Rollespil 9. november 2025 hos Christian
Deltagere: DM (Jakob), Corvus (Klaus), Sadolin (Christian), Tosh (Marianne), Zod (David)
Referat: Marianne
Eliasias 15, DR 1364

Heltene er kommet igennem trekantsportalen og står nu i et rum foran et par massive dobbeltdøre. Idet at Zod træder frem mod dørene, så åbner de og de ser ind i en kæmpe sal, med udskårne søjler fra gulv til loft. De træder ind i salen og da Tosh kaster daylight, sker der flere ting samtidig.

Foran døren de kom ad, falder et jerngitter ned, så den vej nu er afskåret og de hører lyden af et ur der tikker. De to statuer af stenkæmper er Stengolems og begynder pludselig at bevæge sig frem mod heltene og samtidig kommer der gift fra søjlerne. Det bliver deres hidtil drabeligste kamp og heltene ser, hvordan den store general Zod falder om, men først efter at have nedkæmpet den ene sten golem efter utallige hug og hjælp fra Tosh’ scroll of Disintegration. Med behændighed og snilde får Sadolin og Corvus nedkæmpet den anden golem og heltene søger forslået ly i en magisk hytte, Tosh har fremmanet. Her giver hun giver healing og Zod overlever denne gang.

Efter at have hvilet, undersøger de rummet. Ved den indgang de kom ind ad, ser de et magisk felt, som måske dækker over noget mekanisk, der kan fjerne gitteret. De vælger at vente med at se på det og undersøger i stedet de fire døre i salen. Dørene er låste, men Corvus kan noget med låse og får dem dirket op og med forsigtighed og brug af en magisk hånd får de åbnet dem allee.

Den første dør: De ser en lang gang, der bugter sig og da Corvus senere sniger sig ned af gangen, finder de ud af den vej fører tilbage til hvor de befriede vandmoderen. Den anden dør: Her ser de ind i et kvadratisk rum, hvor hele gulvet er dækket af skatte af guld. Langs væggene ligger der kranier og for enden af rummet ser de to dobbeltdøre. De venter med at undersøge rummet og går videre til de næste to døre.
Den tredje dør: Her ser de en vindeltrappe, der går ned. Da Sadolin senere binder et reb om sig og vil gå ned af trappen, så forsvinder den og de ser ned i et bundløst mørke.

Den fjerde dør: Endnu et skatkammer, med værdifulde guldskatte. Da den magiske hånd forsøger at tage et guldstykke ud af rummet, dukker en ånd op. Den stiller heltene tre gåder:

Første gåde: ”Hvad kan løbe, men ikke gå” / ”Hvad kan mumle men ikke tale” / ”En åben mund, der aldrig spiser”. Heltene gætter på ”FLOD” og det er rigtigt.

Anden gåde: ”Jeg krydser floden uden at bevæge mig”. Heltene gætter ”BRO” og det er også rigtigt.

Tredje gåde: ” Mit liv kan måles i timer. Tjener kun for at blive fortæret. Når jeg er tynd, er jeg hurtig, når jeg er tyk er jeg langsom. Vinden er min fjende. Den er heltene lidt længere tid om at gætte, men når til sidst frem til at det må være ”VOKSLYS”.

Ånden ser tilfreds på dem og forsvinder. Skatten ligger for deres fødder, men de vælger at fortsætte deres mission, men vil forsøge at vende tilbage og tage skatten med hjem,

Så tilbage til den anden dør. Da de træder ind i rummet, begynder kranierne at svæve og et lys i hvert af dem sender fireballs i hovedet på dem. Corvus rammer et af kranierne, men en række hug er ikke nok – og da der er over 50 af disse hoveder, så flygter de ud af rummet igen og lukker døren. De tænker sig om. Åbner døren igen og Tosh finder ud af at der er noget magisk i midten af skatten, som udløses, hvis de rør skatten. Hun omgør magien og de kan igen træde ind i rummet.

Igen, da Zod træder frem mod dobbeltdørene, så åbner de sig for ham. De ser nu en ny vindeltrappe og denne gang er den god nok – de går ned, langt ned og kan mærke mørket omkring dem blive tættere, deres lys svinder, og de bliver alle påvirket af mørket der er her. Sadolin i en grad, så han bliver mismodig og meget trist. De træder nu ind i en stor sal, hvor de kan se en stor kiste for anden, og fire kister i hver side op mod væggene. General Zod opfører sig også underligt, han bliver irriteret, rastløs og aggressiv, især overfor den modløse Sadolin, men faktisk ret strid overfor alle. Der er tydeligt noget, der påvirker ham og han går til angreb på en af kisterne. Udover en fæl dunst af død, så sker der ikke noget. Gulvet og loftet i rummet, er en underlig ikke-geometrisk form, der kunne ligne et væsen med tentakel. Over den store kiste for enden af rummet, ser de en rebus, som Tosh har svært ved at læse og hun må have tid til at forstå det sprog, det er skrevet på.

