridiske troldmand og blev umådeligt gammel. Han blev ofte kaldte “Den gamle ærkemager”. Hvornår han blev født vides ikke, men formentlig omkring DR576. Han var efterkommer af Eldacar den Mørke og delte hans skånsesløhed, kompromisløshed og vildskab. Han familie havde deltaget i den første Troldmandskrig, angiveligt for Kabalen; og de var blevet udslettet og forstødt af det vestoeridiske samfund.

Men Arton kæmpede sig tilbage til magten. Hans duelighed kunne ingen betvivle. Han havde mange fjender ved hoffet i Meneloth, ikke mindst adelen og præsteskabet og måtte ofte gå i eksil; men da Eldacar VIII blev dræbt af en drage, sluttede Arton forsoning med Kong Eldacar IX og hjalp ham i Dragekrigene; han var med til at dræbe et stort antal drager i DR683. Kongen var et af de få mennesker, han respekterede.

Derefter organiserede han troldmandskollegiet i Meneloth og udviklede en mængde formularer og magiske genstande. Da Bithynia blev angrebet, var han gammel, men kæmpede ihærdigt mod invasionen. Imidlertid anså han sin konge for at være idiot, og påpegede, at han traf dårlige beslutninger. Derfor blev han sat fra sin post, men blev i Meneloth. Og det var her han tislut, sammen med sine lærlinge, i DR929 udviklede den mægtige formular, der tilintetgjorde både byens indbyggere og invasionshæren.

Alle omkom, men Arton havde eksperimenteret meget med liv og død, og med ulivets hemmeligheder. Nogle mener derfor, han tilslut i virkeligheden var en ligfyrste (lich) eller, at han havde kloner skjult rundt om i Bithynia. I hvert fik korsridderne snart hjælp af en mystisk magisk magt!