Verber

Alle verber har en rod. For at danne infinitiv, føjes -e til roden, eller -re, hvis roden ender på en vokal.

På lavoeridisk sætter man bare subjektet foran roden, og hvis roden begynder på en konsonant, slås de ofte sammen.

Rod: Kir, Infinitiv: Kire
eykir “jeg dræber”
aukir “du dræber”
uthkir “han dræber”, athkir “hun dræber”, ethkir “den/det dræber”

Passiv

Der er kun en form i passiv, nemlig passiv infinitiv. Den dannes at sætte y- foran aktiv infinitiv. fx y-kire “dræbes”. Den kan så forenes med de øvrige tider, fx y-kiry “er blevet dræbt”, y-kiru “dræbtes” eller y-kiroi “var blevet dræbt”. Det giver ey ykiry “du er blevet dræbt”.

Tider

På lavoerdisk er tidsbøjningerne også simple. Hver tid har en vokal, som sættes på ordet sammen ed -th. For perfektum er det -y, for perfektum -u, for plusquamperfektum -oi

Rod: kir, Infinitiv: Kire
Præsens: Kir
Perfektum: Kiry
Imperfektum: Kiru
Plusquamperfektum: Kiroi
Futurum: Kiri

Substantivering af verber

Et verbum substantiveres ved at sætte -ion på roden i hankøn, -ana i hunkøn og -et i intetkøn. Lad os tage kire- ”dræbe” som eksempel.

den som udfører noget. Der sættes endelse på roden. Lad os tage kir “dræbe” som eksempel:

dræber: kiron (han som dræber), kirana (hun som dræber), kiret (det som dræber). Af disse substantiver dannes almindeligt pluralis, som er kirmon/kirane/kirit.

I passiv anvender man participiet kiry

den dræbte: kiryon (han som er dræbt), kiryana (hun som er dræbt), kiryet (det som er dræbt).


Kiryn: de dræbende (de som dræber).

Kiruson: han som dræbte
Kirusa: hun som dræbte.
Kiruset: det som dræbte.
Kiruryn: de som dræbte.


Oversigt over oeridiske verber

VerbumBetydning
ábanebortmane
ábelgeirritere, gøre vred
ábereføre bort, bortføre
aikremestre, eje
aisebegære
amyresåre
anavaregry
aneåbne, begynde; ånde, trække vejret
anghepressse
anutharekomme sammen, mødes
arawespille, lege
arepasse sammen
areneløbe
armearmethis
arûneskinne (som sollys eller guld)
asebrænde, gløde
aspirehåbe, ønske
attanetænde
baneskyde med bue
bangheindhegne, bringe i fold
betale
bedevente
bereføre, tage
beysteslå
bhalefortære, sluge
bodeprædike
braekoge, brygge
braghebryde, brække
brucenyde
byrghebegrave
carefortsætte
clypeomfavne
cryngefalde (i moralsk og social status)
cukkeskide, have afføring
culeskulle
cunevide (have indsigt i)
cunnefinde ud af
cytheafsløre, åbenbare
daegeforme, bygge
daueflyve
dedele
dehesætte, putte
deikevise
dekegodkende, acceptere
dogevære kujon
dreglide (smerte, pine)
dughevære nyttig, duelig
durrevove, turde
eanevogte (over noget)
econesøge
egesige, hedder (mest ved svar)
ekeøge, lægge til
elonebede
emeretælle, opregne
eresætte i begyndelse, begynde
erebereføre til
eroneguldne, forfalde, visne, falme
eryero
esorehåne
estespringe
eworeikke blive
faerrejse, fare, drage afsted
ferteprutte
feyeane
fulerådne
galesynge; kalde, råbe
gane
garnevinde, tjene
garulesnigmyrde
gelefryse
gheretænke
glarekalde til angreb, angribe
gnomevide (teknisk viden)
gremesamle
gwaekomme
gwedhespørge
gweireleve
gwelerække ud, sætte fælde, kaste garn
gwereynde, favorisere, holde af
gwetesige, tale
hatebeordre, lede
hergeplyndre
herûneblive dækket af, skjult af
hygeplanlægge
ithegå, drage bort, forlade
kaerestyrte, falde ned i
kalevåge, holde vagt
karevige, trække sig tilbage
kaseadskille
keansesejre, vinde
kaieløslade, frigive
keieligge ned, gå til ro, bosætte sig
keleredde, frelse
kerberidse
kemûnevære mærket (af sygdom, lidelse)
keredreje
kermekaste
kerpeplukke, høste
khedeerobre, indtage
kiredræbe, skære, stoppe
kiskesørge
kithurerende, standse (ved at dræbe)
kleielæne sig, holde mod
korelukke (sig)
kreusedanne skorpe
kweregøre
kweteryste
kysesmage, vælge
lafebage
lamegræde
larreile, løbe hurtigt, galopere
lathekvæde, synge
laureforvalte, passe, regere
lebeslikke
leigebinde
letheglemme
lirelyde
lokeskjule, gemme; lyve
lyreklinge, lyde, hedde
maghekunne
mallornesmede i guld
manebemande
mareskabe
meiketisse, urinere
meneleve
merehuske, erindre, mindes
mingeforvandle sig til (+ akk.)
mirele
mitraheforandre
moremåtte
mureskue, betragte
mynestole på
nalbeskæmte, drille
narevæve
naurele
nimetage
nynespire
omehedde, kaldes
onfonemodtage, tage op
oreblive
pekefolde
pereforsøge, prøve
peregrevandre
permeblande sig
pregevidne om (+ akk.)
reterulle
reugekaste op, brække sig
rhyserejse sig
rynesamle
sacestrides, slås, kævles
sadetilfredsstille, mætte
sagesige
saldedanse
segheholde
sekyreskylle bort, skylle ned, drikke
sepekæmpe, stride
sereforsvinde, hensvinde, dø hen, svinde
sireflyde
smegoneundersøge
snahesvømme
snethespinde
soleride
solhiredrage i kamp (på hest)
sotefange
suneføde
tarekomme
temereat være loyal, trofast
tenestrække
teretrække, slæbe
tharebære, bringe, gribe, fatte om
thenebo, dvæle
thimetæmme
torgeforegå, ske, hænde
torpesnurre
turfebehøve
urestræbe efter
valehele, helbrede
valdonehave magt
varefalde dale
vasheforstumme
veletakke
vevoreskælve, ryste
vincearbejde
waneforlade
weghekøre (med vogn)
weiresvede
werehvile
wesekøbe
wisese
wogevågne, vækkes
wogivækkes (kun i passiv)
yerevære
yoleblomstre