Oeridisk grammatik

Substantiver

1. Substantiver

De oeridiske substantivers bøjninger er vanskelige at forstå for fremmede af flere grunde.

  • Der er fire kasus: Nominativ (grundled), akkusativ (genstandsled), genitiv (ejefald) og dativ (hensynslyd).
  • Der er tre køn: Hankøn, hunkøn og intetkøn. Det sidste bruges mest ved substantiveringer.

Derudover er sproget stærkt lydbaseret, og flertalsdannelse varierer efter ordets lyde.

Der også betydelig forskel på lavoeridisk og højoeridisk. Der er nogle grundbøjninger, som kan bruges til næsten alle substantiver og er forståelige for oeridere. Imidlertid er sproget langt mere komplekst, og skal man begå sig på højoeridsk, kræver det kendskab til en lang række sproglige regler.

Endelig er der også “skjalde-oeridisk” eller poetisk sprog. Her bøjes ordene på en anden måde end i dagligt tale- og skriftsprog.

1.1 Pluralis (flertal)

Som udgangspunkt har de oeridiske substantiver ental og flertal. Imidlertid findes også ”Udvidet flertal”, visse endelser som betyder ”en flok, skare, hob, stime, enormt mange osv.”. Almindeligt flertal dannes på en af følgende måder.

a. Flertalsdannelse ved vokalændring (stærk bøjning)

Substantivet danner flertal ved, at ordets første vokal ændrer sig. Findes mest i gamle og almindelige ord. Det kan virke uoverskueligt, men der er nogle grundregler.

a- og ae- bliver til e: aldor (gamling) → eldor (gamlinge) 
e- bliver til ei: edra (prinsesse) → eidra (prinsesser)
ei- bliver til i: eida (hær) → ida (hære)
i- bliver til y: crist (sværd) → cryst (sværd)
o- bliver til u: don (skov) → dun (skove), thorn (krone) → thurn (kroner)
u- bliver til y: undrin (ugle) → yndrin (ugler)

Undertiden bliver alle a’er til e’er i flertal:

adan (søn) → eden (sønner)
caran (kaptajn) → ceren (kaptajner)
kalas (hund) → keles (hunde)

NB. Substantiver der ender på -on i ental, ændres gerne til -un i flertal: beron → berun (bjørn/bjørne).

Substantiver der ender på -un i ental, ændres gerne til -yn i fleren: durun → duryn (dør/døre).

I sammensatte ord, er det kun det sidste element i ordet, der bøjes. fx eldan “Hellig mand, præst”) → elden

b. Flertalsdannelse ved endelse (svag bøjning)

Substantivet danner flertal ved, at der tilføjes en endelse på roden.

Hankøn: -es (faen/faenes, gaith/geithes, om/omes)
Hunkøn: -as (arran/arranas, béndral/béndralas, tal/talas)
Intetkøn: -il (am/amil, bel/belil)

1.2. Udvidet flertal

Udvidet flertal betyder ”mange, en flok, en skare osv.”. Dannes ved at sætte forskellige endelser på ordet:

(-ar)im er den mest udbredte:

vel (tak) → velarim (mange tak)
béndral (ravn) → béndralim

-yn:
altur (fisk) → altryn (fiskestime)
corb (krage) → corbyn (kragefolk)

1.3 Akkusativ (genstandsled)

På lavoeridisk bruges akkusativ stort set ikke for substantivernes vedkommen (men stadig for pronominernes). Det er dog stadig bevaret i visse gamle ord, og benyttes på højoeridisk.

Dannelsen af akkusativ afhænger af ordet endelse:

-an → -on: Taran → Taron
-ik → – ikon: orik → orikon

Ord som ender på konsonant får tilføjet -on i hankøn, -an i hunkøn og -in i intetkøn: am → amin, tal → talan.

Disse få tilfælde er angivet ud for substantiverne i ordbogen.

1.4 Genitiv (ejefald)

Genitiv dannes også på hele tre måder.

a. Genitiv ved vokalændring. Dette er den oprindelige måde at danne genitiv på og findes især i gamle velkendte ord. Ordets sidste vokal ændres til e:

adan (søn) → aden (sønnens)
aeran (søfarer) → aeren (søfarerens)
aldor (olding) → alder (oldingens)
taran (kongen) → taren (kongens).

Hvis der kun er én vokal i ordet, men det ikke slutter på to konsonanter, skubbes et “e” ind før sidste konsonant:

arn (bakke) → aren (bakkens)
ars (mark) → ares (markens)

b. Genitiv med endelse. Dette er den mest simple og almindelige måde at danne genitiv. Bliver mere hyppig og er næsten enerådende på lavoeridisk. Medmindre andre er angivet i ordbogen, dannes ordets genitiv på dennne måde.

