Folk & Klasse: Human Druid 4
Spiller: Jakob
Debut: 30. august 2018
Character sheet

I de store skove nord for Dragehavet (Sea of Fallen Stars) levede for århundreder siden et folk i tæt harmoni med naturen. De tilbad Silvanus, de store skoves gud, og blev ledet af druider – hellige mænd og kvinder, som helbredte, tog varsler og på anden vis beskyttede folket.

Da hændte det, at en mægtig horde af dæmoner og udøde invaderede skovene. Længe holdt folket stand mod fjenden, men da dæmonfyrsten Orcus tog ledelsen af angrebet, kunne folket ikke modstå længere. Alle blev de slagtet – undtagen én.

Maelgwyn var den mægtigste druide blandt sit folk og dets beskytter. Ingen havde større kendskab til naturen og druidernes magi end han. Men i al sin magt var han også blevet hovmodig. Hans folk havde ønsket at flygte, men Maelgwyn havde forsikret dem, at han kunne beskytte dem. Overmagten var dog for stor. Tilslut stod han alene tilbage mod Horden. Omkring ham var skoven forvandlet til aske og hans folk lå dræbt. Selv var han dødeligt såret og ønskede selv at dø, men netop som han skulle foretage et selvmordsangreb, blev han opslugt af den levende jord.

Genopstandelse

Orcus og Horden forlod slagmarken og drog videre, men op af den afbrændte skov voksede en lille spire på en ø i en skovsø. Snart blev den til et mægtigt egetræ og fra dette træ blev Maelgwyn genfødt. Da han lå i den askefyldte skovbund var hans sanser pludselig unaturligt skarpe, og han kunne høre, hvordan livet langsomt vendte tilbage til skovene.

Da så han foran sig et mægtigt ansigt og vidste straks, at det var Silvanus. Guden fortalte ham, at han var udvalgt til at beskytte de store skove og de frie væsener, der dvæler i dem.  Denne ø var fra nu af hellig og skulle bære navnet Druath Glennan, og så længe egen voksede her, ville han på dette sted blive genfødt hver gang han døde. Det var bod fordi han i sit hovmod havde svigtet sit folk.

Mens andre druider dvæler på faste steder i hellige lunde, er Maelgwyn dømt til at vandre og bekæmpe dem, som truer livet. Aldrig må han slå sig ned, aldrig må han finde hvile. Således har Maelgwyn nu vandret Faerûns lande i århundreder. Han har især bekæmpet udøde og dæmoner og har med tiden sluttet venskaber med både mennesker og elverfolk. Utallige gange har han set riger opstå og gå under, og utallige gange er han selv født, død og genfødt. Blandt skovenes folk er han blevet en legende, der er kendt som ”Vandreren”, og som de anråber, når de er truet af fjender.