Imens bliver Zod mere og mere aggressiv og Tosh finder ud af, at der er et eller andet i hans oppakning, som udstråler mystisk, måske ond magi. Tosh og Corvus rotter sig sammen og de får Zod til at tømme hans rygsæk og ud falder et segl, der ligner hovedet af en dæmon eller djævle. Zod fik den af heltenes arbejdsgiver tilbage i Valmora og den har været årsagen til at dørene har åbnet sig, når Zod nærmede sig. Men hernede i dybet, påvirker den åbenbart på en ond måde og de gemmer seglet i Corvus’ portable hole. Med seglet væk er General Zod sig selv igen og mens han siger undskyld er det som om at også Sadolin bliver lidt gladere.

Efter lidt tid, kan Tosh læse rebussen, som siger: ”Her ligger Sadox, den forbandede”. De åbner kisten og ser den er helt tom. Det kunne tyde på at Sadox aldrig er blevet lagt til hvile. Er han her i gangene?

De undersøger resten af salen. De finder en hemmelig dør, som de åbner og udover et lille podium, så går den direkte ud i en blussende flod. Det kunne være en hemmelig flugtvej.

De går ned ad en åbne gang ved siden af kisten og kommer ind i en stor grotte, hvor
vandet dækker gulvet og løber ned fra loftet. For enden af grotten ser de en gang, der fortsætter og de går gennem vandet uden problemer.
Gangen på den anden side, går ud en endnu større grotte. Lyset falder på en kiste for enden og over kisten hænger der højt oppe et lille bur med noget i, som de første omgang ikke kan se. Corvus bevæger sig op på loftet for at undersøge buret, men da han nærmer sig, bliver han angrebet af tre stride åndehekse (Banshees). Behændigt vender han tilbage til heltegruppen inden de tre banshees går til angreb. Det bliver igen en hård kamp, hvor ånderne både angriber med deres skrig og deres skarpe klør. Til sidst bliver de nedkæmpet og heltene kan undersøge kisten og buret.
I kisten ligger en smuk oeridisk kvinde og Tosh husker de gamle sagn om Myramara, Prins Arions hustru, som Modus-Kadus efter sigende skulle have forgiftet. Her ligger hun, den skønne prinsesse og ser næsten levende ud, som hun ligger der i skinnende lys. De ser, at der hvor hjertet skulle være, er der et hul og nu går det op for dem, hvad der er i buret – Myramaras hjerte! Corvus kravler op og henter det ned og Tosh kaster vievand på hjertet. Myramaras hjerte og krop forgår og hun kan omsider finde hvile. De mærker alle kraft og håb vende tilbage og fulde af energi fortsætter de deres færd.

De finder en ny vindeltrappe og går 20-30 trin ned og kommer til en grotte der er dækket af klamt beskidt vand, men finder umiddelbart ikke andet spændende der.

De går op igen og må finde Zods segl frem igen, for at åbne endnu et par dobbeltdøre. De ser nu ind i en tronsal med en trone på højre side, et stort pentagram i midten og en dør belagt med guld og ædelstene i venstre side. De undersøger tronen og er ret sikre på, at de er kommet til Modus-Koduz’ forladte gemakker. Pentagrammet ser både ud til at beskytte noget, og måske noget teleport, men sikkert ikke til et rart sted, så indtil videre, lader de det være.

Den kostbare dør, er ind til et sovekammer. På et bord står en lille kiste og med magi får de den åbnet. I skrinet ligger en krone omgivet af ondskab og sikkert fremstillet, ikke kun af Modus-Koduz, men også af hendes medsammensvorne hekseveninder, Iggwilw og Zola Fel. General Zod tager fat i skinnet for at hælde kronen ud, så han kan smadre den, men idet han tager fat i skrinet, falder han død om – og det er på et hængende hård, at de får ham genoplivet. De bliver enige om, at lade skrinet være her i rummet, så de lukker det og rummet for at vende tilbage med præster, der kan tage sig af kronen.

Heltene har igen brug for hvil