  • Hankønsord får tilføjet -in i genitiv ental.
  • Hunkønsord får tilføjet -ar i genitiv: tal (træ) → talar (træets)
  • Intetkønsord får tilføjet -(e)n i genitiv: kas (afgrund) → kasen (afgrundens), tal (dal) → talen (dalens)

c. Genitiv med é. På skjaldeoeridsk dannes genitiv undertiden med præpositionen é svarende til ”of” på engelsk .

ramaran é kiskal = svalens vingeslag.

Genitiv flertal

Dannes ved, at flertalsendelsen puttes på genitivendelsen.

aldor (olding) → alder (oldingens) → eldor (oldinge) → eldorin (oldingenes)

1.5 Dativ (hensynsled)


Dativ bruges i forbindelse med præpositioner, der betyder til, for, fra, med osv. Det er angivet ud for de enkelte præpositioner i ordbogen. Substantivet får tilføjet et ë. Ender de i forvejen på -e, ændres det til ë.

tym (held) → ye tymë (med held)
Elûne → ye Elunë

Ord som ender på -s (eller s-lyde) i flertal, får erstattet s’et med et ’r’ i dativ flertal: faen (ven)  → faener (med venner)

Står der ikke nogen præposition, betyder et ë altid en fjernelse og kan i princippet sættes på alle navne og substantiver:

Adun (Østen) → Adunë (fra Østen)
taran (kongen) → taranë (fra kongen)

2. Adjektiver (Tillægsord)

Bøjning af adjektiver

Adjektiverne lægger sig til substantivet i køn og tal, men ikke i kasus.

I ordbøger angives adjektivet normalt i hankønsformen.
Hankønsformen, som ender på –us eller –un.
Hunkønsformen har endelsen -a
Intetkønsformen har ender på –en, -in eller -an.

Flertal dannes i hankøn ved at udskifte sidste u (eller iu) med y, hunkøn ved -as og intetkøn med -is.

RodHankøn, entalHunkøn, entalIntetkøn, entalHankøn, flertalHunkøn, flertalIntetkøn, flertal
alb, hvidalb(us)albaalbinalbysalbasalbis
ald, gammelaldaldaaldeneldaldasaldis
ari, fagerariusariaarinariesariasariis
ar, rødarusaraarenarysarasaris
avr, klogavrusavraavrenavrysavrasavris
bar, brunbarunbarabarenbarysbarasbaris
bel, klarbelunbelabel, belenbelysbelasbelis
dul, tynddulunduladulindulysdulasdulis
el, førstelelaelenelyselaselis
eld, helligelduseldaeldeneldyseldaseldis
er, lilleereraereneryseraseris
er, guleruneranerineryseraseris
gan, standhaftigganusganaganenganysganasganis
gar, hårdgargaragarengarysgarasgaris
kastr, hvileløskasterkastrakastrilkastryskastraskastris
nyn, nynynusnynanynennynysnynasnynis

Visse adjektiver er ens i alle køn:
durth (iskold)
ekyn(flygtig)

Adjektiverne bøjes ikke i genitiv
erys edan (de små drenge), erys eden (de små drenges)

Substantivering af adjektiver

Bruges et adjektiv som substantiv, ender det på
–on, -us eller -or i hankøn,
-a i hunkøn og
-in i intetkøn.

alb (hvid) → albus (den hvide mand)
alba (hvid) → alba (den hvide frue)
albin (hvid) → albin (det hvide)

ald (gammel) → aldor (gammel mand)
alda (gammel) → alda (gammel kone)
alden (gammel) → aldin (det gamle)

Komparision (Gradbøjning)

ald (gammel) → aldor (ældre) → aldus (ældst)
alda (gammel) → aldar (ældre) → aldana (ældst)
alden (gammel) → alder (ældre) → aldenen (ældst)

eld (gamle) → eldor (ældre) → eldus (ældste)

Ental: elon (øde) → elonur (mere øde) → elonak (mest øde)
Flertal:elyn (øde) → elynur (mere øde) → elynak (mest øde)

er (lille) → eror (mindre) → ir (mindst)
era (lille) → erar (mindre) → ira (mindst)
eren (lille) → erer (mindre) → iren (mindst)

eris (små) → eriser (mindre)

