Rollespil 1. oktober 2025 hos Marianne
Deltagere: DM (Jakob), Tosh (Marianne), General Zod (David), Sadolin (Christian); Klaus var syg
23. Eleasias DR1364
Referat: Marianne

Heltene ankommer til Glamisdalen (se oversigtskort nedenfor). Det første der møder dem er et vissent træ, hvorved, der hænger en korsfæstet mand – der er ikke meget tilbage af ham. Da de kommer tættere på, hører de en stemme fra klæderne, der siger noget i retning af: ”Tre søstre, tre smedjer, den uforgængelige krone, der vil fortære jer”. Det siger dem ikke så meget, selvom Tosh har fuld adgang til alt arcana viden (slår 28), bortset fra, at Modu-Koduz samarbejdede med andre hekse (Iggwilv og Zola Fel) og sammen tilbad og hjalp de ”den unævnelige” (Tharizdûn). Hestene bliver urolige, så de fjerner oppakningen og lader dem løbe.

Herefter går de langs åen mod hængepilen, der mystisk nok, lever fint her ved bjergene. Den griber pludselig ud efter Sadolin med sine grene, men han undviger behændigt. Også her kommer der pludselig en stemme, men denne gang på et sprog de ikke forstår. Tosh bør forstå det, men lige dér kan hun ikke huske ordene.

På den modsatte side af græsengen ser de en større kolos og Sadolin løber så hurtigt gennem græsset, at møl og sommerfugle står omkring ham. Han ser skelettet af en kæmpe, som er død her for mange år siden – kæmpen ligger på ryggen gennemboret af et gigantisk rustent sværd. De andre slutter sig til Sadolin og konstaterer tillige, at der er mange huler på begge bjergsider, som formentlig er dyrehuller. De fortsætter frem til den huleindgang, som de forventer er indgangen til hulesystemet, der kan bringe dem til Modu-Koduz’ grav-mausoleum.

Det bliver mørkt og uvejr; Tosh kaster darkvision, så Sadolin kan se, når han går ind i hulen for at rekognoscere. Men lige meget hjælper mørkesynet ham – han bliver angrebet af en kæmpe bjørn og kommer blødende løbende ud af hulen. General Zod løber ind i hulen, nu med light på hans emblem og går til angreb på bjørnen. De tre andre følger efter og Tosh bliver overrasket over en anden bjørn, som sniger sig ind bag dem og går til angreb. Begge bjørne rammer med begge klør og både Zod og Tosh tager stor skade. Zod slår hårdt tilbage, Sadolin flytter behændigt både sig selv og Tosh længere ind i hulen og går herefter til angreb på den anden bjørn med de bare næver, mens Tosh kaster ild mod bjørnen, som bryder i brand. Begge bjørne falder døde om og heltene undersøger hulen. De finder to bjørneunger, som de nådigt dræber 🐻

Da de kommer ind bagerst i hulen, rejser sig pludselig en rund portal foran dem, som dog ser helt ”slukket” ud. Der er runer og inskriptioner rundt om porten og Tosh kan se, at det både er advarsler og værn – helt konkret værn mod magiske teleportationer, påkaldelser og divinations. Tosh kan nu både huske og forstå nogle af ordene, som piletræet sagde – noget med at porten åbnes med blod. Sadolin tager sin blodige hånd efter slagtning af mørbraden fra bjørnen og lægger den på portalen, som lyser op og bliver ”levende”. Samtidig lyder en stemme: ”Træd ind og store hemmeligheder vil åbenbare sig – I kan også dø”.

Heltene tager et kort hvil og så træder de igennem portalen, og stærk magi flår hårdt i dem. Pludselig står de et ukendt mørkt sted, langt under jorden, og Tosh’ familiar er død. Portalen er væk og foran dem ser de en sø, hvor der midt i står en kæmpe trold. Sadolin løber med lyset ud på vandet mod trolden og ser, at den er af sten, men i dens ene øje lyser en safir, som pludselig skyder en lynkile mod ham – og samtidig kommer der også en lynkile ned fra loftet. Sadolin undviger og løber tilbage.

Tosh kaster en spell, så hun har seks små meteorer flyvende rundt om sit hoved – hun sender dem mod de to safirer og smadrer dem. De kan nu passere igennem vandet og over på den anden side, hvor de går gennem en gang med gamle utydelige kunstværker på væggene – disse gange er ikke naturlige. De kommer til en hule med fire synlige gange, og ser ind i den første, som er et badeværelse med skrigende svampe – bagerst i rummet er der en lille udgang. Tilbage i hulen finder de en usynlig dør, som de undersøger og finder ud af er magisk. De åbner døren indad og ser en opadgående sliske der ender nede ved døren og da Sadolin tråder derind han se, at gangen er rund og tror måske at det er en fælde. De lukker døren op igen, men ombestemmer sig og åbner endnu engang døren og nu er der en almindelig gang – de må være udsat for en illusion og Zod stikker sin arm igennem gangens vægge.

De kan nu træde ind i det der viser sig at være en ny hule og finder tre hemmelige døre. Den første hemmelig dør er ind til en mindre hule, hvor der ligger nogle meget afpillede skeletter og hvor de samtidig ser en masse små hulrum i loftet. Sadolin er kvik og siger at det nok er nogle insekter eller andet små-kravl, som lever her, hvorefter han får en underlig lille krabat med djævlehoved i nakken som Zod må hjælpe ham af med.

Den næste dør er ind til en gang, med en trappe der går ned.
Den sidste er underlig. I en gang forude kan de se et lig, og Generalen lurer en faldlem lige foran dem. Sadolin løber rundt om fælden på væggene og skal til at undersøge liget – så bryder gulvet sammen under ham, og han forsvinder… ak og ve…

NB. I befinder jer nu i kamp, og skal begynde med at slå Initiativ næste gang