 Hankøn
(ental/flertal)
Hunkøn (ental/flertal)Intetkøn
(ental/flertal)
Substantiver
gammel
– ældre
– ældst
ald/eld
aldor/eldor
aldus/eldus
alda/aldas
aldar/aldaras
aldana/aldanas
alden/aldis
alder/elder
aldenen/aldeneris
aldor (gammel mand)
aldara (gammel kone)
aldin (det gamle)
Hellig
– helligere
– allerhelligste
eld/il
eldor/ildor
eldus/ildus
elda/eldas
eldar/eldaras
eldana/eldanas
elden/ildis
elder/ilder
eldenen/ildeneris
eldan (præst)
eldana (præstinde)
Lille
– mindre
-mindst
er/ir
eror/iror
erus/irus
era/ira
erar/irar
erana/irana

eren/iris
erer/irer
erenen/irenen
eron (lille dreng)
era (lille pige)
erin (det små)

– or (betyder mand)
-ara (betyder kvinde)
-aron/area/arin (fuld af…)
-erul/erula/erulin (-løs, uden, blottet for)

Liste over adjektiver

Hankøn/hunkøn/intetkøn  
alb/alba/albin (hvid) alander (hvidlig)
ald/alda/aldin (gammel) aldara (gammel kone)
aldor (gammel mand)
ar/ara/arin (rød) arander (rødlig)
ari/aria/arian (fager)arius/ariana/arinarArion (Den Fagre)
artul (skønhed)
arleon/arlea/arlin (skamfuld)  
barun/bara/baren (brun)  
sularon/sularea/sularin (ærefuld)  
sulerul/sulerula/suleril (æreløs)  

3. Pronomener (stedord)

Personlige pronomener

Nom.Akk.
1sey (jeg)eyn (mig)
2ses, au (du)esen, aun (dig)
3sek/ele/en (han/hun/den)eken/elen/enen (ham/hende/den)
1peym (vi)eymen (os)
2paym (I)aymen (jer)
3poi (De)oin (dem)

4. Verber (Udsagnsord)

Regelmæssige verbers bøjning

kire, dræbeNutid
“dræber”
Datid
“dræbte”
Førnutid
“har dræbt”
Førdatid
“havde dræbt”
1S. “jeg”kireykirunkirynkirein
2S. “du”kires, kiraukiruskiryskireis
3S. “han/hun/den”kirethkiruthkirythkireith
1P “vi”kireymkirukirykirei
2P. “I”kiraymkirukirykirei
3P. “de”kiroikirukirykirei

Uregelmæssige verbers bøjning

yere, væreNutid
“er”
Datid
“var”
Førnutid
“har været”
Førdatid
“havde været”
1S . “jeg”yerey, yeyyerun, yunyeryn, ynyerein
2S. “du”yeres, yes eller yauyerus, yusyerys, ysyereis
3S. “han/hun/den”eth/ath/ithyeruthythyereith
1P. yerem, yemyerumymyereim
2P. yeram, yamyerumymyereim
3. yeroi, yoiyeruiyiyereim

Andre verbalformer

Futurum (Fremtid). Der sættes -onis bag roden i både ental og flertal. Således hedder det: Jeg vil dræbe “ey kironis”, du vil dræbe “es kironis”, han vil dræbe “ek kironis” osv.

Imperativ (Bydemåde). Til én person sættes -ay på roden, mens der til flere sættes -oth. Ender roden på -th, bruges roden.

kiray “dræb!” (til en), kiroth! (til flere)
ithay “gå!” (til en), ith! (til flere)

I praksis benyttes -th ofte i begge tilfælde, fx kirth! “dræb!”

Lang tillægsform. Der sættes -an på roden, fx kiran “dræbende”.

Substantivering. Der kan dannes en række substantiver fra verberne.

kiron “han som dræber”, kirana “hun som dræber”, kiret “det som dræber”, og kirin “de som dræber”

eller i datid

kiruson “han som dræbte”, kirusa “hun som dræbte”, kiruset “det som dræbte” og kirinun “de som dræbte”. I førnutid erstatter man bare u med y.

Passiv

I passiv får verbets rod tilføjet et -i. Ellers bøjes det ligesom aktiv.

kiri, dræbesNutid
“dræbes”
Datid
“dræbtes, blev dræbt”
Førnutid
“er blevet dræbt”
Førdatid
“var dræbt”
1S “jeg”kirieykiriun
2S “du”kirieskirius
3S “han/hun/den”kiriethkiriuthkiryth*
1P “vi”kirieym
2P “I”kiriaym
3P “de”kirioikiriei
* i + ei = y

Sidst opdateret: nov 3, 2020 @ 13:11